Valdemar Sørensen
Viggo Emil Valdemar Sørensen er født i Sejs i 1888. Han er søn af Lars Peter Sørensen og Johanne Sørensen. Forældrene, der er henholdsvis fra Dallerup og Them sogne, bosætter sig i 1874 på en lille (6 tønder land) ejendom ved Sejs Snævringen (matr. 10 e Haarup Bye). Det er der, hvor Silkeborg Motorbådsklub holder til for enden af P. Malmkjærs Vej.
Ud over at være husmand og træskomager ernærer faderen sig ved at fiske. Ved folketællingen 1901 er ikke kun faderen nævnt som fisker, men også den 12-årige Valdemar. Samme år i december dør faderen. Han efterlader en enke og 11 børn, hvoraf de fleste er piger. Moderen bliver kaldt Gal-Hanne, men det er ikke på grund af hendes temperament, som J. C. Strunge Jensen skriver og mange tror, men fordi hun stod på Torvet i Silkeborg og "galede", når hun faldbød sine og nabokonernes varer, fortrinvist grønsager og frugt, som hun og de dyrkede med flid. Varerne roede hun selv i sin båd til havnen, hvorfra de blev bragt op på Torvet i den medbragte trillebør. Det lykkedes hende at forsørge børneflokken og bringe dem godt i vej.
Valdemar (han blev aldrig kaldt andet) blev gift med Karoline, og de bosatte sig på en lille ejendom, der lå lige, hvor man kommer ind i Sejs fra Silkeborg (Julsøvej 1) Her boede Valdemars søn Christen til for få år siden.
Valdemar var en personlighed. En stout mand med sine meningers mod - hvilket er hans eftermæle blandt dem, der har kendt ham. Valdemar var en alt-mulig mand. Han var husmand, brøndgraver, fisker, vognmand, brandmajor, skytte og kommunist. I trediverne rejste han til møder i DKP's centralkomité i København.
Fisker Leo Nielsen overtog Valdemars arbejde som fisker.
Valdemar Sørensen døde i 1969.
Vald. Sørensens Vej i Sejs er opkaldt efter Valdemar Sørensen.
Litteratur
Se også Rita Nielsens artikel "Ålemanden fra Sejs-Svejbæk" i: Syn for Sogn 2014.
