Valhallavej

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

"Val" betyder "kampplads" eller "de dødes hal". Valhalla er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård. Det er her han modtager "Einherjerne", de vikinger der dør ærefuldt i kamp. Hver dag kæmper de indbyrdes for at træne til kampen mod jætterne ved Ragnarok, og hver aften genoplives de af valkyrierne og samles i Valhal, hvor de spiser og drikker mjød.

Valhallavej er sidevej til Hvinningdalvej. Den er en af de nyere veje i området og er derfor præget af nyere parcelhuse.

Gadenavne hentet i den nordiske mytologi og i sagnhistorien

Efterhånden som byen Silkeborg voksede, blev gader og veje samlet i navnegrupper for overskuelighedens skyld. Også ved udstykninger i nyere tid har man såvidt muligt videreført dette princip. I Hvinningdal, navnlig som sideveje til Hvinningdalvej, opstod kvarteret med navne hentet i den nordiske mytologi og i sagnhistorien.


Beliggenhed: Valhallavej er beliggende i Silkeborg, Silkeborg Markjorder.