Forskel mellem versioner af "Silkeborgs byvåben"
| Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Billede:Silkeborg_byvaaben_opr.jpg|thumb|400px|Oprindeligt byvåben fra 1900, tegnet af Anton Rosen]] | [[Billede:Silkeborg_byvaaben_opr.jpg|thumb|400px|Oprindeligt byvåben fra 1900, tegnet af Anton Rosen]] | ||
[[Billede:Silkeborg_byvaaben_ny.jpg|thumb|400px|Nuværende byvåben]] | [[Billede:Silkeborg_byvaaben_ny.jpg|thumb|400px|Nuværende byvåben]] | ||
| − | Silkeborgs byvåben | + | Silkeborgs byvåben har øverst et skjold med en bispehue, i midten en borg og nederst nogle streger, som illuderer vand - [[Gudenåen]]. For at forstå byvåbnet er det nødvendigt at kende til [[Silkeborg (sagnet)| sagnet]] om, hvorfor [[Silkeborg Slot]] blev anlagt netop her i middelalderen. |
Sagnet fortæller, at engang da biskop Peder (eller Silke) sejlede på [[Silkeborg Langsø| søen]]) og overvejede, hvor han skulle bygge sit slot, tog han resolut sin bispehue af og satte den på søen med ordene "Hvor min hue driver i land, der vil jeg lade mit slot bygge". Og netop der lod han så [[Silkeborg Slot]] opføre. | Sagnet fortæller, at engang da biskop Peder (eller Silke) sejlede på [[Silkeborg Langsø| søen]]) og overvejede, hvor han skulle bygge sit slot, tog han resolut sin bispehue af og satte den på søen med ordene "Hvor min hue driver i land, der vil jeg lade mit slot bygge". Og netop der lod han så [[Silkeborg Slot]] opføre. | ||
| − | Allerede i 1884 var birkedommer [[Georg Vilhelm Louis Drechsel| Drechsel]] fremme med et forslag til et byvåben til handelspladsen Silkeborg. Det var udformet af byens tandlæge [[Ernst Warming]], som | + | ==Warmings forslag fra 1884== |
| + | Allerede i 1884 var birkedommer [[Georg Vilhelm Louis Drechsel| Drechsel]] fremme med et forslag til et byvåben til handelspladsen Silkeborg. Det var udformet af byens tandlæge [[Ernst Warming]], som bl.a. havde taget udgangspunkt i det gamle sagn. Her ses, foruden bispehuen og borgen, en y-formet strøm, som en stiliseret gengivelse af Gudenåen med langsøens tilløb, et træ som symbolet på de store skove og et tandhjul, der symboliserer den fremblomstrende industri. | ||
| + | Dette forslag blev imidlertid aldrig ført ud i livet - og det blev hverken omtalt i de samtidige aviser eller i kommunens arkivsager. Måske erkendte Drechsel, at når Silkeborg endnu ikke var købstad, ville det ikke være muligt for byen at få sit eget byvåben. | ||
| − | [[Silkeborg]] blev købstad i 1900, og den unge købstad ønskede i den forbindelse et byvåben. Valget faldt på | + | ==Anton Rosens forslag== |
| + | [[Silkeborg]] blev købstad i 1900, og den unge købstad ønskede i den forbindelse et byvåben. Valget faldt på et forslag af arkitekten [[Anton Rosen]], der stod bag en del byggerier i byen og som allerede før år 1900 havde brugt samme illustration i flere sammenhænge. | ||
| + | Første gang han benyttede var | ||
| + | Håndværkerforeningen | ||
| + | F.eks. kan illustrationen skimtes i murermester Chr. Nielsens statelige bygning i Vestergade 9A fra 1898 (i dag [[Ørne Apotek]]), og [[Silkeborg Bank]] brugte også logoet i sit virke i en lang periode før og efter år 1900. | ||
| + | er tegnet af arkitekt [[Anton Rosen]]. Det | ||
Byvåbnet blev registreret og beskyttet i 1938. Det er senere blevet forenklet lidt. Formelt betegnes byvåbenet i øvrigt som et "kommunevåben", men det kaldes i daglig tale et byvåben, fordi det historisk set knytter sig til Silkeborg by. | Byvåbnet blev registreret og beskyttet i 1938. Det er senere blevet forenklet lidt. Formelt betegnes byvåbenet i øvrigt som et "kommunevåben", men det kaldes i daglig tale et byvåben, fordi det historisk set knytter sig til Silkeborg by. | ||
Versionen fra 18. dec 2010, 23:54
Silkeborgs byvåben har øverst et skjold med en bispehue, i midten en borg og nederst nogle streger, som illuderer vand - Gudenåen. For at forstå byvåbnet er det nødvendigt at kende til sagnet om, hvorfor Silkeborg Slot blev anlagt netop her i middelalderen.
Sagnet fortæller, at engang da biskop Peder (eller Silke) sejlede på søen) og overvejede, hvor han skulle bygge sit slot, tog han resolut sin bispehue af og satte den på søen med ordene "Hvor min hue driver i land, der vil jeg lade mit slot bygge". Og netop der lod han så Silkeborg Slot opføre.
Warmings forslag fra 1884
Allerede i 1884 var birkedommer Drechsel fremme med et forslag til et byvåben til handelspladsen Silkeborg. Det var udformet af byens tandlæge Ernst Warming, som bl.a. havde taget udgangspunkt i det gamle sagn. Her ses, foruden bispehuen og borgen, en y-formet strøm, som en stiliseret gengivelse af Gudenåen med langsøens tilløb, et træ som symbolet på de store skove og et tandhjul, der symboliserer den fremblomstrende industri.
Dette forslag blev imidlertid aldrig ført ud i livet - og det blev hverken omtalt i de samtidige aviser eller i kommunens arkivsager. Måske erkendte Drechsel, at når Silkeborg endnu ikke var købstad, ville det ikke være muligt for byen at få sit eget byvåben.
Anton Rosens forslag
Silkeborg blev købstad i 1900, og den unge købstad ønskede i den forbindelse et byvåben. Valget faldt på et forslag af arkitekten Anton Rosen, der stod bag en del byggerier i byen og som allerede før år 1900 havde brugt samme illustration i flere sammenhænge. Første gang han benyttede var Håndværkerforeningen
F.eks. kan illustrationen skimtes i murermester Chr. Nielsens statelige bygning i Vestergade 9A fra 1898 (i dag Ørne Apotek), og Silkeborg Bank brugte også logoet i sit virke i en lang periode før og efter år 1900. er tegnet af arkitekt Anton Rosen. Det Byvåbnet blev registreret og beskyttet i 1938. Det er senere blevet forenklet lidt. Formelt betegnes byvåbenet i øvrigt som et "kommunevåben", men det kaldes i daglig tale et byvåben, fordi det historisk set knytter sig til Silkeborg by.
Den nye Silkeborg Kommune, der opstod pr. 1.1.2007 ved en sammenlægning af Silkeborg, Kjellerup, Them og Gjern Kommuner bruger den tidligere Silkeborg Kommunes byvåben.
