Forskel mellem versioner af "Ernst Warming"

Versionen fra 19. dec 2010, 00:51

Warming fotograferet med hustruen i 1896

Ernst Warming (1852-1930) var født København som søn af (buntmager Ernst Warming og Thomine Ørbeck. Han var gift 1. gang med Marie Heegaard-Grabow (død 1885) og 2. gang med Eva Johanne Hilda Larsen. Warming gennem en lang årrække Silkeborgs eneste tandlæge. Han praktiserede i byen fra 1875 til 1907, hvor han blev titulær professor og flyttede til Århus. Han blev internationalt anerkendt for sin behandling af medfødt ganespalte, som derigennem fik deres talegaver tilbage. Han modtog såledesa adskillige ordneer for sin indsats. Fra 1905 til 1924 var han forstander for en statsunderstøttet ganespalteklinik i Århus.

Ernst Warming interesserede sig stærkt for og skrev om Silkeborgegnens historie. Han levede aktivt med i byens liv og stiftede i 1879 Forsvarsbroderforeningen, hvis formand han var i to perioder.

Warmings forslag til byvåben fra 1884

Warmings laver forslag til byvåben

I 1884 udformede Ernst Warming et forslag til et byvåben til handelspladsen Silkeborg. Det var sikkert birkedommer Drechsel, der havde udbedt sig forslaget, men det blev aldrig ført ud i livet - og det findes hverken omtalt i de samtidige aviser eller i en kommunal sag. Måske erkendte Drechsel, at når Silkeborg endnu ikke var købstad, ville det ikke være muligt for byen at få sit eget byvåben. Først da Silkeborg blev købstad i 1900 fik byen et byvåben, men det var tegnet af arkitekten Anton Rosen.

Warming tog, ligesom senere Anton Rosen, udgangspunkt i det gamle sagn om Silkeborg. Her ses, foruden bispehuen og borgen, en y-formet strøm, som en stiliseret gengivelse af Gudenåen med langsøens tilløb, et træ som symbolet på de store skove og et tandhjul, der symboliserer den fremblomstrende industri.

Warmingsvej er opkaldt efter Ernst Warming.