Drewsens Høj
Opdagelsen af Silkeborg-egnens naturskønhed er tæt forbundet med Michael Drewsen og hans familie, der kom til Silkeborg for at opføre en papirfabrik i foråret 1844. De synes ikke kun at have taget området omkring Silkeborg Hovedgård i besiddelse ved ankomsten. De har efter alt at dømme også nydt at tage på opdagelsesrejse i den næsten jomfruelige natur, de var havnet i.
Deres betagelse har sikkert ført til, at de begyndte at opkalde de skønneste pletter efter familiens medlemmer. Eller som i H.C. Andersens tilfælde ligefrem gavmildt opfordrede andre til at navngive deres favoritsted - dermed var en tradition født.
Der kan ikke herske tvivl om, at Michael Drewsen holdt meget af området ved Ørnsø i den nordvestlige del af Vesterskov. Herfra var der en fabelagtig udsigt over Ørnsø, Lysbro og videre til den højtliggende landsby Hvinningdal. Vi ved også, at papirfabrikanten ofte førte sine gæster hertil, og at han med tiden fik opstillet borde og bænke til glæde for folk på tur i skoven.
Det er derfor helt naturligt, at områdets højeste punkt på 60 meter bærer navnet Drewsens Høj. Uden at vi dog kender til de nærmere omstændigheder omkring navngivningen. Stedet berømmes i de allertidligste turisthåndbøger, men i 1886 beskrives det på følgende måde: “...dette tidligere meget besøgte smukke udsigtspunkt er nu ganske tilgroet”. Skoven havde altså helt taget over.
Højdepunktet anføres fortsat på geodætiske kort, men er helt tilgroet med træer og krat.
I 1992 genopførtes en gammel udsigtsplatform nedenfor højen med udsigt over Ørnsø og Hvinningdal-området. Det er muligvis, den der se her på billedet.