Forskel mellem versioner af "Caroline Petersen"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
 
(21 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Caroline Mariane Petersen''' (1848-) var gift med postmester Frederik Christian Friis Petersen, og kom til Silkeborg i 1886.
+
[[Fil:Lok15416.jpg|thumb|200px|Caroline Petersen fotograferet i 1905.]]
 +
'''Caroline Mariane Petersen''' (1848-1927) voksede op på Sjælland og gennemførte  som ung et lærerindekursus på N. Zahles kvindeseminarium. Derefter oprettede hun en privatskole i Slagelse. Hun kom imidlertid ikke til at virke der så længe, idet hun blev gift med [[Frederik Christian Friis Petersen]], der netop var blevet udnævnt til postmester i Mariager. I 1889 overtog Fr. Petersen postmesterembedet i Silkeborg med bolig i den gamle [[Silkeborg Hovedgård| hovedgård]], hvor postvæsenet holdt til.
  
 +
Omkring 1915 blev Fr. Petersen pensioneret og parret flyttede til [[Villa Åbo]] (Åhavevej 55).
 +
 +
Caroline Petersen var meget aktiv i lokalsamfundet. Hun oprettede således en lokalforening af "[[Danske Kvinders Forsvarsforening]]", og var dens formand indtil foreningens opløsning. Desuden var hun formand for [[Sønderjysk Samfund i Silkeborg]] og for [[Foreningen til Dyrenes Bekyttelse]] og aktiv i bestyrelsen for [[Dronning Louises Asyl]].
 +
 +
== Lokal forfatter og digter ==
 
Hun slog sit navn fast som lokal forfatter og digter.
 
Hun slog sit navn fast som lokal forfatter og digter.
  
== Digt om Silkeborg, 1892==
+
== Digt: Silkeborg, 1892 og 1895==
18. maj 1892 præsenterede [[Silkeborg og Omegns Avis]] et bud på, hvordan et [[Silkeborgs byvåben| byvåbe]] kunne se ud. Ideen til våbnets detaljer var givet af maler C. P. hansen, mens tegningen var udført af kunstmaler L. Rastrup, som en tolkning af et digt skrevet af Caroline Petersen.
+
18. maj 1892 præsenterede [[Silkeborg og Omegns Avis]] et bud på, hvordan et [[Silkeborgs byvåben| byvåben]] kunne se ud. Ideen til våbnets detaljer var givet af maler C. P. Hansen, mens tegningen var udført af kunstmaler L. Rastrup, som en tolkning af et digt skrevet af Caroline Petersen. Digtet indgik i 1895 i værket "Fra Silkeborg til Himmelbjærget". Digt-cyclus af Caroline Petersen.
 +
 
 +
''Nøkken hviler ved åens bred
 +
 
 +
''Hans tanker fare så vide''
 +
 
 +
''Århundreder her i skvens fred''
 +
 
 +
''Han så som voverne glide''
 +
 
 +
 
 +
''Grant han mindes, da Erik Mus''
 +
 
 +
''Under seljepilenes skygge''
 +
 
 +
''Borgen, der længst nu ligger i grus''
 +
 
 +
'Med vold og grav lod bygge''
 +
 
 +
 
 +
''Han så dens gyldne fløj og spir''
 +
 
 +
''Nyfødt' i solen at lue''
 +
 
 +
''Og lo i skægget, da navn og zir''
 +
 
 +
''Den fik efter bispens hue.''
 +
 
 +
 
 +
''Han så først mangen munk og præst,''
  
Digtet lyder således:
+
''Så riddernes muntre skare''
  
 +
''Til messe og til jagt og fest''
  
Nøkken hviler ved åens bred
+
''Ad åens vande fare.''
  
Hans tanker fare så vide
 
  
Århundreder her i skovens fred
+
''Tiderne svandt. Da hørte en dag''
  
Han så som voverne glide
+
''Nøkken en underlig brusen,''
  
 +
''Snart som et vandfalds vældige brag,''
  
Grant han mindes, da Erik Mus
+
''Snart som et stormvejrs susen.''
  
Under seljepilenes skygge
 
  
Borgen, der længst nu ligger i grus
+
''Sluser blev gravet og broer lagt''
  
Med vold og grav lod bygge
+
''Til færdsel for oven og neden,''
  
 +
"Hvem" - tænkte han - "vover så med magt''
  
Han så dens gyldne fløj og spir
+
''At trænge ind i mit Eden?"''
  
Nyfødt' i solen at lue
 
  
Og lo i skægget, da navn og zir
+
''Men larmen tog til: sig hus ved hus
  
Den fik efter bispens hue.
+
''Nær åen og søen rejste
  
 +
''Og snart en by med sus og dus,
  
Han så først mangen munk og præst,
+
''Hvor birkene groede, knejste.
  
Så riddernes muntre skare
 
  
Til messe og til jagt og fest
+
''Tværs over åen jernbanefart
  
Ad åens vande fare.
+
''På dens vande roning og sejlen
  
 +
''Og fløjten hver time på dagen snart
  
Tiderne svandt. Da hørte en dag
+
''Af den store  dampfugl "Hjejlen"!
  
Nøkken en underlig brusen,
 
  
Snart som et vandfalds vældige brag,
+
''End byen vokser fra år til år,''
  
Snart som et stormvejrs susen.
+
''Dens larm dog ej kan fortrænge''
  
 +
''Vandenes drot, der endnu slår''
  
Sluser blev gravet og broer lagt
+
''Med sælsom magt sine strenge.''
  
Til færdsel for oven og neden,
 
  
"Hvem" - tænkte han - "vover så med magt
+
''Slægt efter slægt har lyttet til
  
At trænge ind i mit Eden?"
+
''Strengelegen og sangen,''
  
 +
''End ådybets dæmpede harpespil''
  
Men larmen tog til: sig hus ved hus
+
''Med trolddom tager fangen.''
  
Nær åen og søen rejste
 
  
Og snart en by med sus og dus,
+
''Dog ej i travlhed og ej ved dag''
  
Hvor birkene groede, knejste.
+
''Kan Nøkkens harpe du høre,''
  
 +
''Ej heller i et højrøstet lag''
  
Tværs over åen jernbanefart
+
''Dens tone nå dit øre.''
  
På dens vande roning og sejlen
 
  
Og fløjten hver time på dagen snart
+
''Men glider din båd ad åen ned''
  
Af den store  dampfugl "Hjejlen"!
+
''En sommerkvæld mild og stille,''
  
 +
''Når skovene trindtom ånde fred,''
  
End byen vokser fra år til år,
+
''- da hører du Nøkken spille.''
  
Dens larm dog ej kan fortrænge
+
== Fra Silkeborg til Himmelbjærget. Digt-cyclus, 1895 ==
 +
I maj 1895 fik Caroline Petersen udgivet "Fra Silkeborg til Himmelbjærget. Digt-cyclus",  som var tænkt som en slags jubilæumsskrift eller hyldestskrift til Silkeborg, der kunne fejre sit 50 års jubilæum, fordi det i september 1845 blev indstillet, at der skulle oprettes en handelsplads.
 +
 +
Værket har helt klart også de mange turister som målgruppe, idet det er forsynet et tillæg med ....
  
Vandenes drot, der endnu slår
+
Foruden ovenstående digt "'''Silkeborg'''" indeholder digtcyklussen følgende digte:
  
Med sælsom magt sine strenge.
+
=== ''Gudenå'' ===
  
 +
''Du skovkranste stille, du spejlblanke å,''
  
Slægt efter slægt har lyttet til
+
''hvor bægene og birkene sig dukke,''
  
Strengelegen og sangen,
+
''vi hilse din vove, den skjønneste vi så''
  
End ådybets dæmpede harpespil
+
''hvor åkandebladene sig vugge!''
  
Med trolddom tager fangen.
 
  
 +
''Vi hilse dig skovklædtebred, der sig snoer''
  
Dog ej i travlhed og ej ved dag
+
''dybt ind under skovens svale skygge,''
  
Kan Nøkkens harpe du høre,
+
''hvor ørnebregnen knejser og [[Elletrunterne|elletrunten]] gror''
  
Ej heller i et højrøstet lag
+
''og solsort og drossel rede bygge''
  
Dens tone nå dit øre.
 
  
 +
''Som de vil vi prise din skønhed i sang,''
  
Men glider din båd ad åen ned
+
''når henad dit blanke løb vi sejle''
  
En sommerkvæld mild og stille,
+
''o lær os: så tyst som din vove gå vor gang''
  
Når skovene trindtom ånde fred,
+
''og lidt af himlens klare fred at spejle''.
  
- da hører du Nøkken spille.
+
== Fantasus, 1896 ==
  
en stor sal, som fungerede som byens (eneste) koncert- og teatersal. Her blev der spillet teater og musiceret både af lokale og udenbys kræfter.
+
Ved indvielsen af [[Silkeborg Håndværkerforening]]s nyopførte bygning 21. marts 1896 åbnedes den første teatersæson med en prolog, som var forfattet af Caroline Petersen: Fantasus, to bagateller, hvorefter der blev opført et hjemstavnsstykke af [[Edv. Egeberg]]: En Wandgang paa Hattenæs.
21. marts 1896 åbnedes den første teatersæson i [[Silkeborg Håndværkerforening|Håndværkerforeningens]] nyopførte bygning med en prolog, forfattet af postmesterinde Caroline Petersen: Fantasus, to bagateller og et hjemstavnsstykke af den meget produktive, lokale historiker og forfatter Edv. Egeberg: En Wandgang paa Hattenæs.
+
  
 
[[Kategori:Personer|Petersen, Caroline]]
 
[[Kategori:Personer|Petersen, Caroline]]
 
[[Kategori:Forfattere|Petersen, Caroline]]
 
[[Kategori:Forfattere|Petersen, Caroline]]

Nuværende version fra 20. aug 2012, 09:43

Caroline Petersen fotograferet i 1905.

Caroline Mariane Petersen (1848-1927) voksede op på Sjælland og gennemførte som ung et lærerindekursus på N. Zahles kvindeseminarium. Derefter oprettede hun en privatskole i Slagelse. Hun kom imidlertid ikke til at virke der så længe, idet hun blev gift med Frederik Christian Friis Petersen, der netop var blevet udnævnt til postmester i Mariager. I 1889 overtog Fr. Petersen postmesterembedet i Silkeborg med bolig i den gamle hovedgård, hvor postvæsenet holdt til.

Omkring 1915 blev Fr. Petersen pensioneret og parret flyttede til Villa Åbo (Åhavevej 55).

Caroline Petersen var meget aktiv i lokalsamfundet. Hun oprettede således en lokalforening af "Danske Kvinders Forsvarsforening", og var dens formand indtil foreningens opløsning. Desuden var hun formand for Sønderjysk Samfund i Silkeborg og for Foreningen til Dyrenes Bekyttelse og aktiv i bestyrelsen for Dronning Louises Asyl.

Lokal forfatter og digter

Hun slog sit navn fast som lokal forfatter og digter.

Digt: Silkeborg, 1892 og 1895

18. maj 1892 præsenterede Silkeborg og Omegns Avis et bud på, hvordan et byvåben kunne se ud. Ideen til våbnets detaljer var givet af maler C. P. Hansen, mens tegningen var udført af kunstmaler L. Rastrup, som en tolkning af et digt skrevet af Caroline Petersen. Digtet indgik i 1895 i værket "Fra Silkeborg til Himmelbjærget". Digt-cyclus af Caroline Petersen.

Nøkken hviler ved åens bred

Hans tanker fare så vide

Århundreder her i skvens fred

Han så som voverne glide


Grant han mindes, da Erik Mus

Under seljepilenes skygge

Borgen, der længst nu ligger i grus

'Med vold og grav lod bygge


Han så dens gyldne fløj og spir

Nyfødt' i solen at lue

Og lo i skægget, da navn og zir

Den fik efter bispens hue.


Han så først mangen munk og præst,

Så riddernes muntre skare

Til messe og til jagt og fest

Ad åens vande fare.


Tiderne svandt. Da hørte en dag

Nøkken en underlig brusen,

Snart som et vandfalds vældige brag,

Snart som et stormvejrs susen.


Sluser blev gravet og broer lagt

Til færdsel for oven og neden,

"Hvem" - tænkte han - "vover så med magt

At trænge ind i mit Eden?"


Men larmen tog til: sig hus ved hus

Nær åen og søen rejste

Og snart en by med sus og dus,

Hvor birkene groede, knejste.


Tværs over åen jernbanefart

På dens vande roning og sejlen

Og fløjten hver time på dagen snart

Af den store dampfugl "Hjejlen"!


End byen vokser fra år til år,

Dens larm dog ej kan fortrænge

Vandenes drot, der endnu slår

Med sælsom magt sine strenge.


Slægt efter slægt har lyttet til

Strengelegen og sangen,

End ådybets dæmpede harpespil

Med trolddom tager fangen.


Dog ej i travlhed og ej ved dag

Kan Nøkkens harpe du høre,

Ej heller i et højrøstet lag

Dens tone nå dit øre.


Men glider din båd ad åen ned

En sommerkvæld mild og stille,

Når skovene trindtom ånde fred,

- da hører du Nøkken spille.

Fra Silkeborg til Himmelbjærget. Digt-cyclus, 1895

I maj 1895 fik Caroline Petersen udgivet "Fra Silkeborg til Himmelbjærget. Digt-cyclus", som var tænkt som en slags jubilæumsskrift eller hyldestskrift til Silkeborg, der kunne fejre sit 50 års jubilæum, fordi det i september 1845 blev indstillet, at der skulle oprettes en handelsplads.

Værket har helt klart også de mange turister som målgruppe, idet det er forsynet et tillæg med ....

Foruden ovenstående digt "Silkeborg" indeholder digtcyklussen følgende digte:

Gudenå

Du skovkranste stille, du spejlblanke å,

hvor bægene og birkene sig dukke,

vi hilse din vove, den skjønneste vi så

hvor åkandebladene sig vugge!


Vi hilse dig skovklædtebred, der sig snoer

dybt ind under skovens svale skygge,

hvor ørnebregnen knejser og elletrunten gror

og solsort og drossel rede bygge


Som de vil vi prise din skønhed i sang,

når henad dit blanke løb vi sejle

o lær os: så tyst som din vove gå vor gang

og lidt af himlens klare fred at spejle.

Fantasus, 1896

Ved indvielsen af Silkeborg Håndværkerforenings nyopførte bygning 21. marts 1896 åbnedes den første teatersæson med en prolog, som var forfattet af Caroline Petersen: Fantasus, to bagateller, hvorefter der blev opført et hjemstavnsstykke af Edv. Egeberg: En Wandgang paa Hattenæs.