Arnakke-kilden

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Kilden

Arnakke-kildens anlæg

På sydsiden af Ørnsø, der igen er beliggende i Silkeborgs sydvestlige ende, møder grundvandspejlet jordoverfladen. Derfor springer grundvandet her flere steder frem af jorden i varierende mængde.Særlig markant i den forbindelse er Arnakke-kilden, der springer ved foden af Arnakke-højen,som skråner ned mod Ørnsø. Kilden anslås hvert døgn at sende ca. 750.000 literblødt, rent vand op fra jordens indre. Vandet har en hårdhedsgrad på 5,9.Vandet fra Arnakke-kilden er karakteristisk ved at være meget jernholdig.

Menneskets udnyttelse af kilden

I 1883 oprettedes pga. kilden Silkeborg Vandkuranstalt.

I 1968 begyndte Neptun Bryggeriet i Silkeborg at producere en mineralvand baseret på Arnakke-kilden. Tankvogne hentede vandet og transporterede det til bryggeriet, hvor overskydende jern blev fjernet, hvorefter det blev tappet på flasker.

I 1976 begyndte Neptun Bryggeriet at tappe flasker til Bryggeriet Carlsberg sideløbende med egenproduktionen. Tre år forinden var Neptun Bryggeriet blevet solgt til De forenede Bryggerier.

I 1990 lukkede Carlsberg Neptun Bryggeriet men produktionen af Mineralvand er fortsat. I år 1999 tappede Carlsberg 14.655 kubikmeterkildevand. Mængden er siden dalet og var i år 2011 5495 kubikmeter.