Udgårdsvej

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Udgårdsvej er opkaldt efter Udgård, dén verdensdel hvor jætterne bor ifølge nordisk mytologi. I samme mytologis andre verdensdele, Asgård og Midgård, bor hhv. guder og mennesker. Navnet Udgård antyder at stedet formodedes at ligge meget langt væk, i udkanten af verden, modsat menneskenes verdensdel Midgård, der regnedes for at ligge midt i verden. I Udgård regerede Loke, som var Thors værste fjende. Sagnene fortæller om Thors besøg i Udgård.

Udgårdsvej slynger sig op ad bakke og har en mængde sideveje, deriblandt Vidarsvej, Frejasvej, Sleipnersvej, Fyllasvej, Trymsvej, Valkyrievej, Udgårdsvænget og Udgårdstoften. Udgårdsvej omfatter desuden to sidegader, der også bærer navnet Udgårdsvej. Den ene af disse forbundet med den spiralformede Udgårdstoftens fjerneste ende.

Vejen har haft dette navn siden den blev anlagt, da de fleste af villavejene i det nuværende Hvinningdal blev etableret i 1972. Siden blev den imidlertid forlænget og udvidet, så den forbandt Vestre Ringvej med Eidervej.


Beliggenhed: Udgårdsvej er beliggende i Silkeborg, Hvinningdal.