Lyngbygade

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Lyngbygades navn og dets oprindelse er omdiskuteret. Det er muligt at inspirationen til navnet kommer fra den københavnske forstad Lyngby, ligesom en anden gade i Silkeborg hedder Frederiksberggade. Det er på den anden side også muligt, at Lyngbygade har sit navn, fordi den fører forbi Lyngsø. Lyngbygade er stamvej i Lyngbykvarteret, der har fået sit navn fra den. Den har flere sidegader og er selv en sidegade til Frederiksberggade. Vejen går i let bakket terræn og har ret varieret bebyggelse, fra midtbyvillaer over forretninger til etagebyggeri. Adventskirken (Lyngbygade 8), som tidligere hed Lyngby Kirkesal, blev bygget i 1919. Lyngbygade gik oprindelig helt ud til Ørnsøvej, men den sidste del af strækningen hedder nu Vestre Allé og Gjessøvej.


Beliggenhed: Lyngbygade ligger i Silkeborg, Sydbyen.