Forskel mellem versioner af "Hjejlekiosken"
| (5 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | [[Billede:lok142.jpg|thumb|300px|Hjejlekiosken i sin oprindelige skikkelse.]] | ||
| + | |||
De første planer om at opføre en kioskbygning på [[Silkeborg Havn]] blev nævnt på [[Hjejleselskabet]]s generalforsamling i 1903, men først i 1911 stod bygningen klar. | De første planer om at opføre en kioskbygning på [[Silkeborg Havn]] blev nævnt på [[Hjejleselskabet]]s generalforsamling i 1903, men først i 1911 stod bygningen klar. | ||
| − | Silkeborg komunne opførte kioskbygningen, som så blev udlejet til [[Hjejleselskabet]]. | + | Silkeborg komunne opførte kioskbygningen, som så blev udlejet til [[Hjejleselskabet]]. |
| − | Bygningen indeholdt foruden kiosken, et toilet, et | + | Bygningen indeholdt foruden kiosken, et toilet, et pissoir, samt en ventesal til brug for passagerer til bådene. |
| + | |||
| + | Arkitekt Edvard Jensen står bag denne bygning. Det fremgår af Silkeborg Avis 23. marts 1909, at “arkitekterne [[Anton Rosen]] og [[Edvard Jensen]] udarbejdede planer til en kiosk med ventesal”, men senere på året, i juni måned, forelå der indstilling fra Havneudvalget “om opførelse af en kiosk med toilet og ventesal” efter “en særdeles tiltalende tegning af arkitekt Edvard Jensen”. | ||
I 1923 udvidedes bygningen med endnu en ventesal, et kontor for [[Hjejleselskabet]] samt et tjenesterum for selskabets personale. | I 1923 udvidedes bygningen med endnu en ventesal, et kontor for [[Hjejleselskabet]] samt et tjenesterum for selskabets personale. | ||
| − | I årene fra 1940 og frem til ca. 1980 havde selskabets direktør fortrinsret til at forpagte kiosken, herefter stod | + | I årene fra 1940 og frem til ca. 1980 havde selskabets direktør fortrinsret til at forpagte kiosken, herefter stod et is-firma for forpagtningen. |
I slutningen af 1960'erne sløjfedes den senest tilbyggede ventesal, og i stedet byggedes et herretoilet, hvorved det gamle pissoir på bagsiden af bygningen sløjfedes. | I slutningen af 1960'erne sløjfedes den senest tilbyggede ventesal, og i stedet byggedes et herretoilet, hvorved det gamle pissoir på bagsiden af bygningen sløjfedes. | ||
| Linje 15: | Linje 19: | ||
Hjejlebygningen er i dag registreret som bevaringsværdig. | Hjejlebygningen er i dag registreret som bevaringsværdig. | ||
| + | |||
[[Kategori:Ejendomme]] | [[Kategori:Ejendomme]] | ||
[[Kategori:Butikker & service]] | [[Kategori:Butikker & service]] | ||
[[Kategori:Turisme]] | [[Kategori:Turisme]] | ||
Nuværende version fra 16. nov 2016, 22:13
De første planer om at opføre en kioskbygning på Silkeborg Havn blev nævnt på Hjejleselskabets generalforsamling i 1903, men først i 1911 stod bygningen klar.
Silkeborg komunne opførte kioskbygningen, som så blev udlejet til Hjejleselskabet. Bygningen indeholdt foruden kiosken, et toilet, et pissoir, samt en ventesal til brug for passagerer til bådene.
Arkitekt Edvard Jensen står bag denne bygning. Det fremgår af Silkeborg Avis 23. marts 1909, at “arkitekterne Anton Rosen og Edvard Jensen udarbejdede planer til en kiosk med ventesal”, men senere på året, i juni måned, forelå der indstilling fra Havneudvalget “om opførelse af en kiosk med toilet og ventesal” efter “en særdeles tiltalende tegning af arkitekt Edvard Jensen”.
I 1923 udvidedes bygningen med endnu en ventesal, et kontor for Hjejleselskabet samt et tjenesterum for selskabets personale.
I årene fra 1940 og frem til ca. 1980 havde selskabets direktør fortrinsret til at forpagte kiosken, herefter stod et is-firma for forpagtningen.
I slutningen af 1960'erne sløjfedes den senest tilbyggede ventesal, og i stedet byggedes et herretoilet, hvorved det gamle pissoir på bagsiden af bygningen sløjfedes.
Omkring 1985 blev det gamle tjenesterum for personalet inddraget til fordel for et ekstra kontorlokale.
Hjejlekiosken holder i dag åbent fra slutningen af april til slutningen af september.
Hjejlebygningen er i dag registreret som bevaringsværdig.
