==Den allerførste bilistførste indehaver og fører af et automobil==Distriktslæge [[F. C. Lund]] var efter diverse avisartikler at dømme, den første indehaver af et motoriseret køretøj i Silkeborg. Han anskaffede den det i 1901 men havde den det højst i et par år. Han havde mange problemer med at holde bilen kørende og skulle fx have vanskeligheder ved at køre op ad Rådhusbakken[[Rådhusgade]]. ==Det første værksted?==Cykelhandler [[A. Friberg]] havde et værksted, der omtales i "Hver 8. dag" d. 24. juli 1910. Værkstedet skulle ifølge artiklen både efterse, rense og fremstille biler.
==Den første droskebil==
==En af de første droskechauffører==
[[Robert Hørdum]] var en af Silkeborgs første taxa-chauffører. Hørdums far , [[Hans Hørdum]], købte tre måneder senere end efter, at restauratør Skov anskaffede sin bil i 1911, en bil, der mindede om Oryxen, da . Hørdums far havde en vognmandsforretning på Hotel Dania.
Robert Hørdum, der fik sit kørekort 31. oktober 1911, fortæller:
<div style="border: 1px solid black; background-color: #eeeeee; padding: 30px;">
Men man skulle også ogsaa dengang have kørekort. Da jeg fik mit skulle jeg køre grosserer Friberg en tur til Skive og tilbage til Silkeborg. På Paa turen fortalte han mig, hvordan bilen i det hele taget virkede, og hvordan man skulle køre med den. Efter hjemkomsten kørte jeg en tur med maskininspektør Herlev fra Aarhus, der især hørte mig i teorien, som han ikke selv var helt inde i, da han var ny i embedet, som det vi nu kalder motorsagkyndig. Efter de to bilture fik jeg udstedt et næsten primitivt kørekort – og var bilist.
</div>
[[Fil:Robert hordum korekort.png|thumbnail|750px|Robert Hørdums "primitive" kørekort]]
==Lovgivningen==
<span style='font-weight: bold; font-size: 16px; border-bottom: 1px solid #aaaaaa; width: 750px;'>Lovgivningen</span><br />
At biler i starten ansås for livsfarlige afspejles i lovgivningen. Indtil 1913 måtte biler kun køre på amtsvejene. Efter 1913 måtte biler, der ikke vejede mere end 450 kg også køre på biveje.
Bilister skulle ifølge loven stige ud af deres køretøj og hjælpe kusken, hvis dennes hest var blevet skræmt af bilen.
Indtil 1. maj 1911 måtte biler ikke køre efter mørkets frembrud. Fra 1. maj 2011 måtte man køre bil efter kl. 24 midnat. Men det var fortsat forbudt at køre fra 3 kvarter efter solens nedgang og til midnat.
I forbindelse med at det blev lovligt at køre efter midnat skrev avisen 2. maj 1911:
<div style="border: 1px solid black; background-color: #eeeeee; padding: 30px;">
Vi finder anledning til at gøre opmærksom paa, at det fra 1. maj er tilladt automobilerne at befærde vore landeveje om natten, saa at hestekøretøjer altsaa maa være forberedt paa at møde bilerne. Det turde maaske ikke være overflødigt samtidigt at rette en anmodning til ejerne af hestekøretøjer om at forsyne vognen med lygter, for at chaufføren i tide kan faa øje paa den og tage sine forholdsregler.
</div>
==LovgivningenTidspunkter== <span styletimelinetable title='font-weight"Tidspunkter for bilens indtog i Silkeborg" footer="">1901|1901|Den første bil købes|Distriktslæge F. C. Lund|color: boldwhite; font-size1908|1908|Den første droskebil købes|Maskinhandler Schmidt|color: 16pxwhite;1910|1910|Silkeborgs første værksted|A. Friberg|color:white;1911|1911|Et af de første kørekort udstedes|Robert Hørdum|color:white;'>Lovgivningen</span><br /timelinetable>At biler i starten ansås for livsfarlige afspejles i lovgivningen==Kilder==Silkeborg Arkiv under Si 62. Indtil 1913 måtte biler kun køre på amtsvejene. Efter 1913 måtte biler72, der ikke vejede mere end 450 kg også køre på bivejehvor de anvendte avisartikler findes.Bilister skulle ifølge loven stige ud af deres køretøj Mandtalslister for Silkeborg 1915 og hjælpe kuske med deres heste, hvis hesten var blevet skræmt af bilen. Fra 1. maj 1911 måtte biler kører efter kl. 24 midnat. Inden da måtte de ikke køre efter mørkets frembrud. Men det var fortsat forbudt at køre fra 3 kvarter efter solens nedgang og til midnat.1923 [[Kategori:Trafik & transport]]