Amaliegade
Amaliegade er opkaldt efter Michael Drewsens hustru, Johanne Amalie Drewsen (1808-1863), dagligt kaldet Malle. Hun var en fortrinlig værtinde for de mange gæster i villaen ved papirfabrikken.
Hun er også mindet med Fruens bænk i skoven ovenfor Søndre Ringvej med udsigt over Kalgårdsvig. De jernholdige kilder ved Silkeborg Bad, Arnakkekilderne, kaldtes også en gang Amaliekilderne.
Amaliegade forbinder Drewsensvej og Bindslevs Plads.
Folketællingen 1911 viser, at der dengang kun var ganske få huse på Amaliegade. I halvdelen af husene boede slagtere, det skyldes formentlig at de ønskede at bo tæt ved Markedspladsen, nuværende Bindslevs Plads og Markedsgade, hvor de kunne sælge deres varer.
Beliggenhed: Amaliegade er beliggende i Silkeborgs midtby.