Christianshøj
Christianshøj er 115 meter høj og beliggende i Linå Vesterskov, vest for Risbøge Bakke og umiddelbart nord for den anden ”kongehøj” Frederikshøj.
Skovdrift i Silkeborgskovene har gennem tiden betydet, at udsigterne har flyttet sig. Før skoven omkring 1900 voksede til var der fra Christianshøj et ret frit udsyn mod Himmelbjerget, der dog stadig kan anes derfra. Skoven vest for højen er beplantet sidst, og i hvert fald var der indtil ca. 1940 en åben udsigt over Sejs Hede videre mod landskabet og kirkerne ved Hvinningdal, Balle og Gødvad samt i sydøstlig retning over søerne mod området ved Sønderskov og Østerskov.
Navnet optræder første gang på geodætiske kort fra 1915, hvilket kan understøtte en formodning om, at højen er opkaldt efter Christian 10. Han besøgte Silkeborgegnen både 1902 og i 1910 og igen i juli 1913, hvor han vendte tilbage, nu som konge, og sammen med dronningen sejlede en tur med det nye dampskib ”Pilen” fra Silkeborg til Himmelbjerget.
Det er muligt, at i hvert fald et af disse besøg har givet anledning til, at kongefamilien er søgt op på Frederikshøj, hvilket har ført til, at man under nogle stedkendtes ledsagelse er søgt en smule længere frem til den næste høj, som endnu ikke havde et navn. Måske har de lokale ledsagere allerede på forhånd forberedt, at de til kongens ære ville opkalde højen efter ham. Selskabet kan være kommet ridende eller kørende i hestevogn fra Ludvigslyst ad vejen lige vest for højene, hvorfra små turiststier på det tidspunkt førte op til udsigterne.
Det kan dog ikke udelukkes, at højen er opkaldt efter Christian 9., som 12. september 1865 rejste med familien fra Århus til Silkeborg. Det fortælles, at turen foregik med større honnør end nogen tidligere kongerejser i det midtjyske. Mange steder undervejs var der rejst æresporte, hvor der blev holdt taler og råbt hurra. Ved Linå havde lærer Niels Egeberg samlet skolebørnene om sig og indøvet en flerstemmig fædrelandssang, som blev afsunget ved de kongeliges ankomst. På hele strækningen fra Århus til Silkeborg Skovdistrikts grænse blev kongefamilien ledsaget af bønder til hest. Ved grænseskellet vendte bønderne om, og skovdistriktets embedsmænd og betjente, ligeledes til hest, ledsagede kongen til Silkeborg. En sådan festlig modtagelse af kongen kan godt have affødt en navngivning af en stedlig høj, men da navnet først optræder på kort fra 1915, synes første forklaring at være mest palusibel.
