Forskel mellem versioner af "Caroline Petersen"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
 
(23 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Caroline Mariane Petersen''' (1848-) var gift med postmester Frederik Christian Friis Petersen, og kom til byen i 1886.
+
[[Fil:Lok15416.jpg|thumb|200px|Caroline Petersen fotograferet i 1905.]]
 +
'''Caroline Mariane Petersen''' (1848-1927) voksede op på Sjælland og gennemførte  som ung et lærerindekursus på N. Zahles kvindeseminarium. Derefter oprettede hun en privatskole i Slagelse. Hun kom imidlertid ikke til at virke der så længe, idet hun blev gift med [[Frederik Christian Friis Petersen]], der netop var blevet udnævnt til postmester i Mariager. I 1889 overtog Fr. Petersen postmesterembedet i Silkeborg med bolig i den gamle [[Silkeborg Hovedgård| hovedgård]], hvor postvæsenet holdt til.
  
 +
Omkring 1915 blev Fr. Petersen pensioneret og parret flyttede til [[Villa Åbo]] (Åhavevej 55).
 +
 +
Caroline Petersen var meget aktiv i lokalsamfundet. Hun oprettede således en lokalforening af "[[Danske Kvinders Forsvarsforening]]", og var dens formand indtil foreningens opløsning. Desuden var hun formand for [[Sønderjysk Samfund i Silkeborg]] og for [[Foreningen til Dyrenes Bekyttelse]] og aktiv i bestyrelsen for [[Dronning Louises Asyl]].
 +
 +
== Lokal forfatter og digter ==
 
Hun slog sit navn fast som lokal forfatter og digter.
 
Hun slog sit navn fast som lokal forfatter og digter.
  
== Digt om Silkeborg, 1892==
+
== Digt: Silkeborg, 1892 og 1895==
18. maj 1892 præsenterede [[Silkeborg og Omegns Avis]] et bud på, hvordan et [[Silkeborgs byvåben| byvåbe]] kunne se ud. Ideen til våbnets detaljer var givet af maler C. P. hansen, mens tegningen var udført af kunstmaler L. Rastrup, som en tolkning af et digt skrevet af Caroline Petersen.
+
18. maj 1892 præsenterede [[Silkeborg og Omegns Avis]] et bud på, hvordan et [[Silkeborgs byvåben| byvåben]] kunne se ud. Ideen til våbnets detaljer var givet af maler C. P. Hansen, mens tegningen var udført af kunstmaler L. Rastrup, som en tolkning af et digt skrevet af Caroline Petersen. Digtet indgik i 1895 i værket "Fra Silkeborg til Himmelbjærget". Digt-cyclus af Caroline Petersen.
 +
 
 +
''Nøkken hviler ved åens bred
 +
 
 +
''Hans tanker fare så vide''
 +
 
 +
''Århundreder her i skvens fred''
 +
 
 +
''Han så som voverne glide''
 +
 
 +
 
 +
''Grant han mindes, da Erik Mus''
 +
 
 +
''Under seljepilenes skygge''
 +
 
 +
''Borgen, der længst nu ligger i grus''
 +
 
 +
'Med vold og grav lod bygge''
 +
 
 +
 
 +
''Han så dens gyldne fløj og spir''
 +
 
 +
''Nyfødt' i solen at lue''
 +
 
 +
''Og lo i skægget, da navn og zir''
 +
 
 +
''Den fik efter bispens hue.''
 +
 
 +
 
 +
''Han så først mangen munk og præst,''
 +
 
 +
''Så riddernes muntre skare''
  
Digtet lyder således:
+
''Til messe og til jagt og fest''
  
 +
''Ad åens vande fare.''
  
Nøkken hviler ved åens bred
 
  
Hans tanker fare så vide
+
''Tiderne svandt. Da hørte en dag''
  
Århundreder her i skovens fred
+
''Nøkken en underlig brusen,''
  
Han så som voverne glide
+
''Snart som et vandfalds vældige brag,''
  
 +
''Snart som et stormvejrs susen.''
  
Grant han mindes, da Erik Mus
 
  
Under seljepilenes skygge
+
''Sluser blev gravet og broer lagt''
  
Borgen, der længst nu ligger i grus
+
''Til færdsel for oven og neden,''
  
Med vold og grav lod bygge
+
"Hvem" - tænkte han - "vover så med magt''
  
 +
''At trænge ind i mit Eden?"''
  
Han så dens gyldne fløj og spir
 
  
Nyfødt' i solen at lue
+
''Men larmen tog til: sig hus ved hus
  
Og lo i skægget, da navn og zir
+
''Nær åen og søen rejste
  
Den fik efter bispens hue.
+
''Og snart en by med sus og dus,
  
 +
''Hvor birkene groede, knejste.
  
Han så først mangen munk og præst,
 
  
Så riddernes muntre skare
+
''Tværs over åen jernbanefart
  
Til messe og til jagt og fest
+
''På dens vande roning og sejlen
  
Ad åens vande fare.
+
''Og fløjten hver time på dagen snart
  
 +
''Af den store  dampfugl "Hjejlen"!
  
Tiderne svandt. Da hørte en dag
 
  
Nøkken en underlig brusen,
+
''End byen vokser fra år til år,''
  
Snart som et vandfalds vældige brag,
+
''Dens larm dog ej kan fortrænge''
  
Snart som et stormvejrs susen.
+
''Vandenes drot, der endnu slår''
  
 +
''Med sælsom magt sine strenge.''
  
Sluser blev gravet og broer lagt
 
  
Til færdsel for oven og neden,
+
''Slægt efter slægt har lyttet til
  
"Hvem" - tænkte han - "vover så med magt
+
''Strengelegen og sangen,''
  
At trænge ind i mit Eden?"
+
''End ådybets dæmpede harpespil''
  
 +
''Med trolddom tager fangen.''
  
Men larmen tog til: sig hus ved hus
 
  
Nær åen og søen rejste
+
''Dog ej i travlhed og ej ved dag''
  
Og snart en by med sus og dus,
+
''Kan Nøkkens harpe du høre,''
  
Hvor birkene groede, knejste.
+
''Ej heller i et højrøstet lag''
  
 +
''Dens tone nå dit øre.''
  
Tværs over åen jernbanefart
 
  
På dens vande roning og sejlen
+
''Men glider din båd ad åen ned''
  
Og fløjten hver time på dagen snart
+
''En sommerkvæld mild og stille,''
  
Af den store  dampfugl "Hjejlen"!
+
''Når skovene trindtom ånde fred,''
  
 +
''- da hører du Nøkken spille.''
  
End byen vokser fra år til år,
+
== Fra Silkeborg til Himmelbjærget. Digt-cyclus, 1895 ==
 +
I maj 1895 fik Caroline Petersen udgivet "Fra Silkeborg til Himmelbjærget. Digt-cyclus",  som var tænkt som en slags jubilæumsskrift eller hyldestskrift til Silkeborg, der kunne fejre sit 50 års jubilæum, fordi det i september 1845 blev indstillet, at der skulle oprettes en handelsplads.
 +
 +
Værket har helt klart også de mange turister som målgruppe, idet det er forsynet et tillæg med ....
  
Dens larm dog ej kan fortrænge
+
Foruden ovenstående digt "'''Silkeborg'''" indeholder digtcyklussen følgende digte:
  
Vandenes drot, der endnu slår
+
=== ''Gudenå'' ===
  
Med sælsom magt sine strenge.
+
''Du skovkranste stille, du spejlblanke å,''
  
 +
''hvor bægene og birkene sig dukke,''
  
Slægt efter slægt har lyttet til
+
''vi hilse din vove, den skjønneste vi så''
  
Strengelegen og sangen,
+
''hvor åkandebladene sig vugge!''
  
End ådybets dæmpede harpespil
 
  
Med trolddom tager fangen.
+
''Vi hilse dig skovklædtebred, der sig snoer''
  
 +
''dybt ind under skovens svale skygge,''
  
Dog ej i travlhed og ej ved dag
+
''hvor ørnebregnen knejser og [[Elletrunterne|elletrunten]] gror''
  
Kan Nøkkens harpe du høre,
+
''og solsort og drossel rede bygge''
  
Ej heller i et højrøstet lag
 
  
Dens tone nå dit øre.
+
''Som de vil vi prise din skønhed i sang,''
  
 +
''når henad dit blanke løb vi sejle''
  
Men glider din båd ad åen ned
+
''o lær os: så tyst som din vove gå vor gang''
  
En sommerkvæld mild og stille,
+
''og lidt af himlens klare fred at spejle''.
  
Når skovene trindtom ånde fred,
+
== Fantasus, 1896 ==
  
- da hører du Nøkken spille.
+
Ved indvielsen af [[Silkeborg Håndværkerforening]]s nyopførte bygning 21. marts 1896 åbnedes den første teatersæson  med en prolog, som var forfattet af Caroline Petersen: Fantasus, to bagateller, hvorefter der blev opført et hjemstavnsstykke af [[Edv. Egeberg]]: En Wandgang paa Hattenæs.
  
[Kategori:Personer|Petersen, Caroline]]
+
[[Kategori:Personer|Petersen, Caroline]]
 
[[Kategori:Forfattere|Petersen, Caroline]]
 
[[Kategori:Forfattere|Petersen, Caroline]]

Nuværende version fra 20. aug 2012, 09:43

Caroline Petersen fotograferet i 1905.

Caroline Mariane Petersen (1848-1927) voksede op på Sjælland og gennemførte som ung et lærerindekursus på N. Zahles kvindeseminarium. Derefter oprettede hun en privatskole i Slagelse. Hun kom imidlertid ikke til at virke der så længe, idet hun blev gift med Frederik Christian Friis Petersen, der netop var blevet udnævnt til postmester i Mariager. I 1889 overtog Fr. Petersen postmesterembedet i Silkeborg med bolig i den gamle hovedgård, hvor postvæsenet holdt til.

Omkring 1915 blev Fr. Petersen pensioneret og parret flyttede til Villa Åbo (Åhavevej 55).

Caroline Petersen var meget aktiv i lokalsamfundet. Hun oprettede således en lokalforening af "Danske Kvinders Forsvarsforening", og var dens formand indtil foreningens opløsning. Desuden var hun formand for Sønderjysk Samfund i Silkeborg og for Foreningen til Dyrenes Bekyttelse og aktiv i bestyrelsen for Dronning Louises Asyl.

Lokal forfatter og digter

Hun slog sit navn fast som lokal forfatter og digter.

Digt: Silkeborg, 1892 og 1895

18. maj 1892 præsenterede Silkeborg og Omegns Avis et bud på, hvordan et byvåben kunne se ud. Ideen til våbnets detaljer var givet af maler C. P. Hansen, mens tegningen var udført af kunstmaler L. Rastrup, som en tolkning af et digt skrevet af Caroline Petersen. Digtet indgik i 1895 i værket "Fra Silkeborg til Himmelbjærget". Digt-cyclus af Caroline Petersen.

Nøkken hviler ved åens bred

Hans tanker fare så vide

Århundreder her i skvens fred

Han så som voverne glide


Grant han mindes, da Erik Mus

Under seljepilenes skygge

Borgen, der længst nu ligger i grus

'Med vold og grav lod bygge


Han så dens gyldne fløj og spir

Nyfødt' i solen at lue

Og lo i skægget, da navn og zir

Den fik efter bispens hue.


Han så først mangen munk og præst,

Så riddernes muntre skare

Til messe og til jagt og fest

Ad åens vande fare.


Tiderne svandt. Da hørte en dag

Nøkken en underlig brusen,

Snart som et vandfalds vældige brag,

Snart som et stormvejrs susen.


Sluser blev gravet og broer lagt

Til færdsel for oven og neden,

"Hvem" - tænkte han - "vover så med magt

At trænge ind i mit Eden?"


Men larmen tog til: sig hus ved hus

Nær åen og søen rejste

Og snart en by med sus og dus,

Hvor birkene groede, knejste.


Tværs over åen jernbanefart

På dens vande roning og sejlen

Og fløjten hver time på dagen snart

Af den store dampfugl "Hjejlen"!


End byen vokser fra år til år,

Dens larm dog ej kan fortrænge

Vandenes drot, der endnu slår

Med sælsom magt sine strenge.


Slægt efter slægt har lyttet til

Strengelegen og sangen,

End ådybets dæmpede harpespil

Med trolddom tager fangen.


Dog ej i travlhed og ej ved dag

Kan Nøkkens harpe du høre,

Ej heller i et højrøstet lag

Dens tone nå dit øre.


Men glider din båd ad åen ned

En sommerkvæld mild og stille,

Når skovene trindtom ånde fred,

- da hører du Nøkken spille.

Fra Silkeborg til Himmelbjærget. Digt-cyclus, 1895

I maj 1895 fik Caroline Petersen udgivet "Fra Silkeborg til Himmelbjærget. Digt-cyclus", som var tænkt som en slags jubilæumsskrift eller hyldestskrift til Silkeborg, der kunne fejre sit 50 års jubilæum, fordi det i september 1845 blev indstillet, at der skulle oprettes en handelsplads.

Værket har helt klart også de mange turister som målgruppe, idet det er forsynet et tillæg med ....

Foruden ovenstående digt "Silkeborg" indeholder digtcyklussen følgende digte:

Gudenå

Du skovkranste stille, du spejlblanke å,

hvor bægene og birkene sig dukke,

vi hilse din vove, den skjønneste vi så

hvor åkandebladene sig vugge!


Vi hilse dig skovklædtebred, der sig snoer

dybt ind under skovens svale skygge,

hvor ørnebregnen knejser og elletrunten gror

og solsort og drossel rede bygge


Som de vil vi prise din skønhed i sang,

når henad dit blanke løb vi sejle

o lær os: så tyst som din vove gå vor gang

og lidt af himlens klare fred at spejle.

Fantasus, 1896

Ved indvielsen af Silkeborg Håndværkerforenings nyopførte bygning 21. marts 1896 åbnedes den første teatersæson med en prolog, som var forfattet af Caroline Petersen: Fantasus, to bagateller, hvorefter der blev opført et hjemstavnsstykke af Edv. Egeberg: En Wandgang paa Hattenæs.