Linå skole

Fra WikiSilkeborg
Version fra 4. okt 2009, 02:12 af CH (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Linå Skoles historie kan dateres tilbage til 1716, hvor Clemen Poulsen af slægten Fischer på Silkeborg Hovedgård - lod en skole opføre i Linå. I 1720 solgte Christian Fischer skolen til kronen, hvor den indgik som en af Frederik 4.'s rytterskoler. Kongen lod ved overtagelsen en ny skolebygning opføre, og den gamle skole blev i stedet ombygget til hospital. Skolebygningen som rummede rytterskolen var i brug frem til 1905, hvor den nuværende skolebygning blev taget i brug. Ved indvielsen indsatte man Frederik d. 4.'s gamle sandstenstavle med inskription i facaden på skolen, hvor den sidder den dag i dag. Linå Skole fungerede i mange år som landsbyskole, og blev senere centralskole for landsbyerne Mollerup, Laven, Hårup og Linå, - først med 4 årgange, og senere 7, fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. I overbygningen fortsætter børnene fra Linå Skole på Sejs Skole. Skolebygningen fra 1905 er i tidens løb blevet suppleret med andre bygninger: I 1970'erne opførtes en pavillon, i 1980'erne en ny skolebygning med bibliotek, 4 klasselokaler og faciliteter til hjemkundskab, billedkunst, håndarbejde og EDB. I 2001 udbyggedes denne tilbygning til ligeledes at rumme mediatek, lærerværelse og administration. I 2006 byggedes en skolehal til skolen, således at idrætsundervisningen ikke mere krævede bustransport til naboskolerne. Linå skole fejrede sit 100-års jubilæum i de nuværende rammer i 2005, hvor skolen inviterede alle gamle og nuværende elever til fest med festforestilling i Linå Forsamlingshus og spisning på skolen. Det var skolens elever, som opførte forestillingen, og de ældste af de gamle elever var over 80. Linå Skole markerer sig aktivt i lokalsamfundet og deltager i arrangementerne i forbindelse med KK44.