Silkeborgs 100 års byjubilæum 1846-1946

Fra WikiSilkeborg
Version fra 10. jan 2024, 15:30 af Lis Thavlov (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Fest, farver og fyrværkeri prægede de 10 intense dage i 1946, da Silkeborg fejrede sit 100 års byjubilæum.

Forberedelser i krigstid

Vi kan følge forberedelserne til den store fejring i det bevarede arkiv fra jubilæumskomitéen. Af forhandlingsprotokollen fremgår det, “at byrådet og turistforeningen er gået ind for i fællesskab at arrangere festligheder i jubilæumsåret” - på et møde så tidligt som i september 1944. Altså ni måneder før besættelsens ophør.

I erkendelse af, at “et jubilæum naturligvis koster penge” kunne turistforeningen allerede på det første møde oplyse, at man havde “oparbejdet en jubilæumsfond” på 31.000 kr., “som vil stige til 50.000 kr.” Så man forventede, at “byrådet vil lægge yderligere 50.000 kr. på bordet.” Og borgmesteren forsikrede, “at fra byens side vil der blive ofret de nødvendige penge”. Så var man i gang.

Komité med udvalg

Komitéen kom til at bestå af 15 medlemmer - 7 byrådsmedlemmer og kommunaldirektøren, samt turistforeningens bestyrelse. Derudover blev der nedsat en masse udvalg, der skulle stå for planlægningen og gennemførelsen af forskellige delarrangementer - f.eks. ”Regatta”, “Byens udsmykning” og “Teater”. Senere kom også et udvalg til, der skulle stå for et historisk optog.

Komitéen og dens udvalg lykkedes med at få sammensat et fyldigt program til den 10-dage lange folkefest. Så det er umuligt at få det hele med her.

Virksom turistpropaganda

Måske fordi turistforeningen var den egentlige initiativtager, blev markeringen af jubilæet samtidig “en virksom turistpropaganda”. Det ses tydeligt i en bevaret scrapbog. Med mange, virkelig mange avisudklip, der stammer fra et udklipsbureau med sloganet “Læser Alt. Klipper alt.”

Det blev til omtaler i både landsdækkende aviser og provinsaviser, ja sågar i svenske aviser - med både historisk stof, dækning af festlighederne og fotos.

Man kan tydeligt fornemme, at der blev udsendt PR-materiale og fotos til de relevante pressebureauer. Men nogle aviser valgte at sende deres egne reportere og kunne derfor bringe særskilte artikler om især ildfestregattaen - “den smukke afslutning på Silkeborgs jubilæumsfestligheder.”

Det skal også lige nævnes, at der til lejligheden blev produceret en film med titlen “Byen ved de strømmende vande”, som supplerede medieomtalen. Desuden lavede filmproducenten optagelser, mens festen blev afviklet. Disse blev siden indføjet i en bearbejdet udgave af filmen og også vist i biografernes ugerevyer.

Så jubilaren fik virkelig slået sit navn fast i den danske befolkning, hvilket sikkert gav turismen et boost i de følgende år.

Kongeparret på besøg

Set i lyset af kongens store popularitet (det var jo kun et år efter befrielsen) var et af jubilæets absolutte højdepunkter, at kongeparret takkede ja til at aflægge besøg på festlighedernes første dag - fredag 26. juli.

Og det var en festklædt by, der mødte de kongelige gæster. I dagens anledning var der ved alle indfaldsveje, foran stationen på Drewsensvej og på Torvet rejst æresporte og sat blomsterdekorationer op. Byens gader var fyldt med flag og guirlander af egeløv og fra flagstænger over hele byen vajede Dannebrog. Desuden var alle forretningsvinduer festligt pyntede. Ja, selv vejret bød på strålende solskin fra morgenstunden.

Et glimt af majestæterne

Alt var med andre ord i skønneste orden, da kongeparret ankom i den åbne Cadillac til deres første officielle besøg i Silkeborg, som iøvrigt blev transmitteret direkte i Statsradiofonien.

Alle steder langs ruten havde folk taget opstilling for at få et glimt af majestæterne. Flest var der dog på Torvet, som var et jublende menneskehav. I alle vinduer var der trængsel af glade tilskuere. Og mange satte liv og lemmer på spil ved at kravle op på hustagene.

På bevarede fotos ser det ud, som om hele byen var med til at hylde majestæterne. Og det var de nok også, fordi alle fabrikker og virksomheder, ja selv lægekonsultationer og forretninger var lukket i timerne omkring besøget.

Det skal lige med, at en smart forretningsmand hurtigt fik solgt sit lager af “periskoper”. Om de heldige købere fik et bedre udsyn, melder avisreportagen dog ikke noget om.

Sidste optræden

Foran rådhuset var der rejst en stor baldakin, hvor kongebilen gjorde holdt. Borgmester Holger Iversen bød majestæterne velkommen og takkede for det ærefulde besøg. Derefter tog Christian 10. ordet, ønskede byen tillykke, hilste på de fremmødte honoratiores, og så rakte hans helbred ikke til mere. Hele besøget varede kun et kvarters tid.

Da bilen påbegyndte turen tilbage til Marselisborg Slot i Aarhus, råbte alle på Torvet hurra til ære for majestæterne. Det blev den synligt svækkede konges sidste officielle optræden, før han døde i april 1947.

De officielle festligheder

Denne første festdag bød på andet end kongebesøg. Den begyndte med kransenedlæggelse på Michael Drewsens gravsted, på tidligere borgmestres og på seks frihedskæmperes grave og også på det sted på Hørbylunde Bakke, hvor Kaj Munks lig blev fundet.

Den officielle del af festlighederne begyndte kl. 9 ved, at borgmesteren holdt tale til en stor folkemængde på Torvet, hvor der til lejligheden var opsat højtalere, så alle kunne høre, hvad der foregik.

Ved denne lejlighed fik byen overrakt sin første gave - et bybanner fra ungdomskorpsene. Det fulgte med ved resten af dagens begivenheder. Festgudstjenesten i byens nyrestaurerede kirke. Den officielle reception i rådhussalen. Og ved koncerten, hvor den nykomponerede jubilæumskantate blev fremført.

Gaver til jubilaren

En lang række gratulanter mødte op ved jubilæumsreceptionen på vegne af stat, amt og andre kommuner, af byens forenings- og erhvervsliv samt andre samarbejdspartnere. Det blev til mange gaver til 100-års jubilaren. Også gaver vi stadig kan genfinde i bybilledet.

Gaven fra byens borgere var et gavebrev til indkøb af den velkendte skulptur af Henning Seidelin “Andefugl og barn”, som for få år siden fik sin blivende plads på stien langs med Havnen. Og fra Silkeborg Papirfabrik modtog man et pengebeløb til anskaffelse af et monument til minde om befrielsen. Det blev til “Frihedskæmperen” udført af billedhuggeren Knud Nellemose, der stadig kan opleves i Indelukket.

Samtidig med receptionen sendtes 1000 hvide brevduer afsted fra Torvet. De var ankommet til Silkeborg fra forskellige byer i Jylland og skulle flyve tilbage med bud om, at nu var festlighederne i gang. Jubilæets officielle del afsluttedes med middag i Silkeborgsalen på Sønderport (på Christian 8.s Vej) med omtrent 400 deltagere.

Forlystelsespark i Lunden

Den folkelige del af festen foregik i Lunden, som var omdannet til forlystelsespark. Silkeborg Avis bemærker, at ikke siden regattafesten i 1937 “havde så mange børn fået lov at være oppe så længe”. Så også her var der mange feststemte børn og voksne.

Den første jubilæumsdag afsluttedes med et gevaldigt fyrværkeri efterfulgt af et fakkeltog til Torvet. Og så var der stadig ni dage tilbage af festen.

Overflødighedshorn af arrangementer

De kommende dage bød på et overflødighedshorn af arrangementer - fra sports- og idrætsstævner på stadion, ro- og kajakopvisninger i Havnen til koncerter og asfaltbal.

Også en industriudstilling på byens nyopførte mellem- og realskole på Søndergade indgik i programmet. Her viste mere end 50 udstillere fra byens erhvervsliv, “hvad Silkeborg formår i industriel henseende”. Aviserne meldte om 15.000 betalende gæster - så udstillingen blev betegnest som en succes.

Endelig var der dobbelt-premiere i Indelukket med indvielse af byens spritnye friluftsteater og Det kongelige Teaters opførelse af “En skærsommernatsdrøm”. Trods silende regn mødte 4000 tilskuere op til premieren - og flere kom til over de næste to aftener.

Stort optog gennem byen

På festlighedernes næstsidste dag nåede man frem til “jubilæumskomitéens indtil da største og bedste arrangement”. Et stort anlagt optog gennem byens gader - fra stadion i syd over Torvet til Alderslyst i nord.

I avisernes reportager kan man fornemme, at hele byen må have været af huse. For at opleve det imponerende optog, der var omkring en kilometer langt. Eller som én af de 700 deltagere, der var klædt i fantasifulde kostumer.

Optoget havde to hovedtemaer. Den forreste del skildrede Silkeborgs historie med slotstiden og handelspladsens første årtier. Så der var en biskop, munke og andre middelalder-skikkelser. Efterfulgt af fine landauere med en vellignende Michael Drewsen, tillige med Frederik 7. med sin grevinde, pastor Hostrup og selvfølgelig H. C. Andersen. I dette afsnit sås også en autentisk postdiligence og diverse bøndervogne, en tro kopi af en Gudenå-pram og selvfølgelig Hjejlen.

Nyere tid

Derefter fulgte indslag om byens nutid som industri- og arbejderby, handels- og håndværkerby, skoleby, kurby og turistby. Illustreret med flot dekorerede vogne eller tableauer, der var knyttet til en virksomhed, en institution eller en forening.

Murermestrene havde således opmuret Silkeborgs byvåben og stillet det op på en vogn. Bogtrykkerne havde bakset Silkeborgs Avis’ gamle trykkemaskine fra 1863 op på ladet af en vogn. Mens der på papirfabrikkens vogn blev lavet “500-kr.-sedler”, der blev kastet ud til tilskuerne - de var dog ikke trykt.

Så man kan roligt sige, at alt og alle var repræsenteret i optoget. Og at alle havde udvist stor opfindsomhed.

Ildfest-regatta

På byjubilæets 10. dag kulminerede det hele. “En fyrværkeri-kanonade af hidtil ukendt styrke og variation satte et strålende og bedårende punktum for et storstilet arrangement”, som Silkeborg Venstreblad udtrykte det.

Overalt spejlede lyskæder, lanterner og fakler sig i vandspejlet. Til udsmykning af haver, både og træer langs regattaflådens rute var der udleveret 80.000 kulørte lamper. Men mange havde også for egen regning sørget for at illuminere deres have eller hus.

Da flåden endelig stævnede ud kl. 21 med Hjejlen i spidsen, talte den desuden omkring 50 pyntede motorbåde og hundreder af kanoer og robåde. Og flere stødte til, da man nåede ud i Brassø.

Lys, lys og atter lys

Så snart Hjejleflåden var vendt tilbage til Havnen, “brød fyrværkeriet løs og papirfabrikkens tag var i den næste halve time forvandlet til et lyshav” af ildsprudlende raketter. Som en flot afslutning viste byvåbnet sig på den mørke himmel med årstallene 1846-1946. Efterfulgt af 50 raketter - som et vandfald af sprudlende lys.

Det var overdådigt. Uforglemmeligt. Overvældende. Alle må have oplevet dette orgie i lys og farver som en bekræftelse på, at verden igen var normal. At lyset, festen, glæden var vendt tilbage - forhåbentlig for at blive.

Trængsel overalt

Hen over alle jubilæumsdagene mente man, at der havde været omkring 200.000 udenbys gæster. Og at op imod 100.000 overværede ildfestregattaen.

Alene 43.000 havde købt adgangstegn til de afspærrede områder. 1400 var med ombord på en af Hjejlebådene. De oplevede hele dette inferno fra søsiden. Sammen med de tusinder af tilskuere, der befandt på regattaflåden. Dertil kom naturligvis de mange, der befandt sig i de oplyste haver ned til åen eller på stien langs med åen og på Sejsvej.

Så er det slut

Under overskriften “Så er det slut” gjorde Silkeborg Venstreblad status, da det hele var overstået. Bladet konstaterede, at “om 100 år skal vore efterkommere ikke sige, at Silkeborg 100-års jubilæum blev glemt! Tværtimod”.

Hertil er kun at svare: Intet er glemt. Alt er arkiveret, gemt og hermed viderebragt.

Af Lis Thavlov Arkivleder, Silkeborg Arkiv.

Bragt i Midtjyllands Avis: 7. august 2021.