Kalmus

Kalmus (Acorus calamus) er en gammel lægeplante, der er indført af munkene i middelalderen.

Den lever på lavt vand ved søbredder, damme, vandløb o.s.v.

Den er relativt sjælden i Danmark, men ses dog hyppigst som kulturlevn ved herregårde, gamle møller, klostre etc.

Det er derfor lidt af en sensation, at den er fundet på to steder i tæt på Silkeborg Midtby.

Læs mere om planten i "Flethåndbogen" Den har tyk jordstængel og er 60-150 cm høj.

Bladene er 1-3 cm brede og bølgede ved den ene kant, linjeformede og spidse. Skaftet er trekantet og bærer en 6-10 cm lang kolbe.

Kalmus har en meget karakteristisk behagelig, aromatisk lugt med citronagtige komponenter - næsten som Eu de Cologne.

Variation: Ret ofte vegetativ uden blomst.

.

Kun hunplanter er til stede i Norden, og formeringen er derfor hos os udelukkende vegetativ.

Planten breder sig ved hjælp af den tykke jordstængel og står oftest i tætte bestande.

I Norden spredes den næppe fra lokalitet til lokalitet, men står som relikt fra tidligere plantning. I sjældne tilfælde sker mere eller mindre tilsigtet vegetativ spredning med jordbehandlingsmaskiner, samt ved aktiv udplantning.