Regatta

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Regattaer i Silkeborg :

16. juli 1899


28. juli 1904


24. juli 1908


12. juli 1910

Festen afholdes i anledning af Venstre-redaktørernes kongres i Silkeborg. Regattaflåden består af "Hjejlen", "Ternen", "Maagen", "Hejren" samt 3 slæbebåde. Festen omtales naturligt i begejstrede vendinger i adskillige dagblade de følgende dage, og man opfordrer til at afholde årligt tilbagevendende regattafester.


11. august 1912


3. august 1913


19. juni 1914


25. juli 1915


6. september 1922

Festen er en kombineret rundskue- og regattafest, der samler mindst 40.000 mennesker og giver et pænt overskud til Turistforeningen. Der rejses æresport på Estrupsgade for de gæster, der ankommer til byen med tog. Foruden Hjejleselskabets både deltager otte privatejede passagerbåde i flåden.


26. august 1923

25.-30.000 mennesker overværer regattaen, vejret er ikke det bedste med både stærk blæst og regn. Regattaflåden er den største nogensinde, den består af ikke mindre end 15 rutebåde fra Silkeborg og Ry samt 10 slæbebåde, der samlede flåde rummer i alt 1700 mennesker.


15. august 1924

Atter er der regnvejr, men dog stille. 20.- 30.000 overværer regattaen. For første gang er der elektrisk illumination af Jernbanebroerne.


30. august 1925

Kulde og hård blæst fra nordvest holder mange gæster væk, ca. 40.000 mennesker overværer regattaen.


22. august 1926

For 4. regatta i træk er vejret ikke godt, kun 25 - 30.000 var samlet, for første gang er der højttaleranlæg på Havnen.


10. august 1930

Endelig en regatta med mildt og stille vejr, mindst 50.000 gæster deltager i festen.


26. august 1934

60 - 70.000 mennesker overværer regattaen i strålende vejr. For første gang er der fotos fra festen i Avisen dagen efter. I anledning af regattaen bliver der installeret et højttaleranlæg ombord på "Hejren". Scener fra ildfesten indgår i arkitekt Poul Henningsens Danmarksfilm.


22. august 1937

Det skønnes, at mindst 70.000 mennesker deltager i festen, der foregår i stille og tørt vejr.


4. august 1946

Den første regatta efter krigen bliver afholdt i anledning af Silkeborg By´s 100 års jubilæum. Vejret er køligt og lidt blæsende men tørt. 90 - 100.000 mennesker deltager i festen. I dagene forinden besøger Christian 10. og dronning Alexandrine byen.


22. august 1948

60-70.000 mennesker deltager i regattaen, hvor vejret efter en regnfuld dag klarer op til aften. Turistforeningen udleverer 70.000 lamper til haveejerne langs åen.


20. august 1950

Regattaen er først og fremmest præget af, at der for første gang er kongeligt besøg, idet Frederik 9. og Dronning Ingrid deltager ombord på "Hjejlen", der i denne anledning som den eneste i flåden sejler ud gennem Sejs-snævringen. Besøgstallet skønnes til over 100.000


21.- 22. august 1954

For første gang afholdes der prøveregatta om lørdagen, og for første gang sejler hele regattaflåden ud gennem Sejs-snævringen. Kongeparret og prinsesse Margrethe deltager i selve regattasejladsen søndag aften, der overværes af ca. 120.000 mennesker i bygeagtigt regnvejr. Kongen får af byrådet overrakt en sølvmodel af "Hjejlen" udført af guldsmed Knud Jacobsen.


23.- 24. august 1958

Over 100.000 overværer regattafesten, der afholdes i det hidtil smukkeste sensommervejr. 1200 mennesker er ombord på rutebådene, denne gang er festen dog uden kongelig deltagelse.


23.- 24. juni 1961

Regattafesten afholdes et år før tiden og for første gang på en lørdag. Anledningen er "Hjejlen"s 100 års fødselsdag. Kongeparret og prinsesserne Benedikte og Anne Marie deltager i regattasejladsen, der afholdes i smukt midsommervejr. Kong Frederik udtalte ved sejladsens afslutning : "Send bare bud, næste gang der er fest i Silkeborg". Fyrværkeriet skulle være det hidtil største. For sidste gang deltager der slæbebåde i regattaflåden.


21.- 22. august 1965

Regattaen blev betegnet som "den vådeste i mands minde" med kun 70-80.000 gæster og med et dermed følgende underskud som resultat.


21.- 23. august 1969

Tronfølgerparret deltager i regattasejladsen, der afholdes i tørvejr, men alligevel besøges festen kun af godt 50.000 tilskuere. Regattaen strækker sig nu over 3 dage og for første gang er rutebådene illumineret med elektrisk belysning. Under sejladsen lørdag aften begynder rutebåden "Viben" at tage vand ind og passagerne evakueres over på to af de øvrige rutebåde på resten af turen.


25.- 27. juli 1974

Omkring 75.000 mennesker overværer de 3 dages ildfestregatta. Vejret lørdag aften er lunt, men med byger ved afsejlingen og under fyrværkeriet, der af den grund skuffer lidt. For første gang er der gratis adgang til havnepladsen.


3.- 5. august 1978

Skønsmæssigt 80 - 90.000 overværer regattaen. For første gang er der direkte TV-transmission fra regattaen lørdag, hvor der efter silende regn om dagen er tørvejr om aftenen. For første gang kobler Silkeborg Roklub sig på festlighederne og omdanner klublokalerne og slidsken foran til en stor restaurant.


5.- 7. august 1982

I alt 125.000 mennesker overværer festen, der i år indledes med uofficielle prøvesejladser mandag, tirsdag og onsdag for bl.a. byens plejehjem, dog uden afsluttende fyrværkeri. Hele ugen er der flot sommervejr, der kulminerer med over 25 grader fredag og lørdag. På grund af en kommunikationsfejl bliver fyrværkeriet lørdag aften brændt af inden hele regattaflåden er i havn, til stor skuffelse for de mange passagerer om bord.


7.- 9. august 1986

Igen er der ca. 125.000 mennesker over de 3 dage, der afslutter "Hjejlen"s 125 års jubilæumssæson. Vejret holder tørt alle 3 aftener. Fyrværkeriet lørdag aften koster ikke mindre end 80.000 kr., og bedømmes som flottere end nogensinde. På Torvet bages "verdens største æggekage".


2.- 4. august 1990

Op mod 150.000 skønnes at overvære de 3 dages fest, herudover er der prøvesejladser tirsdag og onsdag. Atter bydes der på tørvejr. På Torvet steges "verdens største grillspyd". Prisen på lørdag aftens fyrværkeri er nu oppe på 100.000 kr.


5.- 7. august 1993


5.-10. august 1996

Silkeborg By 150 år


2.- 7. august 1999

100 års jubilæumsregatta


7.-10. august 2002


3.- 6. august 2005


13.-16. august 2008


17.-20. august 2011

"Hjejlen" 150 år


13.-16. august 2014