Silkeborg Fællesmose

Fællesmosen lå i Sydbyen på matrikel 144 - det område, hvor Fællesparken blev etableret omkring 1920, som er afgrænset af Landlystvej, Jernbanevej og Baggesensvej.

Fællesmosen havde afløb gennem en bæk til en lille sø, der lå mellem nuværende Knudsgade og Absalonsgade, hvorfra vandet blev ledt ned i Lyngsø.

Markforening

Retten til at grave tørv i Fællesmosen tilfaldt grundejere på de såkaldte markjorder og var registreret på de respektive skøder. Det samme var tilfældet med mosejorden ved Pøtsø og ved Ørnsø. Da der i begyndelsen ikke var så mange huse i området, gik det fint med at udnytte denne ret. Men efterhånden som der kom flere beboere til blev det nødvendigt at danne en forening til at varetage deres fælles interesser - f.eks. etablering og regulering af adgangsveje til moseområdet.

Allerede i 1906 var det på tale at fylde mosen op og leje mosen ud, men der skete ikke noget før i 1920, hvor markforeningen måtte konstatere, at lejeindtægten fra fællesmosens jord ikke længere kunne dække udgifterne til vedligeholdelse af vejene.

Bestyrelsen indkaldte derfor til et møde på restaurant "Sommerlyst" på Vestergade 23. august 1921. De fremmødte besluttede da, at samtlige grundejere skulle opgive deres ret til tørvejord, mod at kommunen etablerede en park på stedet. Foreningen blev herefter ophævet og dens regnskab og kassebeholdning overgivet til Silkeborg Kommunes Mark- og Skovudvalg, der overtog grundejernes forpligtelser for mosen.

Fra mose til park

Det blev endvidere vedtaget at der skulle nedsættes et udvalg på tre personer, der i samarbejde med byrådet skulle forestå anlæggelsen af en park til beboernes fælles afbenyttelse. Der blev herefter anlagt stier og bygget en bro over mosehullerne, der lå som to forbundne småsøer, ligesom der blev anlagt fine blomsterbede.