Forskel mellem versioner af "Caroline Petersen"
(→Digt: Silkeborg, 1892 og 1895) |
(→Digt: Silkeborg, 1892 og 1895) |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
''Nøkken hviler ved åens bred | ''Nøkken hviler ved åens bred | ||
| − | Hans tanker fare så vide | + | ''Hans tanker fare så vide'' |
| − | Århundreder her i skovens fred | + | ''Århundreder her i skovens fred'' |
| − | Han så som voverne glide'' | + | ''Han så som voverne glide'' |
| − | Grant han mindes, da Erik Mus | + | ''Grant han mindes, da Erik Mus'' |
| − | Under seljepilenes skygge | + | ''Under seljepilenes skygge'' |
| − | Borgen, der længst nu ligger i grus | + | ''Borgen, der længst nu ligger i grus'' |
| − | Med vold og grav lod bygge | + | 'Med vold og grav lod bygge'' |
| − | Han så dens gyldne fløj og spir | + | ''Han så dens gyldne fløj og spir'' |
| − | Nyfødt' i solen at lue | + | ''Nyfødt' i solen at lue'' |
| − | Og lo i skægget, da navn og zir | + | ''Og lo i skægget, da navn og zir'' |
| − | Den fik efter bispens hue. | + | ''Den fik efter bispens hue.'' |
| − | Han så først mangen munk og præst, | + | ''Han så først mangen munk og præst,'' |
| − | Så riddernes muntre skare | + | ''Så riddernes muntre skare'' |
| − | Til messe og til jagt og fest | + | ''Til messe og til jagt og fest'' |
| − | Ad åens vande fare. | + | ''Ad åens vande fare.'' |
| − | Tiderne svandt. Da hørte en dag | + | ''Tiderne svandt. Da hørte en dag'' |
| − | Nøkken en underlig brusen, | + | ''Nøkken en underlig brusen,'' |
| − | Snart som et vandfalds vældige brag, | + | ''Snart som et vandfalds vældige brag,'' |
| − | Snart som et stormvejrs susen. | + | ''Snart som et stormvejrs susen.'' |
| − | Sluser blev gravet og broer lagt | + | ''Sluser blev gravet og broer lagt'' |
| − | Til færdsel for oven og neden, | + | ''Til færdsel for oven og neden,'' |
| − | "Hvem" - tænkte han - "vover så med magt | + | "Hvem" - tænkte han - "vover så med magt'' |
| − | At trænge ind i mit Eden?" | + | ''At trænge ind i mit Eden?"'' |
| − | Men larmen tog til: sig hus ved hus | + | ''Men larmen tog til: sig hus ved hus |
| − | Nær åen og søen rejste | + | ''Nær åen og søen rejste |
| − | Og snart en by med sus og dus, | + | ''Og snart en by med sus og dus, |
| − | Hvor birkene groede, knejste. | + | ''Hvor birkene groede, knejste. |
| − | Tværs over åen jernbanefart | + | ''Tværs over åen jernbanefart |
| − | På dens vande roning og sejlen | + | ''På dens vande roning og sejlen |
| − | Og fløjten hver time på dagen snart | + | ''Og fløjten hver time på dagen snart |
| − | Af den store dampfugl "Hjejlen"! | + | ''Af den store dampfugl "Hjejlen"! |
| − | End byen vokser fra år til år, | + | ''End byen vokser fra år til år,'' |
| − | Dens larm dog ej kan fortrænge | + | ''Dens larm dog ej kan fortrænge'' |
| − | Vandenes drot, der endnu slår | + | ''Vandenes drot, der endnu slår'' |
| − | Med sælsom magt sine strenge. | + | ''Med sælsom magt sine strenge.'' |
| − | Slægt efter slægt har lyttet til | + | ''Slægt efter slægt har lyttet til |
| − | Strengelegen og sangen, | + | ''Strengelegen og sangen,'' |
| − | End ådybets dæmpede harpespil | + | ''End ådybets dæmpede harpespil'' |
| − | Med trolddom tager fangen. | + | ''Med trolddom tager fangen.'' |
| − | Dog ej i travlhed og ej ved dag | + | ''Dog ej i travlhed og ej ved dag'' |
| − | Kan Nøkkens harpe du høre, | + | ''Kan Nøkkens harpe du høre,'' |
| − | Ej heller i et højrøstet lag | + | ''Ej heller i et højrøstet lag'' |
| − | Dens tone nå dit øre. | + | ''Dens tone nå dit øre.'' |
| − | Men glider din båd ad åen ned | + | ''Men glider din båd ad åen ned'' |
| − | En sommerkvæld mild og stille, | + | ''En sommerkvæld mild og stille,'' |
| − | Når skovene trindtom ånde fred, | + | ''Når skovene trindtom ånde fred,'' |
| − | - da hører du Nøkken spille. | + | ''- da hører du Nøkken spille.'' |
== Fantasus, 1896 == | == Fantasus, 1896 == | ||
Versionen fra 16. jul 2012, 21:18
Caroline Mariane Petersen (1848-) var gift med postmester Frederik Christian Friis Petersen, og kom til Silkeborg i 1886.
Hun slog sit navn fast som lokal forfatter og digter.
Digt: Silkeborg, 1892 og 1895
18. maj 1892 præsenterede Silkeborg og Omegns Avis et bud på, hvordan et byvåben kunne se ud. Ideen til våbnets detaljer var givet af maler C. P. hansen, mens tegningen var udført af kunstmaler L. Rastrup, som en tolkning af et digt skrevet af Caroline Petersen. Digtet indgik i 1895 i værket "Fra Silkeborg til Himmelbjærget". Digt-cyclus af Caroline Petersen.
Nøkken hviler ved åens bred
Hans tanker fare så vide
Århundreder her i skovens fred
Han så som voverne glide
Grant han mindes, da Erik Mus
Under seljepilenes skygge
Borgen, der længst nu ligger i grus
'Med vold og grav lod bygge
Han så dens gyldne fløj og spir
Nyfødt' i solen at lue
Og lo i skægget, da navn og zir
Den fik efter bispens hue.
Han så først mangen munk og præst,
Så riddernes muntre skare
Til messe og til jagt og fest
Ad åens vande fare.
Tiderne svandt. Da hørte en dag
Nøkken en underlig brusen,
Snart som et vandfalds vældige brag,
Snart som et stormvejrs susen.
Sluser blev gravet og broer lagt
Til færdsel for oven og neden,
"Hvem" - tænkte han - "vover så med magt
At trænge ind i mit Eden?"
Men larmen tog til: sig hus ved hus
Nær åen og søen rejste
Og snart en by med sus og dus,
Hvor birkene groede, knejste.
Tværs over åen jernbanefart
På dens vande roning og sejlen
Og fløjten hver time på dagen snart
Af den store dampfugl "Hjejlen"!
End byen vokser fra år til år,
Dens larm dog ej kan fortrænge
Vandenes drot, der endnu slår
Med sælsom magt sine strenge.
Slægt efter slægt har lyttet til
Strengelegen og sangen,
End ådybets dæmpede harpespil
Med trolddom tager fangen.
Dog ej i travlhed og ej ved dag
Kan Nøkkens harpe du høre,
Ej heller i et højrøstet lag
Dens tone nå dit øre.
Men glider din båd ad åen ned
En sommerkvæld mild og stille,
Når skovene trindtom ånde fred,
- da hører du Nøkken spille.
Fantasus, 1896
Ved indvielsen af Silkeborg Håndværkerforening nyopførte bygning 21. marts 1896 åbnedes den første teatersæson med en prolog, som var forfattet af Caroline Petersen: Fantasus, to bagateller, hvorefter der blev opført et hjemstavnsstykke af Edv. Egeberg: En Wandgang paa Hattenæs.
