Forskel mellem versioner af "Vestergade"

Versionen fra 27. jun 2010, 19:13

Vestergade udgår fra Torvet mod vest og er en af byens første gader. Allerede da handelspladsen Silkeborg blev anlagt, var det planen, at den skulle udgøre et trafikalt knudepunkt for hovedlandevejene Århus-Ringkøbing og Horsens-Viborg. I perioden 1848-52 blev landevejen mod Århus og Ringkøbing anlagt ud fra Silkeborg, men først i 1853-56 blev vejstykket Galten-Århus færdigt.

Søndergade blev anlagt i 1848, som byens næste gade - og på tilsvarende vis blev Silkeborg-Viborg-landevejen anlagt i årene 1855-60. Mod Horsens blev landevejen dog først anlagt i perioden 1858-1863.

Fordi Vestergade fik status af landevej blev den anlagt på statens bekostning og desuden brolagt allerede i 1850. Den var i mange år byens eneste brolagte gade.

Vestergade havde i øvrigt ikke fra starten dette navn. De første år kaldtes den slet og ret "Hovedgaden" eller "Chausseen". Et andet navn var "Storegade" i modsætning til "Lillegade", som var Søndergade. Omkring 1860 synes navnet Vestergade dog at være slået igennem som den officielle betegnelse.

Oprindelig sluttede Vestergade ved Hostrupsgade, men i 1923 fik strækningen til nuværende Søndre Ringvej, som før hed Herningvej, også navnet Vestergade. Vestergade blev hovedvej i 1938 og stykket fra Torvet til Hostrupsgade blev i 1973 gågade.

Vestergade indgik indtil etableringen af Silkeborgs ringvejssystem i hovedvejsforløbet mellem Århus og Ringkøbing (Hovedvej 15).

Oprindelig hed Lundsgade i Alderslyst - Vestergade, men det blev ændret ved en gadenavnsændring i 1934.

Gaden var for smal

Silkeborgs første birkedommer Vilh. Drechsel beklagede allerede i 1880, at kommissionen, der stod for byens planlægning, havde fastsat at byens hovedgade ikke skulle være bredere end 15 alen (ca. 9,5 m.). Det blev i endnu højere grad et problem, da gaden med bilismens fremkomst skulle klare både lokaltrafik og parkering samt trafikken på Midtjyllands tværgående hovedvej. Aflastningen kom først, da man i løbet af 1950'erne begyndte at anlægge ringvejssystemet.

Industrier og forretninger

Silkeborgs første industrielle udvikling - bortset fra papirfabrikken - fandt sted i Vestergades baggårde. Ikke mindst på arealet ned mod Søgade opstod der mange store og små industrianlæg. Som eksempler kan nævnes, at i perioden 1854-1919 havde Silkeborg Maskinfabrik adresse på Vestergade 16 - med butiksfacade til gaden og store produktionsarealer på grunden ned til Søgade. I midten af 1900-tallet træffer vi på samme adresse de to store tøjvirksomheder "Dansk Kjole Industri" - på førstesal ud til gaden og i baggården "Dansk Konfektionsindustri". I naboejendommen (nr. 18) havde Cyclefabriken "Kuréer" til huse i perioden 1897-1912.

Også i gårdene på sydsiden var der virksomheder. I baggården til Vestergade 9 (før Ørneapoteket blev bygget) lå f.eks. Nissens Rebslageri på arealet helt ned til Nygade. Men også længere ud ad Vestergade træffer vi produktionsvirksomheder i baggårdene.

Vestergade har endvidere lagt adresse til flere af byens store købmandsgårde og hedengangne forretninger. Jones' Købmandsgård havde en attraktiv placering på hjørnet af Vestergade og Søndergade (Vestergade 1) og Knaps Købmandsgård holdt til på hjørnet af Vestergade og Rådhusgade (Vestergade 2).

Af byens navnkundige butikker kan nævnes manufakturhandler Peter Jessens forretning på hjørnet ved Tvægade (Vestergade 17-19), der etablerede sig her i 1910 og som gennem årene udviklede sig til et rigtigt varehus, hvor man også kunne købe møbler, køkkenudstyr og meget andet. Butikken prægede bybilledet helt frem til lukningen i 1990. På den anden side (Vestergade 20) finder vi konkurrenten med det noget finere dametøj Aage Schmidt, som lå her i perioden 1897-1986.

Markante bygninger med adresse på Vestergade:

Vestergade 2A: Butiks- og beboelsesejendom. Opført 1896, tegnet af Anton Rosen.

Vestergade 6: Kino har til huse her i perioden1915 til 1987.

Vestergade 8B: Silkeborg Bank / Jyske Bank. Opført 1906, tegnet af J.P. Jensen-Wærum. 1966-68 stor ombygning og udvidelse mod Søgade med inddragelse af Vestergade 10, tegnet af Knud Sørensen & Ejner Olesen.

Vestergade 9A: Ørne Apotek. Opført 1898, tegnet af Anton Rosen.

Vestergade 30: Silkeborg Avis / Midtjyllands Avis. Opført 1857. Nedrevet og genopført på adressen: Vestergade 28, 2006-2008.

Vestergade 32: Birkedommerboligen / Den katolske Børnehave / Vor Frue Sogns Børnehave. Opført 1856, tegnet af N.S. Nebelong.

Vestergade 36: Silkeborg Præstegård - den ny præstbolig. Opført 1941, tegnet af Knud Sørensen.

Vestergade 38: Silkeborg Præstegård - den gamle præstbolig. Opført 1857/58, tegnet af Hans Christian Zeltner.

Vestergade 40: Østre Kirkegård – den gamle kirkegård. Anlagt 1851.

Vestergade 41: Apotekergården. Opført 1856.

Vestergade 43: Distriktslægeboligen. Opført 1858, tegnet af Hans Christian Zeltner.

Vestergade 74: Lunden. Opført 1887/88.

Vestergade 76: Vestergade Hallen. Opført 1957.

Vestergade 89A-C: Sommerlyst / Røde Mølle / Westend / Blue Moon / Wienerwald / Hasta la Vista / Tarok. Nedrevet 1982.

Beliggenhed: Vestergade ligger i Silkeborgs midtby.