Forskel mellem versioner af "Mindesten for Christian Christensen og Lisbeth"
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Linierne indgår som en del af ornamentikken, hvor forskellige figurer dukker frem, fugle, fisk, en menneskelignende figur, en båd, bølger og solen. Bogstaver og linier er mejslet i dybe furer, hvor man stadig kan se en del af den røde og blå bemaling. Der er ingenting på stedet, der fortæller om stenen, hverken hvem Christian og Lisbeth er, eller hvem der har rejst stenen. | Linierne indgår som en del af ornamentikken, hvor forskellige figurer dukker frem, fugle, fisk, en menneskelignende figur, en båd, bølger og solen. Bogstaver og linier er mejslet i dybe furer, hvor man stadig kan se en del af den røde og blå bemaling. Der er ingenting på stedet, der fortæller om stenen, hverken hvem Christian og Lisbeth er, eller hvem der har rejst stenen. | ||
| − | I Svend Jørn Andersens bog Skulpturer i Silkeborg kan man bl.a. læse, at den er rejst af [[Asger Jorn]] | + | |
| + | I Svend Jørn Andersens bog Skulpturer i Silkeborg kan man bl.a. læse, at den er rejst af [[Asger Jorn]] 9. august 1962. | ||
Jorn fandt stenen i en italiensk flodseng, Colle del Male og sendte den til vennen arkitekt, Marinus Andersen, der har fungeret som Jorns forbindelse til det københavnske stenhuggerfirma, Henry C. Larsen, som har udført indhugningen. | Jorn fandt stenen i en italiensk flodseng, Colle del Male og sendte den til vennen arkitekt, Marinus Andersen, der har fungeret som Jorns forbindelse til det københavnske stenhuggerfirma, Henry C. Larsen, som har udført indhugningen. | ||
| + | |||
Jorn ved de fleste i Silkeborg hvem er, men hvem der gemmer sig bag Christian og Lisbeth er formentligt ukendt for de fleste i dag. | Jorn ved de fleste i Silkeborg hvem er, men hvem der gemmer sig bag Christian og Lisbeth er formentligt ukendt for de fleste i dag. | ||
| − | [ | + | |
| + | [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_Christensen_(forfatter) Christian Christensen] og hans kone Lisbeth boede på Silkeborg-egnen fra 1921 til 1935. CC var kort før blevet løsladt fra en politisk fængselsdom for dels antimilitaristisk propaganda og dels for meddelagtighed i ”Stormen på Børsen”, hvor en gruppe arbejdsløse i f. m. en demonstration trængte ind på Børsen og spærrede døren med et skilt med teksten: ”Spillebulen er lukket”. CC havde ganske vist ikke deltaget i aktionen, men efterfølgende retfærdiggjort den i bladet Solidaritet, hvor han var redaktør. | ||
| + | |||
| + | Når valget faldt på i første omgang Laven som rekreativt eksil var det formentligt fordi [[Johan Skjoldborg]] boede på [[Dynæs]]. Dels nærede CC stor beundring for Skjoldborgs forfatterskab, selvom han ofte kritiserede ham for ikke at være radikal nok. Dels havde CC holdt sig skjult hos Skjoldborg i 1908, efter et mislykket forsøg på at befri 2 svenske syndikalister fra deres fængsel i Malmø. | ||
| + | |||
CC og Lisbeth blev hurtigt kendte personer i Silkeborg, dels ved deres livsførelse, Lisbeth gik f.eks. i lange bukser! Og CC blandede sig i det lokale politiske liv i en grad, der ofte tog pippet fra Silkeborgs establishment. På et tidspunkt besluttede skovrideren for statsskovdistriktet at ændre reglerne for brændesankning, CC og [[Valdemar Sørensen]], der var formand for [[DKP i Silkeborg]], startede så en kampagne for fattigfolks ret til at sanke brænde i skovene, som ikke alene fik skovrideren på andre tanker, men som også slog skår i regeringssamarbejdet mellem Venstre og Socialdemokratiet. | CC og Lisbeth blev hurtigt kendte personer i Silkeborg, dels ved deres livsførelse, Lisbeth gik f.eks. i lange bukser! Og CC blandede sig i det lokale politiske liv i en grad, der ofte tog pippet fra Silkeborgs establishment. På et tidspunkt besluttede skovrideren for statsskovdistriktet at ændre reglerne for brændesankning, CC og [[Valdemar Sørensen]], der var formand for [[DKP i Silkeborg]], startede så en kampagne for fattigfolks ret til at sanke brænde i skovene, som ikke alene fik skovrideren på andre tanker, men som også slog skår i regeringssamarbejdet mellem Venstre og Socialdemokratiet. | ||
| − | Sammen med Valdemar Sørensen lavede CC i begyndelsen af 30’erne [[Marxistisk Oplysningsforbund]] i Silkeborg, med foredrag og studiekredse. Jorn kommer til Silkeborg i 1929 og mødte CC til studiekreds i politisk økonomi i begyndelsen af 30’erne. På sin vis er det bemærkelsesværdigt, at de to i den grad svingede sammen, syndikalisten CC og bohemen Jorn, men | + | |
| + | Sammen med Valdemar Sørensen lavede CC i begyndelsen af 30’erne [[Marxistisk Oplysningsforbund]] i Silkeborg, med foredrag og studiekredse. Jorn kommer til Silkeborg i 1929 og mødte CC til studiekreds i politisk økonomi i begyndelsen af 30’erne. | ||
| + | |||
| + | På sin vis er det bemærkelsesværdigt, at de to i den grad svingede sammen, syndikalisten CC og bohemen Jorn, men det var nok ikke kun det, at de begge var den dominerende søn fra hjem med en stærk mor og socialister, der forbandt dem. Det var snarere deres lidt nihilistiske livsopfattelse – de anerkendte ikke samfundets regler, blot fordi reglerne var der, alting var til diskussion. | ||
| + | |||
[[Jørgen Nash]] skriver om sig selv og brødrenes møde med CC i bogen, Havfruemorderen krydser sine spor: | [[Jørgen Nash]] skriver om sig selv og brødrenes møde med CC i bogen, Havfruemorderen krydser sine spor: | ||
| − | Smidt ud af skolen var jeg nu arbejdsdreng på [[Silkeborg Maskinfabrik]] og for resten i flere måneder håndlanger for maskinarbejder [[Aage Christensen]], der i 60’erne avancerede til at blive byens socialdemokratiske borgmester, hvad der aldrig kom til at gavne mig. Derudover var jeg i færd med at stifte Arbejdsdrengenes | + | ''Smidt ud af skolen var jeg nu arbejdsdreng på [[Silkeborg Maskinfabrik]] og for resten i flere måneder håndlanger for maskinarbejder [[Aage Christensen]], der i 60’erne avancerede til at blive byens socialdemokratiske borgmester, hvad der aldrig kom til at gavne mig.'' |
| − | + | ||
| + | ''Derudover var jeg i færd med at stifte [[Arbejdsdrengenes Fagforening]] i Silkeborg, hvor jeg indtog formandsposten i halvandet års tid og begyndte at skrive samfundskritiske artikler i Aages partiorgan ”[[Socialen]]”, det senere [[Aftenposten]]. Og det gav både genlyd og respekt. Det var bare ikke socialakrobaternes lokale linie, jeg her var blevet talerør for. Nej tværtimod. Asger havde sørget for, at han sammen med sine brødre, Vagn Ove og Jørgen Axel i 1933 forlod KFUM’s grønne spejderkorps, hvor han var tropsfører.'' | ||
| + | '' | ||
| + | Min ældste bror Henning var patruljefører, og jeg selv kun menig rekrut. Asger og jeg havde sluttet et varigt venskab med den legendariske syndikalistleder Christian Christensen i Sejs.'' | ||
[[Kategori:Steder]] | [[Kategori:Steder]] | ||
Versionen fra 20. jun 2010, 12:28
På Sejsvej ved De Små Fisk står en lidt særpræget mindesten, det er en natursten, grågrøn italiensk basalt med indhugget tekst og ornamentik. Teksten slynger sig om stenen, først med navnene Christian 1882 – 1960, Lisbeth 1884 – 1959 og derefter verslinierne:
I flugt gaar tiden over livets bølger. Det friske evig unge verdenshav. Der mangt et lyst og venligt minde dølger. Som guld og perler i sin dybe grav.
Linierne indgår som en del af ornamentikken, hvor forskellige figurer dukker frem, fugle, fisk, en menneskelignende figur, en båd, bølger og solen. Bogstaver og linier er mejslet i dybe furer, hvor man stadig kan se en del af den røde og blå bemaling. Der er ingenting på stedet, der fortæller om stenen, hverken hvem Christian og Lisbeth er, eller hvem der har rejst stenen.
I Svend Jørn Andersens bog Skulpturer i Silkeborg kan man bl.a. læse, at den er rejst af Asger Jorn 9. august 1962. Jorn fandt stenen i en italiensk flodseng, Colle del Male og sendte den til vennen arkitekt, Marinus Andersen, der har fungeret som Jorns forbindelse til det københavnske stenhuggerfirma, Henry C. Larsen, som har udført indhugningen.
Jorn ved de fleste i Silkeborg hvem er, men hvem der gemmer sig bag Christian og Lisbeth er formentligt ukendt for de fleste i dag.
Christian Christensen og hans kone Lisbeth boede på Silkeborg-egnen fra 1921 til 1935. CC var kort før blevet løsladt fra en politisk fængselsdom for dels antimilitaristisk propaganda og dels for meddelagtighed i ”Stormen på Børsen”, hvor en gruppe arbejdsløse i f. m. en demonstration trængte ind på Børsen og spærrede døren med et skilt med teksten: ”Spillebulen er lukket”. CC havde ganske vist ikke deltaget i aktionen, men efterfølgende retfærdiggjort den i bladet Solidaritet, hvor han var redaktør.
Når valget faldt på i første omgang Laven som rekreativt eksil var det formentligt fordi Johan Skjoldborg boede på Dynæs. Dels nærede CC stor beundring for Skjoldborgs forfatterskab, selvom han ofte kritiserede ham for ikke at være radikal nok. Dels havde CC holdt sig skjult hos Skjoldborg i 1908, efter et mislykket forsøg på at befri 2 svenske syndikalister fra deres fængsel i Malmø.
CC og Lisbeth blev hurtigt kendte personer i Silkeborg, dels ved deres livsførelse, Lisbeth gik f.eks. i lange bukser! Og CC blandede sig i det lokale politiske liv i en grad, der ofte tog pippet fra Silkeborgs establishment. På et tidspunkt besluttede skovrideren for statsskovdistriktet at ændre reglerne for brændesankning, CC og Valdemar Sørensen, der var formand for DKP i Silkeborg, startede så en kampagne for fattigfolks ret til at sanke brænde i skovene, som ikke alene fik skovrideren på andre tanker, men som også slog skår i regeringssamarbejdet mellem Venstre og Socialdemokratiet.
Sammen med Valdemar Sørensen lavede CC i begyndelsen af 30’erne Marxistisk Oplysningsforbund i Silkeborg, med foredrag og studiekredse. Jorn kommer til Silkeborg i 1929 og mødte CC til studiekreds i politisk økonomi i begyndelsen af 30’erne.
På sin vis er det bemærkelsesværdigt, at de to i den grad svingede sammen, syndikalisten CC og bohemen Jorn, men det var nok ikke kun det, at de begge var den dominerende søn fra hjem med en stærk mor og socialister, der forbandt dem. Det var snarere deres lidt nihilistiske livsopfattelse – de anerkendte ikke samfundets regler, blot fordi reglerne var der, alting var til diskussion.
Jørgen Nash skriver om sig selv og brødrenes møde med CC i bogen, Havfruemorderen krydser sine spor: Smidt ud af skolen var jeg nu arbejdsdreng på Silkeborg Maskinfabrik og for resten i flere måneder håndlanger for maskinarbejder Aage Christensen, der i 60’erne avancerede til at blive byens socialdemokratiske borgmester, hvad der aldrig kom til at gavne mig.
Derudover var jeg i færd med at stifte Arbejdsdrengenes Fagforening i Silkeborg, hvor jeg indtog formandsposten i halvandet års tid og begyndte at skrive samfundskritiske artikler i Aages partiorgan ”Socialen”, det senere Aftenposten. Og det gav både genlyd og respekt. Det var bare ikke socialakrobaternes lokale linie, jeg her var blevet talerør for. Nej tværtimod. Asger havde sørget for, at han sammen med sine brødre, Vagn Ove og Jørgen Axel i 1933 forlod KFUM’s grønne spejderkorps, hvor han var tropsfører. Min ældste bror Henning var patruljefører, og jeg selv kun menig rekrut. Asger og jeg havde sluttet et varigt venskab med den legendariske syndikalistleder Christian Christensen i Sejs.
