Forskel mellem versioner af "Lyngbykvarteret"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 7: Linje 7:
 
----
 
----
 
Beliggenhed: Lyngbykvarteret ligger i Silkeborg, den vestlige del af [[Sydbyen]].
 
Beliggenhed: Lyngbykvarteret ligger i Silkeborg, den vestlige del af [[Sydbyen]].
[[Kategori:Steder]]
+
[[Kategori:Byer & bydele]]

Versionen fra 31. mar 2013, 22:02

Lyngbykvarteret opstod omkring 1890, da man åbnede en jerbaneoverførsel ved Koopmans Svineslagteri. I mange år var forholdene elendige i kvarteret, hvor flertallet af beboerne var arbejdere og småkårsfolk: vejenes brolægning var mangelfuld eller ikke-eksisterende, gadelygter var der ingen af, polititilsyn glimrede ved sit fravær - undtagen når der skulle pantes for skat eller lignende - og postgangen var meget uregelmæssig.

Med tiden løstes problemerne dog, efterhånden som bydelen voksede sammen med resten af Silkeborg. I dag er der næppe nogen, der kunne finde på at opfatte Lyngbykvarteret som dét uciviliserede Klondyke, det engang var.

Oprindelig lå der i kvarteret også en Svendsgade, som blev nedlagt da man i 1919 flyttede Silkeborg Maskinfabrik fra Vestergade til området mellem Jerbanevej og Lyngbygade. Lyngbygade er stamvej i Lyngbykvarteret, der har fået sit navn fra den.


Beliggenhed: Lyngbykvarteret ligger i Silkeborg, den vestlige del af Sydbyen.