Wesselsvej

Fra WikiSilkeborg
Version fra 16. maj 2010, 13:51 af Lis Thavlov (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Wesselsvej er opkaldt efter den dansk-norske digter Johan Herman Wessel (1742-1785), som især huskes for skuespillet "Kierlighed uden Strømper". Wessel var en berømt og berygtet figur på de københavnske værtshuse, hvor han ofte brillerede med sin evne til at improvisere digte frem. Hans livsholdning synes at kunne læses af et gravskrift, han skrev over sig selv: Han aad og drak, var aldrig glad,

Hans Støvlehæle gik han skieve;

Han ingen Ting bestille gad,

Tilsidst han gad ei heller leve.

Wesselsvej er præget af midtbyvillaer, dog med et etagehus i den sydlige ende.

I denne vestlige del af Sydby-kvarteret ligger også andre gader opkaldt efter danske digtere - Heibergsvej, Baggesensvej og Ewaldsvej. De ligger dermed uden for Digterkvarteret i det nordlige Silkeborg.


Beliggenhed: Wesselsvej ligger i Silkeborg, Sydbyen.