Forskel mellem versioner af "Ernst Warming"

Versionen fra 19. dec 2010, 00:15

Ernst Warming (1852-1930) var gennem en lang årrække Silkeborgs eneste tandlæge. Han praktiserede i byen fra 1875 til 1907, hvor han blev titulær professor og flyttede til Århus. Han blev videnskabeligt anerkendt for sin behandling af medfødt ganespalte. Fra 1905 til 1924 var han forstander for en statsunderstøttet ganespalteklinik i Århus.

Ernst Warming interesserede sig stærkt for og skrev om Silkeborgegnens historie. Han levede aktivt med i byens liv og stiftede i 1879 Forsvarsbroderforeningen, hvis formand han var i to perioder.

Warmings forslag til byvåben fra 1884

Warmings laver forslag til byvåben

I 1884 udformede Ernst Warming et forslag til et byvåben til handelspladsen Silkeborg. Det var sikkert birkedommer Drechsel, der havde udbedt sig forslaget, men det blev aldrig ført ud i livet - og det blev hverken omtalt i de samtidige aviser eller i kommunens arkivsager. Måske erkendte Drechsel, at når Silkeborg endnu ikke var købstad, ville det ikke være muligt for byen at få sit eget byvåben. Først da Silkeborg blev købstad i 1900 fik byen et byvåben, men det var tegnet af arkitekten Anton Rosen.

Warmings forslag tog, ligesom det senere valgte tegnet af Anton Rosen, udgangspunkt i det gamle sagn om Silkeborg. Her ses, foruden bispehuen og borgen, en y-formet strøm, som en stiliseret gengivelse af Gudenåen med langsøens tilløb, et træ som symbolet på de store skove og et tandhjul, der symboliserer den fremblomstrende industri.

Warmingsvej er opkaldt efter Ernst Warming.