WikiSilkeborg:Om

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Med WikiSilkeborg ønsker vi at skabe et omfattende lokalt opslagsværk med information om steder, bygninger, institutioner, foreninger, natur, begivenheder, personer m.m., som har tilknytning til Silkeborg Kommune.

WikiSilkeborg er udviklet i et samarbejde mellem flere af kommunens kulturinstitutioner, men kræver jeres hjælp for at blive til noget stort. Opslagsværket bygger nemlig på den såkaldte wiki-teknologi, der tillader enhver bruger at oprette nye artikler eller ændre i eksisterende. Meningen er med andre ord, at vi alle skal være med til at fylde det med indhold, så klik her, for at se hvordan man bidrager til WikiSilkeborg. Velkommen!

Er din organisation eller forening interesseret i at skrive artikler til WikiSilkeborg, stabler vi gerne en workshop på benene. Kontakt os for mere information.

Bag WikiSilkeborg står, rent formelt, Silkeborg Arkiv i samarbejde med Silkeborg Bibliotek, Silkeborg Museum og Midtjyllands Avis. Reelt samarbejdes der med flere af kommunens kulturinstitutioner, lokalhistoriske foreninger og enkeltpersoner.

WikiSilkeborg støttes af Styrelsen for Bibliotek og Medier og Den Midtjyske Bladfond.


Endnu engang velkommen!