==Den allerførste første indehaver og fører af et automobil==Distriktslæge [[F. C. Lund]] var efter diverse avisartikler at dømme, den første indehaver af et motoriseret køretøj i Silkeborg. Han anskaffede det i 1901 men havde det højst i et par år. Han havde mange problemer med at holde bilen kørende og skulle fx have vanskeligheder ved at køre op ad Rådhusbakken[[Rådhusgade]].<div class="fb-like" data-href="https://www.facebook.com/SilkeborgArkiv" data-send="false" data-width="200" data-show-faces="false" data-font="arial"></div>
==Det første værksted?==
<span style='font-weight: bold; font-size: 16px; border-bottom: 1px solid #aaaaaa; width: 750px;'>Lovgivningen</span><br />
At biler i starten ansås for livsfarlige afspejles i lovgivningen. Indtil 1913 måtte biler kun køre på amtsvejene. Efter 1913 måtte biler, der ikke vejede mere end 450 kg også køre på biveje.
Bilister skulle ifølge loven stige ud af deres køretøj og hjælpe en evt. kuskkusken, hvis kuskens dennes hest var blevet skræmt af bilen. Fra Indtil 1. maj 1911 måtte biler ikke køre efter klmørkets frembrud. 24 midnatFra 1. Inden da maj 2011 måtte de ikke man køre bil efter mørkets frembrudkl. 24 midnat. Men det var fortsat forbudt at køre fra 3 kvarter efter solens nedgang og til midnat.
I forbindelse med at det blev lovligt at køre efter midnat skrev avisen 2. maj 1911:
</div>
==Tidspunkter==
<timelinetable title="Tidspunkter for bilens indtog i Silkeborg" footer="">
1901|1901|Den første bil købes|Distriktslæge F. C. Lund|color: white;
1908|1908|Den første droskebil købes|Maskinhandler Schmidt|color: white;
1910|1910|Silkeborgs første værksted|A. Friberg|color:white;
1911|1911|Et af de første kørekort udstedes|Robert Hørdum|color:white;</timelinetable>
==Kilder==