Forskel mellem versioner af "Jernbanebroer over Remstrup Å"
(Siden blev oprettet: I 1871 åbnede det statsejede [http://da.wikipedia.org/wiki/Jysk-Fyenske_Jernbaner_ Jysk-Fyenske Jernbaneselskab] banestrækningen fra Skanderborg til Silkeborg. Det var oprind...) |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
I 1871 åbnede det statsejede [http://da.wikipedia.org/wiki/Jysk-Fyenske_Jernbaner_ Jysk-Fyenske Jernbaneselskab] banestrækningen fra Skanderborg til Silkeborg. | I 1871 åbnede det statsejede [http://da.wikipedia.org/wiki/Jysk-Fyenske_Jernbaner_ Jysk-Fyenske Jernbaneselskab] banestrækningen fra Skanderborg til Silkeborg. | ||
| − | Det var oprindeligt meningen at spare den dyre bro over [[Remstrup Å]] og lægge en endestation ved [[Nåege]]. Det vakte stor forbitrelse i Silkeborg, som på denne måde ikke ville så meget gavn af jernbanen. Protesten hjalp, idet daværende indenrigsminister [http://da.wikipedia.org/wiki/J.B.S._Estrup_ J.B.S Estrup] gik ind for, at byen fik sin station | + | Det var oprindeligt meningen at spare den dyre bro over [[Remstrup Å]] og lægge en endestation ved [[Nåege]]. Det vakte stor forbitrelse i Silkeborg, som på denne måde ikke ville så meget gavn af jernbanen. Protesten hjalp, idet daværende indenrigsminister [http://da.wikipedia.org/wiki/J.B.S._Estrup_ J.B.S Estrup] gik ind for, at byen fik sin station med en stpr stationsbygning. |
| − | Det krævede imidlertid en stor støbejernsbro, | + | Det krævede imidlertid en stor støbejernsbro, som måtte købes i England. I løbet af 1870 kom broen på ca. 75 meter så via Århus til Silkeborg. Den blev fragtet hertil på 17 vogne. |
| − | [[Billede:ældste jernbanebro.jpg|thumb|350px|]] | + | [[Billede:ældste jernbanebro.jpg|thumb|350px|Den første jernbanebro med sider af lukkede stålplader. Set fra Sejsvej mod syd.]] |
| − | Lørdag 15. april 1871 kom lokomotivet for første gang til Silkeborg. | + | Lørdag 15. april 1871 kom lokomotivet for første gang til Silkeborg. Det var smykket med blomster og flag, da det kørte over broen og videre til den nye station, hvor folkemængden ventede med musikorkester og hurraråb. Alt gik planmæssigt, og de følgende uger afprøvede man broens bæreevne. Broen viste sig at være perfekt, og fra 2. maj 1871 fik Silkeborg regelmæssig jernbaneforbindelse mod øst, hvilket kom til at betyde overmåde meget for byens udvikling. I 1877 videreførtes banen til Herning |
| − | + | Da [[Langåbanen]] blev etableret i 1907-1908, blev den gamle bro skiftet ud. Den blev erstattet af to en-sporede jernbanebroer, som var bygget af Allerup Ny Maskinfabrik i Odense - en af de mest fremtrædende brobyggervirksomheder i perioden. I modsætning til den gamle bro, der havde sider af lukkede stålplader, var de to nye forsynet med overbygninger af gitterværk, der kan ses som filigranarbejder i pladejern med stærke skråstivere og en let buekonstruktion. | |
| + | Det var som udgangspunkt hensigten at konstruere broerne på sædvanligvis ved at bygge stilladser tværs over åen og samle overbyningerne på disse. På grund af dårlige bundforhold og hindring af sejladsen på åen, hvor der var krav om et 11 meter bredt gennemsejlingsløb, søgte man imidlertid at finde en anden udvej. | ||
| + | Det blev besluttet at montere hver overbygning på den op til hver brodel liggende banedæmning og derefter skyde den helt færdigmonterede brooverbygning ud til tilstødende pille over videre tværs over sejlløbet. | ||
| − | + | Under overførslen til den modsatte side blev den frie ende af broen båret af en på pontoner på åen svømmende bærepille. Først blev broen skubbet et stykke ud over åen, så blev den svømmende pille sejlet ind under og hævet ved at man pumpede vand ud af pontonerne, så den kom til at bære broens forreste ende. | |
| + | |||
| + | Med en hastighed på 0,5 meter pr. minut transporteredes broen over åen og ved igen at pumpe vand ind i pontonerne kunne den svømmende bærepille frigøres. Et fantastisk stykke ingeniørarbejde i 1908. | ||
| + | |||
| + | Pontonerne der var det betydningsfulde ved projektet blev ad Gudenåen slæbt fra Langå til Bjerringbro med motorbåd og fra Bjerringbro til Silkeborg med seks heste. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | banen blev nedlagt for persontrafik 23. maj 1971 på strækningen fra Silkeborg til Bramming. Herefter blev | ||
I Silkeborg Kommunes planer for en trafikal fredeliggørelse af midtbyen indgik som et centralt element at forlænge [[Drewsensvej]] i østlig retning gennem [[Nordskoven]] ud til [[Århusvej]]. Dette indebar, at der blev anlagt en ny vej- og stibro over Remstrup Å. Efter en indstilling fra borgere i kommunen besluttede Kulturarvsstyrelsen i 2010 at [http://www.kulturarv.dk/fredede-bygninger/fredning/nye-fredninger-mv/to-jernbanebroer-silkeborg-kommune/_ frede] de to jernbanebroer. | I Silkeborg Kommunes planer for en trafikal fredeliggørelse af midtbyen indgik som et centralt element at forlænge [[Drewsensvej]] i østlig retning gennem [[Nordskoven]] ud til [[Århusvej]]. Dette indebar, at der blev anlagt en ny vej- og stibro over Remstrup Å. Efter en indstilling fra borgere i kommunen besluttede Kulturarvsstyrelsen i 2010 at [http://www.kulturarv.dk/fredede-bygninger/fredning/nye-fredninger-mv/to-jernbanebroer-silkeborg-kommune/_ frede] de to jernbanebroer. | ||
| − | |||
| − | |||
[[Kategori:Gader & Veje]] | [[Kategori:Gader & Veje]] | ||
[[Kategori:Steder]] | [[Kategori:Steder]] | ||
[[Kategori:Trafik & transport]] | [[Kategori:Trafik & transport]] | ||
Versionen fra 8. okt 2010, 23:00
I 1871 åbnede det statsejede Jysk-Fyenske Jernbaneselskab banestrækningen fra Skanderborg til Silkeborg.
Det var oprindeligt meningen at spare den dyre bro over Remstrup Å og lægge en endestation ved Nåege. Det vakte stor forbitrelse i Silkeborg, som på denne måde ikke ville så meget gavn af jernbanen. Protesten hjalp, idet daværende indenrigsminister J.B.S Estrup gik ind for, at byen fik sin station med en stpr stationsbygning.
Det krævede imidlertid en stor støbejernsbro, som måtte købes i England. I løbet af 1870 kom broen på ca. 75 meter så via Århus til Silkeborg. Den blev fragtet hertil på 17 vogne.
Lørdag 15. april 1871 kom lokomotivet for første gang til Silkeborg. Det var smykket med blomster og flag, da det kørte over broen og videre til den nye station, hvor folkemængden ventede med musikorkester og hurraråb. Alt gik planmæssigt, og de følgende uger afprøvede man broens bæreevne. Broen viste sig at være perfekt, og fra 2. maj 1871 fik Silkeborg regelmæssig jernbaneforbindelse mod øst, hvilket kom til at betyde overmåde meget for byens udvikling. I 1877 videreførtes banen til Herning
Da Langåbanen blev etableret i 1907-1908, blev den gamle bro skiftet ud. Den blev erstattet af to en-sporede jernbanebroer, som var bygget af Allerup Ny Maskinfabrik i Odense - en af de mest fremtrædende brobyggervirksomheder i perioden. I modsætning til den gamle bro, der havde sider af lukkede stålplader, var de to nye forsynet med overbygninger af gitterværk, der kan ses som filigranarbejder i pladejern med stærke skråstivere og en let buekonstruktion.
Det var som udgangspunkt hensigten at konstruere broerne på sædvanligvis ved at bygge stilladser tværs over åen og samle overbyningerne på disse. På grund af dårlige bundforhold og hindring af sejladsen på åen, hvor der var krav om et 11 meter bredt gennemsejlingsløb, søgte man imidlertid at finde en anden udvej.
Det blev besluttet at montere hver overbygning på den op til hver brodel liggende banedæmning og derefter skyde den helt færdigmonterede brooverbygning ud til tilstødende pille over videre tværs over sejlløbet.
Under overførslen til den modsatte side blev den frie ende af broen båret af en på pontoner på åen svømmende bærepille. Først blev broen skubbet et stykke ud over åen, så blev den svømmende pille sejlet ind under og hævet ved at man pumpede vand ud af pontonerne, så den kom til at bære broens forreste ende.
Med en hastighed på 0,5 meter pr. minut transporteredes broen over åen og ved igen at pumpe vand ind i pontonerne kunne den svømmende bærepille frigøres. Et fantastisk stykke ingeniørarbejde i 1908.
Pontonerne der var det betydningsfulde ved projektet blev ad Gudenåen slæbt fra Langå til Bjerringbro med motorbåd og fra Bjerringbro til Silkeborg med seks heste.
banen blev nedlagt for persontrafik 23. maj 1971 på strækningen fra Silkeborg til Bramming. Herefter blev
I Silkeborg Kommunes planer for en trafikal fredeliggørelse af midtbyen indgik som et centralt element at forlænge Drewsensvej i østlig retning gennem Nordskoven ud til Århusvej. Dette indebar, at der blev anlagt en ny vej- og stibro over Remstrup Å. Efter en indstilling fra borgere i kommunen besluttede Kulturarvsstyrelsen i 2010 at frede de to jernbanebroer.
