Forskel mellem versioner af "Mindesten for Christian Christensen og Lisbeth"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
 
(2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
−
På Sejsvej ved [[De Små Fisk]] står en lidt særpræget mindesten, det er en natursten, grågrøn italiensk basalt med indhugget tekst og ornamentik. Teksten slynger sig om stenen, først med navnene Christian 1882 – 1960, Lisbeth 1884 – 1959 og derefter verslinierne:
+
Ved [[De Små Fisk]] omkring 10 m. fra [[Sejsvej]] står en lidt særpræget mindesten udført i natursten - grågrøn italiensk basalt - med indhugget tekst og ornamentik. Nærmest som en nordisk bautasten.
  
−
''I flugt gaar tiden over livets bølger''
+
Mindestenen er rejst af [[Asger Jorn]] til minde om vennen - syndikalisten og forfatteren [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_Christensen_(forfatter) Christian Christensen] og dennes kone Lisbeth.
  
−
''Det friske evig unge verdenshav''
+
==Stenens tekst og ornamentik==
 +
Øverst i to af stenens naturlige rundinger står:
  
−
''Der mangt et lyst og venligt minde dølger''
+
CHRISTIAN 1882–1960
 +
LISBETH 1884–1959
  
−
S''om guld og perler i sin dybe grav''
+
På stenens bagside slynger sig fire verselinjer, som slutteligt føres om til navnene på forsiden:
  
−
Linierne indgår som en del af ornamentikken, hvor forskellige figurer dukker frem, fugle, fisk, en menneskelignende figur, en båd, bølger og solen. Bogstaver og linier er mejslet i dybe furer, hvor man stadig kan se en del af den røde og blå bemaling. Der er ingenting på stedet, der fortæller om stenen, hverken hvem Christian og Lisbeth er, eller hvem der har rejst stenen.
+
I FLUGT GAAR TIDEN OVER LIVETS BØLGER
  
−
I Svend Jørn Andersens bog Skulpturer i Silkeborg kan man bl.a. læse, at den er rejst af [[Asger Jorn]] 9. august 1962.
+
DET FRISKE EVIG UNGE VERDENSHAV
−
Jorn fandt stenen i en italiensk flodseng, Colle del Male og sendte den til vennen arkitekt, Marinus Andersen, der har fungeret som Jorns forbindelse til det københavnske stenhuggerfirma, Henry C. Larsen, som har udført indhugningen.
+
  
−
Jorn ved de fleste i Silkeborg hvem er, men hvem der gemmer sig bag Christian og Lisbeth er formentligt ukendt for de fleste i dag.
+
DER MANGT ET LYST OG VENLIGT MINDE DØLGER
  
−
[http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_Christensen_(forfatter) Christian Christensen] og hans kone Lisbeth boede på Silkeborg-egnen fra 1921 til 1935. CC var kort før blevet løsladt fra en politisk fængselsdom for dels antimilitaristisk propaganda og dels for meddelagtighed i ”Stormen på Børsen”, hvor en gruppe arbejdsløse i f. m. en demonstration trængte ind på Børsen og spærrede døren med et skilt med teksten: ”Spillebulen er lukket”. CC havde ganske vist ikke deltaget i aktionen, men efterfølgende retfærdiggjort den i bladet Solidaritet, hvor han var redaktør.
+
SOM GULD OG PERLER I SIN DYBE GRAV
  
−
Når valget faldt på i første omgang [[Laven]] som rekreativt eksil var det formentligt fordi [[Johan Skjoldborg]] boede på [[Dynæs]]. Dels nærede CC stor beundring for Skjoldborgs forfatterskab, selvom han ofte kritiserede ham for ikke at være radikal nok. Dels havde CC holdt sig skjult hos Skjoldborg i 1908, efter et mislykket forsøg på at befri to svenske syndikalister fra deres fængsel i Malmø.
+
Verselinjerne stammer fra et digt skrevet af "de fattiges digter" [http://da.wikipedia.org/wiki/Ulrich_Peter_Overby U.P. Overbye] i 1860 til en grundlovsfest i ”Arbejderforeningen”. Christian Christensen skulle efter sigende have holdt meget af denne sang.
  
−
CC og Lisbeth blev hurtigt kendte personer i Silkeborg, dels ved deres livsførelse, Lisbeth gik f.eks. i lange bukser! Og CC blandede sig i det lokale politiske liv i en grad, der ofte tog pippet fra Silkeborgs establishment. På et tidspunkt besluttede skovrideren for statsskovdistriktet at ændre reglerne for brændesankning, CC og [[Valdemar Sørensen]], der var formand for [[DKP i Silkeborg]], startede så en kampagne for fattigfolks ret til at sanke brænde i skovene, som ikke alene fik skovrideren på andre tanker, men som også slog skår i regeringssamarbejdet mellem Venstre og Socialdemokratiet.
+
Linierne indgår som en del af ornamentikken, hvor forskellige figurer dukker frem: fugle, fisk, en menneskelignende figur, en båd, bølger og solen.  
  
−
Sammen med Valdemar Sørensen lavede CC i begyndelsen af 30’erne [[Marxistisk Oplysningsforbund]] i Silkeborg med foredrag og studiekredse. Jorn kommer til Silkeborg i 1929 og mødte CC til studiekreds i politisk økonomi i begyndelsen af 1930’erne.  
+
Bogstaver og linier er mejslet i dybe furer, hvor man stadig kan se en del af den røde og blå bemaling.
  
−
På sin vis er det bemærkelsesværdigt, at de to i den grad svingede sammen, syndikalisten CC og bohemen Jorn, men det var nok ikke kun det, at de begge var den dominerende søn fra hjem med en stærk mor og socialister, der forbandt dem. Det var snarere deres lidt nihilistiske livsopfattelse – de anerkendte ikke samfundets regler, blot fordi reglerne var der. Alting var til diskussion.
+
==Rejst af Asger Jorn==
  
−
[[Jørgen Nash]] skriver om sig selv og brødrenes møde med CC i bogen, Havfruemorderen krydser sine spor:
+
Jorn fandt stenen i Albisola i Italien, hvor han opholdt sig en del år. Han havde egentlig tænkt sig, at den skulle stå på ægteparret Christensens gravsted i Nordsjælland, men i stedet blev det et lille skovbevokset område ved Silkeborg, hvortil den ankom 8. august 1962.
  
−
''Smidt ud af skolen var jeg nu arbejdsdreng på [[Silkeborg Maskinfabrik]] og for resten i flere måneder håndlanger for maskinarbejder [[Aage Christensen]], der i 60’erne avancerede til at blive byens socialdemokratiske borgmester, hvad der aldrig kom til at gavne mig.''
+
Jorn sendte stenen til vennen arkitekt, Marinus Andersen, der fungerede som hans forbindelse til det københavnske stenhuggerfirma, Henry C. Larsen, som udførte indhugningen.
  
−
''Derudover var jeg i færd med at stifte [[Arbejdsdrengenes Fagforening]] i Silkeborg, hvor jeg indtog formandsposten i halvandet års tid og begyndte at skrive samfundskritiske artikler i Aages partiorgan ”[[Socialen]]”, det senere [[Aftenposten]]. Og det gav både genlyd og respekt. Det var bare ikke socialakrobaternes lokale linie, jeg her var blevet talerør for. Nej tværtimod. Asger havde sørget for, at han sammen med sine brødre, Vagn Ove og Jørgen Axel i 1933 forlod KFUM’s grønne spejderkorps, hvor han var tropsfører.''
+
==Christian Christensen på Silkeborgegnen==
−
''
+
Christian Christensen boede på Silkeborg-egnen i perioden 1921-1938. Han var kort før blevet løsladt fra en politisk fængselsdom dels for antimilitaristisk propaganda, dels for meddelagtighed i ”Stormen på Børsen”, hvor en gruppe arbejdsløse i f. m. en demonstration trængte ind på Børsen og spærrede døren med et skilt med teksten: ”Spillebulen er lukket”. Christian Christensen havde ganske vist ikke deltaget i aktionen, men efterfølgende retfærdiggjort den i bladet Solidaritet, hvor han var redaktør.
−
Min ældste bror Henning var patruljefører, og jeg selv kun menig rekrut. Asger og jeg havde sluttet et varigt venskab med den legendariske syndikalistleder Christian Christensen i Sejs.''
+
 
 +
At Christian Christensen i første omgang slog sig ned som husmand i [[Laven]] skyldtes formentligt, at [[Johan Skjoldborg]] havde boet på [[Dynæs]]. Dels nærede CC stor beundring for Skjoldborgs forfatterskab, selvom han ofte kritiserede ham for ikke at være radikal nok. Dels havde CC holdt sig skjult hos Skjoldborg i 1908, efter et mislykket forsøg på at befri to svenske syndikalister fra deres fængsel i Malmø.
 +
 
 +
Det lykkedes ham dog ikke at få stedet til at løbe rundt, og han gik fallit. Derefter bosatte han sig i Sejs, hvor han måtte klare sig med lidt gartneri, hønsehold og fiskeri, hvilket ikke gav meget brød på bordet. Alligevel fik han bygget hus i 1928, hvor flyttede sammen med Lisbeth.
 +
 
 +
Christian Christensen og Lisbeth blev hurtigt kendte personer i Silkeborg. Christian Christensen blandede sig i det lokale politiske liv i en grad, der ofte tog pippet fra Silkeborgs establishment. På et tidspunkt besluttede skovrideren for [[Silkeborg Statsskovdistrikt]] at ændre reglerne for brændesankning. Christian Christensen og [[Valdemar Sørensen]], der var formand for [[DKP i Silkeborg]], startede så en kampagne for fattigfolks ret til at sanke brænde i skovene, som ikke alene fik skovrideren på andre tanker, men som også slog skår i regeringssamarbejdet mellem Venstre og Socialdemokratiet.
 +
 
 +
==Christian Christensen og Asger Jorn==
 +
Sammen med Valdemar Sørensen dannede Christian Christensen i begyndelsen af 1930’erne [[Marxistisk Oplysningsforbund]] i Silkeborg med foredrag og studiekredse. I 1933 var det den nye socialreform, der blev holdt møder om på [[Café Remstrup]] i [[Søndergade]]. Det var her den unge seminarieelev Asger Jørgensen mødte ham for første gang.  
 +
 
 +
Gennem sit venskab med Christian Christensen fik Jorn et livssyn, som kom til at præge ham resten af livet. På vegne af det almindelige menneske nærede han en social indignation  og en modvilje mod enhver magthaverinstitution. Politisk var det mod nationalsocialismen og kapitalismen og, i sidste ende mod kommunismen.
 +
 
 +
Asger Jorn var 12 år gammel, da han mistede sin far, og i april 1933 havde han netop mistet sin storebror Henning uden forudgående sygdom. Disse begivenheder kan måske forklare, hvorfor Christian Christensen fik så stor betydning for ham.  
 +
 
 +
Jorn har selv sagt om dette venskab: ''Min far var død, og det var Christian Christensen, der trådte i hans sted og gav mig hele den åndelige ballast, som jeg skulle føre med mig ud i livet, og som skulle give min skæbne dens retning''. 
 +
 
 +
Fra efteråret 1933 kom Jorn ofte til Sejs og tilbragte weekenderne hos Christian og Lisbeth.
 +
 
 +
I 1938 besluttede  Christian Christensen at forlade Sejs. Det var endnu engang var gået galt for ham økonomisk. Han flyttede derefter til Blovstrød på Sjælland, hvor han boede til sin død i 1960.
 +
 
 +
==Fakta==
 +
 
 +
* Placering: De små Fisk, Sejsvej
 +
 
 +
* Afsløret: 8. august 1962
 +
 
 +
* Kunstner: Asger Jorn
 +
 
 +
* Materialer: Natursten, basalt italiensk basalt
 +
 
 +
* Højde: 175 cm.
 +
 
 +
* Vægt: 800 kg.
 +
 
 +
[[Kategori:Skulpturer & murkunst]]
 +
 
 +
[[Kategori:Skulpturer & murkunst]]
 +
[[Kategori:Steder]]
  
 
[[Kategori:Skulpturer & murkunst]]
 
[[Kategori:Skulpturer & murkunst]]
 
[[Kategori:Steder]]
 
[[Kategori:Steder]]

Nuværende version fra 4. sep 2023, 16:04

Ved De Små Fisk omkring 10 m. fra Sejsvej står en lidt særpræget mindesten udført i natursten - grågrøn italiensk basalt - med indhugget tekst og ornamentik. Nærmest som en nordisk bautasten.

Mindestenen er rejst af Asger Jorn til minde om vennen - syndikalisten og forfatteren Christian Christensen og dennes kone Lisbeth.

Stenens tekst og ornamentik

Øverst i to af stenens naturlige rundinger står:

CHRISTIAN 1882–1960 LISBETH 1884–1959

På stenens bagside slynger sig fire verselinjer, som slutteligt føres om til navnene på forsiden:

I FLUGT GAAR TIDEN OVER LIVETS BØLGER

DET FRISKE EVIG UNGE VERDENSHAV

DER MANGT ET LYST OG VENLIGT MINDE DØLGER

SOM GULD OG PERLER I SIN DYBE GRAV

Verselinjerne stammer fra et digt skrevet af "de fattiges digter" U.P. Overbye i 1860 til en grundlovsfest i ”Arbejderforeningen”. Christian Christensen skulle efter sigende have holdt meget af denne sang.

Linierne indgår som en del af ornamentikken, hvor forskellige figurer dukker frem: fugle, fisk, en menneskelignende figur, en båd, bølger og solen.

Bogstaver og linier er mejslet i dybe furer, hvor man stadig kan se en del af den røde og blå bemaling.

Rejst af Asger Jorn

Jorn fandt stenen i Albisola i Italien, hvor han opholdt sig en del år. Han havde egentlig tænkt sig, at den skulle stå på ægteparret Christensens gravsted i Nordsjælland, men i stedet blev det et lille skovbevokset område ved Silkeborg, hvortil den ankom 8. august 1962.

Jorn sendte stenen til vennen arkitekt, Marinus Andersen, der fungerede som hans forbindelse til det københavnske stenhuggerfirma, Henry C. Larsen, som udførte indhugningen.

Christian Christensen på Silkeborgegnen

Christian Christensen boede på Silkeborg-egnen i perioden 1921-1938. Han var kort før blevet løsladt fra en politisk fængselsdom dels for antimilitaristisk propaganda, dels for meddelagtighed i ”Stormen på Børsen”, hvor en gruppe arbejdsløse i f. m. en demonstration trængte ind på Børsen og spærrede døren med et skilt med teksten: ”Spillebulen er lukket”. Christian Christensen havde ganske vist ikke deltaget i aktionen, men efterfølgende retfærdiggjort den i bladet Solidaritet, hvor han var redaktør.

At Christian Christensen i første omgang slog sig ned som husmand i Laven skyldtes formentligt, at Johan Skjoldborg havde boet på Dynæs. Dels nærede CC stor beundring for Skjoldborgs forfatterskab, selvom han ofte kritiserede ham for ikke at være radikal nok. Dels havde CC holdt sig skjult hos Skjoldborg i 1908, efter et mislykket forsøg på at befri to svenske syndikalister fra deres fængsel i Malmø.

Det lykkedes ham dog ikke at få stedet til at løbe rundt, og han gik fallit. Derefter bosatte han sig i Sejs, hvor han måtte klare sig med lidt gartneri, hønsehold og fiskeri, hvilket ikke gav meget brød på bordet. Alligevel fik han bygget hus i 1928, hvor flyttede sammen med Lisbeth.

Christian Christensen og Lisbeth blev hurtigt kendte personer i Silkeborg. Christian Christensen blandede sig i det lokale politiske liv i en grad, der ofte tog pippet fra Silkeborgs establishment. På et tidspunkt besluttede skovrideren for Silkeborg Statsskovdistrikt at ændre reglerne for brændesankning. Christian Christensen og Valdemar Sørensen, der var formand for DKP i Silkeborg, startede så en kampagne for fattigfolks ret til at sanke brænde i skovene, som ikke alene fik skovrideren på andre tanker, men som også slog skår i regeringssamarbejdet mellem Venstre og Socialdemokratiet.

Christian Christensen og Asger Jorn

Sammen med Valdemar Sørensen dannede Christian Christensen i begyndelsen af 1930’erne Marxistisk Oplysningsforbund i Silkeborg med foredrag og studiekredse. I 1933 var det den nye socialreform, der blev holdt møder om på Café Remstrup i Søndergade. Det var her den unge seminarieelev Asger Jørgensen mødte ham for første gang.

Gennem sit venskab med Christian Christensen fik Jorn et livssyn, som kom til at præge ham resten af livet. På vegne af det almindelige menneske nærede han en social indignation og en modvilje mod enhver magthaverinstitution. Politisk var det mod nationalsocialismen og kapitalismen og, i sidste ende mod kommunismen.

Asger Jorn var 12 år gammel, da han mistede sin far, og i april 1933 havde han netop mistet sin storebror Henning uden forudgående sygdom. Disse begivenheder kan måske forklare, hvorfor Christian Christensen fik så stor betydning for ham.

Jorn har selv sagt om dette venskab: Min far var død, og det var Christian Christensen, der trådte i hans sted og gav mig hele den åndelige ballast, som jeg skulle føre med mig ud i livet, og som skulle give min skæbne dens retning.

Fra efteråret 1933 kom Jorn ofte til Sejs og tilbragte weekenderne hos Christian og Lisbeth.

I 1938 besluttede Christian Christensen at forlade Sejs. Det var endnu engang var gået galt for ham økonomisk. Han flyttede derefter til Blovstrød på Sjælland, hvor han boede til sin død i 1960.

Fakta

  • Placering: De små Fisk, Sejsvej
  • Afsløret: 8. august 1962
  • Kunstner: Asger Jorn
  • Materialer: Natursten, basalt italiensk basalt
  • Højde: 175 cm.
  • Vægt: 800 kg.
Hentet fra "https://silkeborgwiki.dk/mediawiki-1.23.5/index.php?title=Mindesten_for_Christian_Christensen_og_Lisbeth&oldid=19098"