Silkeborg blev oprettet som handelsplads ved to kongelige resolutioner af 15. december 1845 og 7. januar 1846. Disse afstak retningslinjerne for den nye handelsplads Silkeborg. Bag resolutionerne stod en kommission bestående af tre fremtrædende embedsmænd fra centraladministrationen – [[Michael Lange]], [[Gottfred Garlieb]] og [[Iver Johan Unsgaard]]. Før handelspladsen fik et egentligt kommunalt væsen fungerede administratoren for [[Silkeborg Hovedgård]] som den lokale sagsbehandler for kommissionen og om nødvendigt som politiinspektør.
Ved et regulativ af 20. marts 1855 blev Silkeborg Handelsplads organiseret som en selvstændig kommune og 13. juni kunne det første kommunalvalg afholdes. Det var herefter den kongeligt udnævnte birkedommer, der førte forsædet i kommunalbestyrelsen, som derudover bestod af seks folkevalgte. Den første kommunalbestyrelse bestod af følgende mænd: fabriksejer [[Michael Drewsen]], købmand [[Johs. Nerger]], godsforvalter [[Johan Henrik Bindesbøll]], gæstgiver [[Johan C. Carl Keller]], gæstgiver [[Niels C. Schou]] og købmand [[Robert Jones]].
Ifølge lov af 7. april 1899 blev Silkeborg købstad ved årsskiftet i 1899/1900. Først da ser vi titlen "borgmester", som birkedommeren dog på dette tidspunkt stadig var indehaver af.
Parti: A
'''[[Ernst Thomsen]]''' (1921-2011) (arkitekt)
Embedsperiode: 1966-1986.
Parti: A
'''[[Jørn Würtz]]''' (1944-) (ekspeditionssekretær)Embedsperiode: 1986-20022001.
Parti: A
'''[[Jens Erik Jørgensen]]''' (1942-) (lektor)Embedsperiode: 2002-2009.
Parti: C
'''[[Hanne Bæk Olsen]]''' (1956-)
Embedsperiode: 2010-2013.Parti: A '''[[Steen Vindum]]''' (1967-)Embedsperiode: 2014-2021.Parti: V '''[[Helle Gade]]''' (1971-)Embedsperiode: 2022-
Parti: A