Forskel mellem versioner af "Faunapassagen"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Billede:faunapassagen.jpg|thumb|350px|Opstemningen før etableringen af faunapassagen (Foto: Århus Amt)]] | [[Billede:faunapassagen.jpg|thumb|350px|Opstemningen før etableringen af faunapassagen (Foto: Århus Amt)]] | ||
| − | Faunapassagen mellem [[Langebro]] og [[Papirgangen]] blev indviet i sommeren 2004. [[Remstrup Å]] strømmer her afsted i fuld fart og de mange sten i stryget (en svagt skrånende og vandfyldt rampe) sørger for at mindske faldet, og skaber næsten vildmarksstemning midt i byrummet. | + | Faunapassagen mellem [[Langebro]] og [[Papirgangen]] blev indviet i sommeren 2004. [[Remstrup Å]] strømmer her afsted i fuld fart og de mange sten i stryget (en svagt skrånende og vandfyldt rampe) sørger for at mindske faldet og sikrer, at fisk og andre smådyr kan svømme uhindret igennem. Det skaber næsten vildmarksstemning midt i byrummet. |
| − | + | Stryget regulerer altså vandgennemstrømning og højdeforskel i åen. Midt i er der en strømrende, der snor sig fra side til side, samt en del dybere huller. Med en længde på 90 m. er faunapassagen Danmarks længste. I den ene side, ved siden af stryget, er [[Kammerslusen]] stadig i brug. Her kan kanoer, kajakker og mindre både passere igennem. | |
==Faunapassagen bygges== | ==Faunapassagen bygges== | ||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
==Hvad lå her tidligere?== | ==Hvad lå her tidligere?== | ||
| − | + | Åen har siden 1500-tallet været stemmet op på dette sted. Fra 1875 har [[Silkeborg Papirfabrik]] i tilknytning til fabriksområdet haft et stemmeværk med turbinebygning og vandrensningsanlæg. Disse funktioner prægede området, idet de fremstod som fabrikkens facade mod [[Østergade]] og [[Langebro]]. I foråret 2000 ophørte produktionen på Silkeborg Papirfabrik. [[Turbinehuset]] og stemmeværket blev herefter fjernet. | |
[[Kategori:Steder]] | [[Kategori:Steder]] | ||
Versionen fra 14. okt 2010, 00:09
Faunapassagen mellem Langebro og Papirgangen blev indviet i sommeren 2004. Remstrup Å strømmer her afsted i fuld fart og de mange sten i stryget (en svagt skrånende og vandfyldt rampe) sørger for at mindske faldet og sikrer, at fisk og andre smådyr kan svømme uhindret igennem. Det skaber næsten vildmarksstemning midt i byrummet.
Stryget regulerer altså vandgennemstrømning og højdeforskel i åen. Midt i er der en strømrende, der snor sig fra side til side, samt en del dybere huller. Med en længde på 90 m. er faunapassagen Danmarks længste. I den ene side, ved siden af stryget, er Kammerslusen stadig i brug. Her kan kanoer, kajakker og mindre både passere igennem.
Faunapassagen bygges
Efter et hektisk forår var faunapassagen færdig til sommerferien i 2003. Der blev brugt 10.000 tons sten, 200 tons jern, 300 tons beton og 20 tons træ til selve stryge. Endvidere blev der indbygget 3 stemmeporte for at styre vandspejlet i havneområdet. Ud over stenene, stålet, betonen og fliserne blev der også lavet en træplatform nederst i sejlkanalen til glæde for sejlende og gående.
I august 2003 blev stenstryget kontrolopmålt, og her viste det sig, at åen, på trods af en meget lav vandføring hele sommeren, havde gravet et ca. 3 meter dybt hul neden for stryget, hvilket igen betød at de nederste 20-30 meter af stryget var blevet op til 0,5 meter for lavt. Det opgravede sand lå som en lavvandet banke under broen til Papirfabrikken og var til gene for det sejlende folk.
I september 2003 blev der fyldt yderligere ca. 400 m3 sten i hullet og i den nederste del af stryget, ligesom det det meste af det aflejrede sand blev fjernet.
Fuglene (mest ænder og måger) tog straks det nye vandområde i brug og fiskene (bl. a. skaller og brasen) har siden taget ophold i de dybe bassiner.
Hvad lå her tidligere?
Åen har siden 1500-tallet været stemmet op på dette sted. Fra 1875 har Silkeborg Papirfabrik i tilknytning til fabriksområdet haft et stemmeværk med turbinebygning og vandrensningsanlæg. Disse funktioner prægede området, idet de fremstod som fabrikkens facade mod Østergade og Langebro. I foråret 2000 ophørte produktionen på Silkeborg Papirfabrik. Turbinehuset og stemmeværket blev herefter fjernet.
