Ernst Warming

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Warming fotograferet med hustruen i 1896

Ernst Warming (1852-1930) var født København som søn af (buntmager Ernst Warming og Thomine Ørbeck. Han var gift 1. gang med Marie Heegaard-Grabow (død 1885) og 2. gang med Eva Johanne Hilda Larsen. Warming var gennem en lang årrække Silkeborgs eneste tandlæge. Han praktiserede i byen fra 1875 til 1907, hvor han blev titulær professor og flyttede til Århus. Han blev internationalt anerkendt for sin behandling af medfødt ganespalte, som derigennem fik deres talegaver tilbage. Han modtog såledesa adskillige ordner for sin indsats. Fra 1905 til 1924 var han forstander for en statsunderstøttet ganespalteklinik i Århus.

Ernst Warming opførte i 1892 den første villa i Svejbæk - Villa Longfield (Julsøvænget 30).

Ernst Warming interesserede sig stærkt for og skrev om Silkeborgegnens historie. Han levede aktivt med i byens liv og stiftede i 1879 Forsvarsbroderforeningen, hvis formand han var i to perioder.

Warmings forslag til byvåben fra 1884

Warmings forslag til byvåben

I 1884 udformede Ernst Warming et forslag til et byvåben til handelspladsen Silkeborg. Det var sikkert birkedommer Drechsel, der havde udbedt sig forslaget, men det blev aldrig ført ud i livet - og det findes hverken omtalt i de samtidige aviser eller i en kommunal sag. Måske erkendte Drechsel, at når Silkeborg endnu ikke var købstad, ville det ikke være muligt for byen at få sit eget byvåben. Først da Silkeborg blev købstad i 1900 fik byen et byvåben, men det var tegnet af arkitekten Anton Rosen.

Warming tog, ligesom senere Anton Rosen, udgangspunkt i det gamle sagn om Silkeborg. Her ses, foruden bispehuen og borgen, en y-formet strøm, som en stiliseret gengivelse af Gudenåen med Silkeborg Langsøs tilløb, et træ som symbolet på de store skove og et tandhjul, der symboliserer den fremvoksende industri.

Warming og Tycho Brahe

I 1901, hvor man netop havde åbnet Tycho Brahes grav første gang, var Ernst Warming turist i Prag og lagde som mange før ham vejen forbi Týnkirkens berømte gravsted.

I "Nordisk Ugeblad for katholske Kristne" fra 28. juli 1901 beretter han blandt andet: På mit pørgsmål om Tycho Brahes jordiske levninger, førtes vi ind i sakristiet, hvor kirkens hellige kar m.v. opbevares. Efter at have låst dørene, tog sakristanen (i.e. kirketjeneren) fra et skab en dobbeltæske frem. Denne indeholdt stærkt medtagne rester af hans kappe af rødbrun silkebrokade og andre iklædningsstykker. Meget omhyggeligt pakkede han alt til, dog, det må jeg erkende, efter først at have givet mig en ubetydelig stump af tøjresterne. Dem skulle jeg have fordi jeg var Brahes landsmand.

Da Tycho Brahes grav igen blev åbnet i november 2010 af et forskerhold ledet af den danske middelalderarkæolog Jens Vellev, kunne man konstatere, at der faktisk manglede nogle stumper i den dragt, som Tycho Brahe oprindeligt blev begravet i.


Warmingsvej i Alderslyst er opkaldt efter Ernst Warming.