Paradisøerne
Fra WikiSilkeborg
Version fra 30. jan 2010, 20:23 af Lis Thavlov (diskussion | bidrag)
Paradisøerne er en fællesbetegnelse for de fire skovbevoksede øer, der er beliggende i den vestligste del af Borresø - også lidt fejlagtigt kaldet Paradiset, da det er betegnelsen for et område beliggende syd for denne del af søen.
Inderst i bugten ligger den mindste, Annekens Ø (tidligere også kaldet Damehatten) dernæst følger Bredø, Langø og til sidst ligger den største, Borre Ø, hvor der er fundet tegn på beboelse i fortiden.
I forlængelse af øerne, midt ude i søen, cirka ud for anløbsbroen ved Slåensø, ligger en grund, Stejlgrunden, godt 1 meter under vandoverfladen, som en slags "femte ø", der aldrig blev til noget, men som af hensyn til sejladsen er afmærket.
Øerne hører under Silkeborg Statsskovdistrikt.