Silkeborgs byvåben

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Oprindeligt byvåben fra 1900
Nuværende byvåben

Silkeborgs byvåben er tegnet af arkitekt Anton Rosen. Byvåbnet har øverst et skjold med en bispehue, i midten en borg og nederst nogle streger, som illuderer vand - Gudenåen. For at forstå byvåbnet er det nødvendigt at kende til sagnet om navnet Silkeborg med etableringen af Silkeborg Slot.

Silkeborg blev købstad i 1900, og den unge købstad ønskede i den forbindelse et byvåben. Valget faldt på Anton Rosens forslag. Anton Rosen havde før år 1900 brugt samme illustration i andre sammenhænge. F.eks. kan illustrationen skimtes i murermester Chr. Nielsens statelige bygning i Vestergade 9A fra 1898 (i dag Ørne Apotek), og Silkeborg Bank brugte også logoet i sit virke i en lang periode før og efter år 1900.

Byvåbnet blev registreret og beskyttet i 1938. Det er senere blevet forenklet lidt. Formelt betegnes byvåbenet i øvrigt som et "kommunevåben", men det kaldes i daglig tale et byvåben, fordi det historisk set knytter sig til Silkeborg by.