Forskel mellem versioner af "Store Maen"
(→Ladepladser ved Store Maen) |
|||
| (17 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Billede:Store_maen_.jpg|thumb|400px|Store Maen er området nord for åløbet. Ca. midt på kortudsnittet ses indtegnet anløbspladsen for pramme. Udsnit af matrikelkort 1870-1873/ Kort- og Matrikelstyrelsen]] | + | [[Billede:Store_maen_.jpg|thumb|400px|Store Maen er området nord for åløbet. Ca. midt på kortudsnittet ses indtegnet anløbspladsen for pramme. Den grå "tunge" er jernbanesporets forlængelse. (Udsnit af matrikelkort 1870-1873/ Kort- og Matrikelstyrelsen)]] |
| − | Store Maen var det engområde tilhørende [[Silkeborg Hovedgård]], som lå på den vestlige side af [[Remstrup Å]]s udløb i [[Silkeborg Langsø]] (maen = engen). På den anden side af åløbet, hvor senere [[Silkeborg Papirfabrik]] blev anlagt, lå [[Lille Maen]]. Dette område var så fugtigt og sumpet, at der måtte nedrammes et stort antal bøgepæle, før grunden var fast nok til at man kunne bygge fabrikkens bygninger. [[Silkeborg Slot]] lå på en ø i åmundingen. | + | Store Maen var det engområde tilhørende [[Silkeborg Hovedgård]], senere Silkeborg Kommune, som lå på den vestlige side af [[Remstrup Å]]s udløb i [[Silkeborg Langsø]] (maen = engen). På den anden side af åløbet, hvor senere [[Silkeborg Papirfabrik]] blev anlagt i 1844, lå [[Lille Maen]]. Dette område var så fugtigt og sumpet, at der måtte nedrammes et stort antal bøgepæle, før grunden var fast nok til at man kunne bygge fabrikkens bygninger. [[Silkeborg Slot]] lå på en ø i åmundingen. |
| − | == | + | ==Ladeplads ved Silkeborg Langsø== |
| − | Som led i den første byplan var der mod nord ned til Silkeborg Langsø, hvor [[Silkeborg Gasværk | gasværket]]/ [[Silkeborg Rådhus | rådhuset]] senere kom til at ligge, | + | Som led i den første byplan for Silkeborg var det planen, at der mod nord ned til [[Silkeborg Langsø]], der hvor [[Silkeborg Gasværk|gasværket]]/ [[Silkeborg Rådhus|rådhuset]] senere kom til at ligge, skulle ligge en lille ladeplads og i forbindelse hermed en [[Silkeborg Toldbod|toldbod]]. |
| − | + | Da der ved etableringen af [[Viborgbroen | dæmningen]] over [[Silkeborg Langsø|Langsø]]en i 1854 ikke blev lavet en broåbning, der var bred nok til at klare den omfattende pramsejlads, lavede man i stedet en [[Ladeplads|ladeplads]] ud til [[Remstrup Å]] i den sydøstlige ende af Store Maen. | |
| − | + | ||
| − | + | ==Ladepladser ved Store Maen== | |
| + | Dette [[Ladeplads|anløbssted]] for [[Pramfart|pramme]] (som ses på et matrikelkort fra perioden 1870-1873, men ikke på et matrikelkort for perioden fra 1856-1873), synes etableret omkring 1862 af den netop etablerede [[Havnekommission]]. | ||
| − | == | + | Anløbspladsen blev benyttet af de mange pramme, som bragte gods og varer til den opvoksende by. På modsatte side af åen lå papirfabrikkens lade- eller havneplads. |
| − | Da man i midten af 1920’erne lavede den første større ændring og udvidelse af anlægget på Silkeborg Papirfabrik, omlagdes åløbet betragteligt. | + | |
| + | Anløbspladsen på Store Maen, som måske bare var et bolværk ved åbredden, mistede sin betydning efterhånden som al fragt til byen efter 1871 blev besørget via jernbanen. Den forfaldt, ligesom [[Kanal|kanalen]] ved nuværende [[Åhavevej]], og må endegyldigt have udtjent sin funktion ved anlæggelsen af [[Kammerslusen]] i 1920. | ||
| + | |||
| + | [[Billede:Pram ved anløbsplads.jpeg|thumb|400px|En pram ligger ved anløbspladsen på Store Maen, ca. 1890]] | ||
| + | |||
| + | ==Åløbet lægges om== | ||
| + | Da man i midten af 1920’erne lavede den første større ændring og udvidelse af anlægget på Silkeborg Papirfabrik, omlagdes åløbet betragteligt. I 1933 solgte Silkeborg Kommune arealet ud til åen på Store Maen til papirfabrikken, hvorefter [[Havnesporet]] blev forlænget. Dette knyttede senere an til jernbanebroen, der blev etableret ved næste store udvidelse af fabrikken i midten af 1930’erne – den nuværende [[Godsbroen]]. | ||
==Andre virksomheder på Store Maen== | ==Andre virksomheder på Store Maen== | ||
| Linje 20: | Linje 26: | ||
Under besættelsen havde brændehandler Leth også sin brændehandel på det nordlige område. I efterkrigsårene overtog kommunen pladsen til vejmateriel. Den lå her ind til november 1973, hvor den flyttedes til langt større og mere hensigtsmæssige arealer på [[Tietgensvej]]. | Under besættelsen havde brændehandler Leth også sin brændehandel på det nordlige område. I efterkrigsårene overtog kommunen pladsen til vejmateriel. Den lå her ind til november 1973, hvor den flyttedes til langt større og mere hensigtsmæssige arealer på [[Tietgensvej]]. | ||
| + | |||
| + | [[Billede:Storemaen og papirfabrik luftfoto.jpg|thumb|400px|Luftfoto af den østligste del af "Store Maen" og papirfabriksområdet, ca. 1955]] | ||
==Pumpestation== | ==Pumpestation== | ||
| Linje 26: | Linje 34: | ||
==Vejføring== | ==Vejføring== | ||
Vejføringen på Store Maen er ændret betragteligt gennem tiden. Oprindelig var det nuværende [[Godthåbsvej]] eller dennes forlængelse, der førte fra [[Østergade]] til Viborgbroen. I 1938 blev [[Christian 8.s Vej]] ført tværs over Østergade og videre til Viborgbroen, dermed erstattede den Godthåbsvej som forbindelsesvej. Den gamle vejføring inden om slagteriet blev desuden ændret efter opfyldning ud i Silkeborg Langsø – svarende til den vejføring der ses i dag. | Vejføringen på Store Maen er ændret betragteligt gennem tiden. Oprindelig var det nuværende [[Godthåbsvej]] eller dennes forlængelse, der førte fra [[Østergade]] til Viborgbroen. I 1938 blev [[Christian 8.s Vej]] ført tværs over Østergade og videre til Viborgbroen, dermed erstattede den Godthåbsvej som forbindelsesvej. Den gamle vejføring inden om slagteriet blev desuden ændret efter opfyldning ud i Silkeborg Langsø – svarende til den vejføring der ses i dag. | ||
| + | |||
| + | "Store Maen" er som stedbetegnelse gået ud af brug - området kaldes nu "[[Søtorvet]]". | ||
[[Kategori:Steder]] | [[Kategori:Steder]] | ||
Nuværende version fra 22. nov 2015, 19:11
Store Maen var det engområde tilhørende Silkeborg Hovedgård, senere Silkeborg Kommune, som lå på den vestlige side af Remstrup Ås udløb i Silkeborg Langsø (maen = engen). På den anden side af åløbet, hvor senere Silkeborg Papirfabrik blev anlagt i 1844, lå Lille Maen. Dette område var så fugtigt og sumpet, at der måtte nedrammes et stort antal bøgepæle, før grunden var fast nok til at man kunne bygge fabrikkens bygninger. Silkeborg Slot lå på en ø i åmundingen.
Indholdsfortegnelse
Ladeplads ved Silkeborg Langsø
Som led i den første byplan for Silkeborg var det planen, at der mod nord ned til Silkeborg Langsø, der hvor gasværket/ rådhuset senere kom til at ligge, skulle ligge en lille ladeplads og i forbindelse hermed en toldbod.
Da der ved etableringen af dæmningen over Langsøen i 1854 ikke blev lavet en broåbning, der var bred nok til at klare den omfattende pramsejlads, lavede man i stedet en ladeplads ud til Remstrup Å i den sydøstlige ende af Store Maen.
Ladepladser ved Store Maen
Dette anløbssted for pramme (som ses på et matrikelkort fra perioden 1870-1873, men ikke på et matrikelkort for perioden fra 1856-1873), synes etableret omkring 1862 af den netop etablerede Havnekommission.
Anløbspladsen blev benyttet af de mange pramme, som bragte gods og varer til den opvoksende by. På modsatte side af åen lå papirfabrikkens lade- eller havneplads.
Anløbspladsen på Store Maen, som måske bare var et bolværk ved åbredden, mistede sin betydning efterhånden som al fragt til byen efter 1871 blev besørget via jernbanen. Den forfaldt, ligesom kanalen ved nuværende Åhavevej, og må endegyldigt have udtjent sin funktion ved anlæggelsen af Kammerslusen i 1920.
Åløbet lægges om
Da man i midten af 1920’erne lavede den første større ændring og udvidelse af anlægget på Silkeborg Papirfabrik, omlagdes åløbet betragteligt. I 1933 solgte Silkeborg Kommune arealet ud til åen på Store Maen til papirfabrikken, hvorefter Havnesporet blev forlænget. Dette knyttede senere an til jernbanebroen, der blev etableret ved næste store udvidelse af fabrikken i midten af 1930’erne – den nuværende Godsbroen.
Andre virksomheder på Store Maen
I begyndelsen af 1920’erne ses tømmerhandler Reimar Nielsen desuden at have etableret tømmeroplag i det sydlige område.
I den nordlige ende af området tæt ved Viborgbroen blev Silkeborg Andelssvineslagteri med tilhørende udsalg anlagt i 1907-1908. Det blev nedlagt i 1970 og grunden solgt til HB (Hovedstadens Brugsforening), der planlage at bygge et nyt centralt beliggende varehus. Kvickly stod klar til åbning 20. maj 1976.
Under besættelsen havde brændehandler Leth også sin brændehandel på det nordlige område. I efterkrigsårene overtog kommunen pladsen til vejmateriel. Den lå her ind til november 1973, hvor den flyttedes til langt større og mere hensigtsmæssige arealer på Tietgensvej.
Pumpestation
Som erstatning for et lille mekanisk renseanlæg etableredes i 1956 en pumpestation i det nordlige område af Store Maen, lige syd for Viborgbroen. Herfra blev spildevande pumpet videre til det nyanlagte Søholt Renseanlæg. Pumpestationen blev ombygget i 2001 for at reducere lugtgener m.m. fra anlægget. Desuden blev området afskærmet med ny beplantning. Pumpestationen modtager spildevand fra midtbyen, Søvej, Papirfabrikken og en del af Sydbyen.
Vejføring
Vejføringen på Store Maen er ændret betragteligt gennem tiden. Oprindelig var det nuværende Godthåbsvej eller dennes forlængelse, der førte fra Østergade til Viborgbroen. I 1938 blev Christian 8.s Vej ført tværs over Østergade og videre til Viborgbroen, dermed erstattede den Godthåbsvej som forbindelsesvej. Den gamle vejføring inden om slagteriet blev desuden ændret efter opfyldning ud i Silkeborg Langsø – svarende til den vejføring der ses i dag.
"Store Maen" er som stedbetegnelse gået ud af brug - området kaldes nu "Søtorvet".
