Kaj Andersen

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Mindeplade på Skoletorvet for Kaj Andersen og Ebbe Gylding Holmboe

Stud. theol. og modstandsmand Kaj Andersen (1923-1944) blev student fra Th. Langs Skole i 1943. Derefter påbegyndte han studier ved det teologiske fakultet i Århus.

Kaj Andersen var aktiv i modstandsbevægelsen i Silkeborg - først med bladvirksomhed, men var derefter tilknyttet sabotagegruppen "Vest", der opbyggedes af Hans Peter Krarup Andreasen. Efter at man i sommeren 1944 fik tilført sprængstof, blev han aktiv ved gennemførelsen af en række sabotageaktioner.

Skudt under aktion

4. november 1944 fik Kaj Andersen sammen med et andet medlem af gruppen til opgave at gennemføre et våbenkup ved at afvæbne to tyskere i et blokhus ved Silkeborg StationDrewsensvej. Det viste sig imidlertid, at der ikke var to men seks tyskere i huset. Derefter udspandt der sig en ildkamp, hvorunder Kaj Andersen dræbtes, mens det lykkedes kammeraten at undslippe.

Falcks Redningskorps fik herefter til opgave at bringe liget til gymnastiksalen på Silkeborg Seminarium i Skolegade, som var beslaglagt af tyskerne.

Mindesten afsløres

Efter befrielsen gjorde politiet ihærdige forsøg på at finde de jordiske rester efter Kaj Andersen. Da det endnu ikke var lykkedes på årsdagen for hans død afsløredes en mindesten på Drewsensvej tæt på det sted, hvor skudvekslingen havde fundet sted. Denne begivenhed betragtedes ind til videre som den officielle sørgehøjtidelighed, der måtte træde i stedet for en begravelse.

Måtte være begravet i Silkeborg

Der verserede imidlertid vedholdende rygter om, at Kaj Andersen skulle være blevet begravet et sted i Silkeborg. Rygterne sagde også, at begravelsen skulle have fundet sted i haven til Silkeborg Seminarium. Politiet gennemgravede derefter denne have og andre haver i byen, hvor tyskere havde været indkvarteret, men uden resultat. Dette blev understøttet af oplysninger fra afhøringer af Gestapofolk, der kunne bekræfte, at begravelser altid fandt sted i den by, hvor dødsattesten var udstedt - som for Kaj Andersens vedkommende var Silkeborg.



Kaj Andersen ligger begravet på Silkeborg Vestre Kirkegård.

Mindeplader

Th. Langs Skoler

Søndergadeskolen (Silkeborg Handelsskole)

Mindesten

Drewsensvej (Afsløret 4.11.1945)

Silkeborg Vestre Kirkegård

Arkiv

Kaj Andersens privatarkiv (scrapbog m.m.) findes på Silkeborg Arkiv (A300)