Vestergade
Vestergade udgår fra Torvet mod vest og er en af byens første gader. Allerede da handelspladsen Silkeborg blev anlagt, var det planen, at den skulle udgøre et trafikalt knudepunkt for hovedlandevejene Århus-Ringkøbing og Horsens-Viborg. I perioden 1848-52 blev landevejen mod Århus og Ringkøbing anlagt ud fra Silkeborg, men først i 1853-56 blev vejstykket Galten-Århus færdigt.
Søndergade blev anlagt i 1848, som byens næste gade - og på tilsvarende vis blev Silkeborg-Viborg-landevejen anlagt i årene 1855-60. Mod Horsens blev landevejen dog først anlagt i perioden 1858-1863.
Fordi Vestergade fik status af landevej blev den anlagt på statens bekostning og desuden brolagt allerede i 1850. Den var i mange år byens eneste brolagte gade.
Vestergade havde i øvrigt ikke fra starten dette navn. De første år kaldtes den slet og ret Hovedgaden eller "Chausseen". Et andet navn var Storegade i modsætning til "Lillegade", som var Søndergade. I 1860 synes navnet Vestergade at være slået igennem som den officielle betegnelse.
Oprindelig sluttede Vestergade ved Hostrupsgade, men i 1923 fik strækningen til nuværende Søndre Ringvej, som før hed Herningvej, også navnet Vestergade. Vestergade blev hovedvej i 1938 og stykket fra Torvet til Hostrupsgade blev i 1973 gågade.
Vestergade indgik indtil etableringen af Silkeborgs ringvejssystem i hovedvejsforløbet mellem Århus og Ringkøbing (Hovedvej 15).
Oprindelig hed Lundsgade i Alderslyst - Vestergade, men det blev ændret ved en gadenavnsændring i 1934.
Gaden var for smal
Silkeborgs første birkedommer Vilh. Drechsel beklagede allerede i 1880, at kommissionen, der stod for byens planlægning, havde fastsat at byens hovedgade ikke skulle være bredere end 15 alen (ca. 9,5 m.). Det blev i endnu højere grad et problem, da gaden med bilismens ankomst skulle klare både lokal trafik, parkering og trafikken på Midtjyllands tværgående hovedvej. Aflastningen kom først, da man i løbet af 1950'erne begyndte at anlægge ringvejssystemet.
De første industrier
Silkeborg første industrielle udvikling - bortset fra papirfabrikken - fandt sted i forbindelse med Vestergade. Ikke mindst på arealet ned mod Søgade opstod der mange store og små industrianlæg. Her lå fra 1854 Silkeborg Maskinfabrik, der indtil 1919 havde facade ud til Vestergade 16.
Markante bygninger med adresse på Vestergade:
Vestergade 2A: Butiks- og beboelsesejendom. Opført 1896, tegnet af Anton Rosen.
Vestergade 6: Kino har til huse her i perioden1915 til 1987.
Vestergade 8B: Silkeborg Bank / Jyske Bank. Opført 1906, tegnet af J.P. Jensen-Wærum. 1966-68 stor ombygning og udvidelse mod Søgade med inddragelse af Vestergade 10, tegnet af Knud Sørensen & Ejner Olesen.
Vestergade 9A: Ørne Apotek. Opført 1898, tegnet af Anton Rosen.
Vestergade 30: Silkeborg Avis / Midtjyllands Avis. Opført 1857. Nedrevet og genopført på adressen: Vestergade 28, 2006-2008.
Vestergade 32: Birkedommerboligen / Den katolske Børnehave / Vor Frue Sogns Børnehave. Opført 1856, tegnet af N.S. Nebelong.
Vestergade 36: Silkeborg Præstegård - den ny præstbolig. Opført 1941, tegnet af Knud Sørensen.
Vestergade 38: Silkeborg Præstegård - den gamle præstbolig. Opført 1857/58, tegnet af Hans Christian Zeltner.
Vestergade 40: Østre Kirkegård – den gamle kirkegård. Anlagt 1851.
Vestergade 41: Apotekergården. Opført 1856.
Vestergade 43: Distriktslægeboligen. Opført 1858, tegnet af Hans Christian Zeltner.
Vestergade 74: Lunden. Opført 1887/88.
Vestergade 76: Vestergade Hallen. Opført 1957.
Vestergade 89A-C: Sommerlyst / Røde Mølle / Westend / Blue Moon / Wienerwald / Hasta la Vista / Tarok. Nedrevet 1982.
Beliggenhed: Vestergade ligger i Silkeborgs midtby.
