<gallery>
Fil:Club70Fest.jpg|Der danses kædedans i klubben - den såkaldte "Kolo"
</gallery>
'''Lysbro Kro'''
Det allerførste spæde forsøg på at skabe en form for organiseret samvirke blandt jugoslaverne blev foretaget af værtsparret på Lysbro Kor Kro i forsommeren 1970. Baggrunden var nok først og fremmest den kendsgerning, at værten selv var af jugoslavisk oprindelse. Dog kan man ikke undgå en fornemmelse af, at kommercielle interesser måske også har spillet en rolle. Der blev arrangeret nogle få sociale sammenkomster, hvor der bl.a. også var mulighed for en dans og for at skabe kontakter mellem jugoslaver og danskere. Idéen om en egentlig jugoslavisk forening opstod.
Ved ét af de arrangementer, der fandt sted i juli måned, var der kommet 2 uindbudte gæster, som skulle få aktive roller i de følgende års organisationsarbejde, nemlig fhv. baptistmissionær Hans Emming og lærerstuderende Poul Bærnholdt Lund. Det var på grund af deres virke, at det aldrig blev aktuelt at danne nogen forening centreret omkring Lysbro Kro.
Hvor busterminalen i en længere årrække var placeret, lå i 1970 Afholdshotellet, der fungerede dels som cafeteria og dels som pensionat. Allerede fra sommeren 1970 placerede Neckelmann nogle af de jugoslaviske piger her. I bygningerne var der bl.a. en ret stor festsal, som kom til at danne grundlag for et andet af de tidlige forsøg på en foreningsdannelse. I forvejen havde man den daglige kontakt til den lille gruppe piger, der havde bopæl på hotellet. Og det viste sig snart, at disse kom til at virke som en magnet på en del unge danske mænd, mest Neckelmann-arbejdere.
Lige fra begyndelsen foregik der en del selskabelighed, og derfor opstod tanken om en mere organiseret virksomhed også naturligt her. Imidlertid blev "Dansk-Jugoslavisk Klub" først stiftet i januar 1971 med bl.a. tekstilarbejderne Henning Jensen og Max Borre samt førtidspensionist Carl Christensen som bestyrelsesmedlemmer. Klubben kæmpede i nogle måneder en hård kamp for sin eksistens i en ulige konkurrence med den anden jugoslaviske forening, der var startet på Drewsensvej allerede i oktober 1970 under navnet "Club 70" (efter stiftelsesåret og vejnummeret på Drewsensvej).
'''Club 70 - forhistorien'''
Poul Bærnholdt Lund] var 3. års lærerstuderende, da han den 14. februar 1970 i den lokale "Silkeborg Avis" læste, at A/S Kaj Neckelmann den følgende uge skulle modtage det første hold jugoslaviske arbejdere.
Hans Emming var et par år forinden kommet tilbage til Danmark efter mange års virke som baptistmissionær i Burundi-Ruanda og var nu involveret i "International Student Center" ved Århus Universitet, hvor han drev rådgivning overfor udenlandske studenter i Århus.
• metodistpræst Freddy Johansen (formand),
• personalechef Jens Svendsen (kasserer) og , • lærerstuderende Poul Lund (sekretær), mens
• børnehaveleder Margrethe Pedersen,
• viceskoleinspektør Eli Schmidt,
• højskoleforstander Torben Berg og , • fhv. missionær Hans Emming blev menige bestyrelsesmedlemmer.
Klubbens formål skulle være at tilbyde fremmedarbejderne et sted, hvor de for rimeligt billige priser kunne købe drikkevarer m.m., og hvor der kunne foregå kulturelle aktiviteter og
Da [[Sterjo Trnov]] så tragisk døde sommeren 1973, skete der samtidig en ændring i ledelsen af klubben, idet hovedansvaret for klubbens ledelse overgik fra det danske "præsidium" til en generalforsamlingsvalgt (jugoslavisk) bestyrelse. På direktør Schlutz' initiativ blev vedtægterne i efteråret 1973 ændret derhen, at præsidiet blev sløjfet og det fulde ansvar lagt på den direkte valgte bestyrelse. Den første bestyrelse med denne nye struktur blev valgt med Nikola Jovanovic som formand.
'''Begyndelsen til enden'''
Desværre blev klubben midt i 1970'erne ramt af nogle personstridigheder, som havde en meget negativ indvirkning på aktiviteterne. Da Neckelmann samtidig skiftede ejere og indstillede det økonomiske tilskud til klubben, blev det begyndelsen til enden for Club 70 i den hidtidige form.
Til sidst måtte man forlade lokalerne på Drewsensvej for at give plads til byggeriet af det nuværende kompleks af andelslejligheder.
I en periode fik Club 70 et lokalemæssigt samarbejde med [[Indvandrersolidaritet]], der havde til huse i en baggård på Nygade. Her deltes de to foreninger om "Indvandrerhuset". Senere fik klubben disposition over en kommunal ejendom på Borgergade, hvor man forsøgte at videreføre klubaktiviteterne. Nu er også denne ejendom forsvundet og Club 70 eksisterer ikke længere.
[[Kategori:Internationalt_samarbejde]]