Forskel mellem versioner af "Fårebæk"
(→Om navnet "Fårebæk") |
|||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
Navnet "Faar Bæk" optræder første gang på [[Videnskabernes Selskabs kort]] fra 1781. Desuden nævnes det i en skrivelse vedr. Silkeborg Gods i 1791, hvori det nævnes hvilke hegn fæstere ved godset skulle vedligeholde - og der var 102 favne hegn omkring "Faar-Bæk". | Navnet "Faar Bæk" optræder første gang på [[Videnskabernes Selskabs kort]] fra 1781. Desuden nævnes det i en skrivelse vedr. Silkeborg Gods i 1791, hvori det nævnes hvilke hegn fæstere ved godset skulle vedligeholde - og der var 102 favne hegn omkring "Faar-Bæk". | ||
| − | I 1841 og 1842 ses betegnelsen "Foerbæk" eller "Forbæk" benyttet i forbindelse med titler på malerier, som maleren [[Dankvart Dreyer]] har malt. Han holdt meget af Silkeborg-egnen, og var tilsyneladende særligt indtaget i den idylliske hulvej ved Fårebæk. | + | I 1841 og 1842 ses betegnelsen "Foerbæk" eller "Forbæk" benyttet i forbindelse med titler på malerier, som maleren [[Dankvart Dreyer]] har malt. Han holdt meget af Silkeborg-egnen, og var tilsyneladende særligt indtaget i den idylliske hulvej ved Fårebæk. |
I 1850 skriver [[Michael Drewsen]]s fabror, [[A.L. Drewsen]], i sin dagbog for 2. juli: ''Om morgenen over Faurbæksbro til Almindsø''... Men denne stavemåde, der ikke forekommer ander steder, må nok forklares med, at A.L. Drewsen, ofte får lidt forkert fat i stednavnene i sine optegnelser. | I 1850 skriver [[Michael Drewsen]]s fabror, [[A.L. Drewsen]], i sin dagbog for 2. juli: ''Om morgenen over Faurbæksbro til Almindsø''... Men denne stavemåde, der ikke forekommer ander steder, må nok forklares med, at A.L. Drewsen, ofte får lidt forkert fat i stednavnene i sine optegnelser. | ||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
Det tyder på, at man siden 1700-tallet har forbundet bækken med "får" - udtalt på jysk "foer", hvilket oplysningen om hegnenes vedligeholdelse tyder på. | Det tyder på, at man siden 1700-tallet har forbundet bækken med "får" - udtalt på jysk "foer", hvilket oplysningen om hegnenes vedligeholdelse tyder på. | ||
| − | Stednavneudvalget har dog peget på, at selvom tilknytningen til får måske må siges at være det mest rimelige, så kan der også være andre forklaringer på navnet. Da bækken ligger, hvor landevejen passerer mellem to søer, kunne det være nærliggende i forleddet "for" at se et navneord svarende til oldnordisk "far" i betydningen vej eller spor - her med den specielle betydning: overfartssted | + | Stednavneudvalget har dog peget på, at selvom tilknytningen til "får" måske må siges at være det mest rimelige, så kan der også være andre forklaringer på navnet. Da bækken ligger, hvor landevejen passerer mellem to søer, kunne det være nærliggende i forleddet "for" at se et navneord svarende til oldnordisk "far" i betydningen vej eller spor - her med den specielle betydning: overfartssted. |
[[Kategori:Vandløb]] | [[Kategori:Vandløb]] | ||
Versionen fra 20. jul 2015, 22:58
Fårebækken er Almind Søs afløb til Vejlsø, som fortsætter videre ud i Brassø til Gudenåens hovedløb. Tidligere blev Horsensvejen ført over Fårebæk via en bro, som var den eneste syd-nordgående overfartsmulighed i det sørige terræn.
I 1864, da hovedlandevejen blev anlagt, flyttedes vejen op på en dæmning lidt vestligere end den tidligere vejføring, og Fårebæk fik sit løb gennem en muret kampestenskiste. Bækken er senere blevet rørført.
Frem til 1970 udgjorde Fårebækken skellet mellem Silkeborg og Them kommuner - før anlæggelsen af Silkeborg Handelsplads mellem Linå og Them sogne.
Esben-Pedersen gjorde Fårebæk verdenskendt
Navnet "Faar Bæk" optræder første gang på Videnskabernes Selskabs kort fra 1781. Desuden nævnes det i en skrivelse vedr. Silkeborg Gods i 1791, hvori det nævnes hvilke hegn fæstere ved godset skulle vedligeholde - og der var 102 favne hegn omkring "Faar-Bæk".
I 1841 og 1842 ses betegnelsen "Foerbæk" eller "Forbæk" benyttet i forbindelse med titler på malerier, som maleren Dankvart Dreyer har malt. Han holdt meget af Silkeborg-egnen, og var tilsyneladende særligt indtaget i den idylliske hulvej ved Fårebæk.
I 1850 skriver Michael Drewsens fabror, A.L. Drewsen, i sin dagbog for 2. juli: Om morgenen over Faurbæksbro til Almindsø... Men denne stavemåde, der ikke forekommer ander steder, må nok forklares med, at A.L. Drewsen, ofte får lidt forkert fat i stednavnene i sine optegnelser.
Det tyder på, at man siden 1700-tallet har forbundet bækken med "får" - udtalt på jysk "foer", hvilket oplysningen om hegnenes vedligeholdelse tyder på.
Stednavneudvalget har dog peget på, at selvom tilknytningen til "får" måske må siges at være det mest rimelige, så kan der også være andre forklaringer på navnet. Da bækken ligger, hvor landevejen passerer mellem to søer, kunne det være nærliggende i forleddet "for" at se et navneord svarende til oldnordisk "far" i betydningen vej eller spor - her med den specielle betydning: overfartssted.
