Forskel mellem versioner af "Silkeborg Tekniske Skole"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 21: Linje 21:
  
 
==Litteratur==
 
==Litteratur==
Silkeborg tekniske Skole 125 års jubilæum (1988)
+
* [http://summa.silkeborgbibliotekerne.dk/summa/showrecord.jsp?record_id=silkeborg_0%20698%20809%201&media=bog&title=Silkeborg+tekniske+Skole+125-%C3%A5rs+jubil%C3%A6um&author=J%C3%B8rn+M%C3%B8ller+Jensen%2C+f.+1937 Silkeborg tekniske Skole 125 års jubilæum (1988)]
  
 
==Henvisninger==
 
==Henvisninger==

Versionen fra 7. dec 2009, 13:58

Silkeborg Tekniske Skole er en moderne uddannelsesinstitution med seks grene: Auto- og Industri, Hotel- og Restaurant, Malerfag, Kursuscenter, Teknisk Gymnasium og Bygge- og anlæg. Teknisk Skole ligger i Silkeborgs industrikvarter tæt på Ringvejen, og til skolen er knyttet et skolehjem.

Teknisk Skole er en af Silkeborgs ældste institutioner, idet skolen kan føre sin historie tilbage til 1863. Silkeborg Håndværkerforening blev stiftet i 1863 og et af de første initiativer var oprettelsen af "Søndagsskole for lære- og håndværksdrenge". Undervisningen blev påbegyndt den 7. november 1863, og hermed var spiren til Teknisk Skole i Silkeborg en realitet. Det spæde initiativ tog i 1870'erne navneforandring til Teknisk Skole, og skolen flyttede ind i Håndværkerforeningens nyopførte bygning på Torvet i 1877.

Teknisk Skole fik selvstændig skolebygning i 1889 på Skoletorvet. Forstander C. Edv. Gesner var en af drivkræfterne, og den 29. september 1889 kunne Teknisk Skole indvies på Skoletorvet. Skolen var tegnet af arkitekt Edv. Jensen.

Teknisk Skole husede såvel undervisning som forstanderbolig på Skoletorvet. Klasselokalerne var på 1. sal, mens forstanderen havde en fireværelseslejlighed i stueetagen. I stueetagen var endvidere et lærerværelse og et større klasselokale. Silkeborg Bibliotek - Silkeborg Folkebogsamling - havde i sine første fem år (1900-1905) til huse på Teknisk Skole.

Teknisk Skole blev udvidet i 1909, men i årenes løb blev pladsen al for trang på Skoletorvet. Det var imidlertid først i 1960'erne, at Teknisk Skole flyttede aktiviteterne fra Skoletorvet og ud i industrikvarteret ved Ringvejen.

Teknisk Skole i industrikvarteret dannede fra 1966-67 rammen om skolens aktivitet. Og et stort og markant skolehjem blev opført i tilknytning til det nye skolekompleks. I de forløbne godt 40 år er skolen til stadighed blev udvidet og moderniseret, så den i dag fremstår som en moderne og internationalt orienteret uddannelsesinstitution.

Forstandere: C. Edv. Gesner (1885-1902)- skolens første forstander. Carl Jensen (1902-1931) Julius Moll (1931-1939) E. Svendsen Pedersen (1939-1963) Tage Sprogøe (1964-1984) Peder Bondgaard (1984-) Peter Kristoffersen

Litteratur

Henvisninger

Hjemmeside: www.silkets.dk