Forskel mellem versioner af "Faunapassagen"
| (10 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Billede: | + | [[Billede:Stryget.JPG|thumb|350px|Faunapassagen set fra den vestre bred. (Foto: Silkeborg Kommune)]] |
| − | Faunapassagen mellem [[Langebro]] og [[Papirgangen]] | + | Faunapassagen mellem [[Langebro]] og [[Papirgangen]] regulerer vandgennemstrømning og højdeforskel i [[Remstrup Å]]. Midt i stryget (en svagt skrånende og vandfyldt rampe) er der en strømrende, der snor sig fra side til side, samt en del dybere huller. Med en længde på 90 m. er faunapassagen Danmarks længste. I den ene side, ved siden af stryget, gør [[Kammerslusen]] det stadig muligt for kanoer, kajakker og mindre både at passere. |
| − | + | Remstrup Å strømmer her afsted i fuld fart og de mange sten i stryget sørger for at mindske faldet og sikrer, at fisk og andre smådyr kan svømme uhindret igennem. Det skaber næsten vildmarksstemning midt i byrummet. | |
| + | |||
| + | Faunapassagen blev indviet 17. juni 2004 ved et større arrangement, hvor også [[Langsøstien]] og rundkørslen ved Sejsvej/Langebro blev indviet. | ||
| + | |||
| + | Etablering af en faunapassage på dette sted var et hedt debatemne i Silkeborg lige siden [[Gudenåkomitéen]] i 1990 lancerede sit forslag om, at der som led i den generelle miljøforbedring, skulle skabes effektive passagemuligheder i Gudenåen for alle fisk. | ||
==Faunapassagen bygges== | ==Faunapassagen bygges== | ||
Efter et hektisk forår var faunapassagen færdig til sommerferien i 2003. Der blev brugt 10.000 tons sten, 200 tons jern, 300 tons beton og 20 tons træ til selve stryge. Endvidere blev der indbygget 3 stemmeporte for at styre vandspejlet i havneområdet. Ud over stenene, stålet, betonen og fliserne blev der også lavet en træplatform nederst i sejlkanalen til glæde for sejlende og gående. | Efter et hektisk forår var faunapassagen færdig til sommerferien i 2003. Der blev brugt 10.000 tons sten, 200 tons jern, 300 tons beton og 20 tons træ til selve stryge. Endvidere blev der indbygget 3 stemmeporte for at styre vandspejlet i havneområdet. Ud over stenene, stålet, betonen og fliserne blev der også lavet en træplatform nederst i sejlkanalen til glæde for sejlende og gående. | ||
| + | |||
| + | [[Billede:faunapassagen.jpg|thumb|350px|Opstemningen før etableringen af faunapassagen. I baggrunden t.v. ses Turbinehuset (Foto: Århus Amt)]] | ||
I august 2003 blev stenstryget kontrolopmålt, og her viste det sig, at åen, på trods af en meget lav vandføring hele sommeren, havde gravet et ca. 3 meter dybt hul neden for stryget, hvilket igen betød at de nederste 20-30 meter af stryget var blevet op til 0,5 meter for lavt. Det opgravede sand lå som en lavvandet banke under broen til Papirfabrikken og var til gene for det sejlende folk. | I august 2003 blev stenstryget kontrolopmålt, og her viste det sig, at åen, på trods af en meget lav vandføring hele sommeren, havde gravet et ca. 3 meter dybt hul neden for stryget, hvilket igen betød at de nederste 20-30 meter af stryget var blevet op til 0,5 meter for lavt. Det opgravede sand lå som en lavvandet banke under broen til Papirfabrikken og var til gene for det sejlende folk. | ||
| − | I september 2003 blev der fyldt yderligere ca. 400 m3 sten i hullet og i den nederste del af stryget, ligesom | + | I september 2003 blev der fyldt yderligere ca. 400 m3 sten i hullet og i den nederste del af stryget, ligesom det meste af det aflejrede sand blev fjernet. |
Fuglene (mest ænder og måger) tog straks det nye vandområde i brug og fiskene (bl. a. skaller og brasen) har siden taget ophold i de dybe bassiner. | Fuglene (mest ænder og måger) tog straks det nye vandområde i brug og fiskene (bl. a. skaller og brasen) har siden taget ophold i de dybe bassiner. | ||
==Hvad lå her tidligere?== | ==Hvad lå her tidligere?== | ||
| − | + | Gudenåen har siden 1500-tallet været stemmet op på dette sted. Fra 1844 til 2000 havde [[Silkeborg Papirfabrik]] sit produktionsanlæg på åens østre bred. I tilknytning til fabriksområdet var her et stemmeværk med turbinebygning og vandrensningsanlæg. Desuden førte en jernbanebro lidt nord for Langebro ind til fabrikken. Disse funktioner betød, at området fremstod som fabrikkens noget lukkede facade mod [[Østergade]] og [[Langebro]]. Lukketheden skyldtes, at fabriksområdet blev betragtet som sikkerhedszone og derfor var afspærret helt ned til åbredden. | |
| + | |||
| + | Da produktionen ophørte i foråret 2000 blev [[Turbinehuset]] og stemmeværket herefter fjernet. | ||
| + | |||
| + | Med etableringen af Silkeborgs nye bydel [[Papirfabrikken (bydel)|"Papirfabrikken"]] og også promenaden langs med åens østre bred blev området åbnet op. Langs med stryget findes foruden en række attraktive boliger også [[Jysk Musik & Teaterhus]], [[Papirmuseet Bikuben]] og [[Café 1. række]]. | ||
[[Kategori:Steder]] | [[Kategori:Steder]] | ||
| + | [[Kategori:Vandløb]] | ||
Nuværende version fra 20. okt 2013, 15:38
Faunapassagen mellem Langebro og Papirgangen regulerer vandgennemstrømning og højdeforskel i Remstrup Å. Midt i stryget (en svagt skrånende og vandfyldt rampe) er der en strømrende, der snor sig fra side til side, samt en del dybere huller. Med en længde på 90 m. er faunapassagen Danmarks længste. I den ene side, ved siden af stryget, gør Kammerslusen det stadig muligt for kanoer, kajakker og mindre både at passere.
Remstrup Å strømmer her afsted i fuld fart og de mange sten i stryget sørger for at mindske faldet og sikrer, at fisk og andre smådyr kan svømme uhindret igennem. Det skaber næsten vildmarksstemning midt i byrummet.
Faunapassagen blev indviet 17. juni 2004 ved et større arrangement, hvor også Langsøstien og rundkørslen ved Sejsvej/Langebro blev indviet.
Etablering af en faunapassage på dette sted var et hedt debatemne i Silkeborg lige siden Gudenåkomitéen i 1990 lancerede sit forslag om, at der som led i den generelle miljøforbedring, skulle skabes effektive passagemuligheder i Gudenåen for alle fisk.
Faunapassagen bygges
Efter et hektisk forår var faunapassagen færdig til sommerferien i 2003. Der blev brugt 10.000 tons sten, 200 tons jern, 300 tons beton og 20 tons træ til selve stryge. Endvidere blev der indbygget 3 stemmeporte for at styre vandspejlet i havneområdet. Ud over stenene, stålet, betonen og fliserne blev der også lavet en træplatform nederst i sejlkanalen til glæde for sejlende og gående.
I august 2003 blev stenstryget kontrolopmålt, og her viste det sig, at åen, på trods af en meget lav vandføring hele sommeren, havde gravet et ca. 3 meter dybt hul neden for stryget, hvilket igen betød at de nederste 20-30 meter af stryget var blevet op til 0,5 meter for lavt. Det opgravede sand lå som en lavvandet banke under broen til Papirfabrikken og var til gene for det sejlende folk.
I september 2003 blev der fyldt yderligere ca. 400 m3 sten i hullet og i den nederste del af stryget, ligesom det meste af det aflejrede sand blev fjernet.
Fuglene (mest ænder og måger) tog straks det nye vandområde i brug og fiskene (bl. a. skaller og brasen) har siden taget ophold i de dybe bassiner.
Hvad lå her tidligere?
Gudenåen har siden 1500-tallet været stemmet op på dette sted. Fra 1844 til 2000 havde Silkeborg Papirfabrik sit produktionsanlæg på åens østre bred. I tilknytning til fabriksområdet var her et stemmeværk med turbinebygning og vandrensningsanlæg. Desuden førte en jernbanebro lidt nord for Langebro ind til fabrikken. Disse funktioner betød, at området fremstod som fabrikkens noget lukkede facade mod Østergade og Langebro. Lukketheden skyldtes, at fabriksområdet blev betragtet som sikkerhedszone og derfor var afspærret helt ned til åbredden.
Da produktionen ophørte i foråret 2000 blev Turbinehuset og stemmeværket herefter fjernet.
Med etableringen af Silkeborgs nye bydel "Papirfabrikken" og også promenaden langs med åens østre bred blev området åbnet op. Langs med stryget findes foruden en række attraktive boliger også Jysk Musik & Teaterhus, Papirmuseet Bikuben og Café 1. række.
