Forskel mellem versioner af "Arbejdernes Brugsforening"
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Nygade 41 (1900-1912), ejendommen på hjørnet af Søndergade og Nygade (1912-1920), ejendommen på hjørnet af Søndergade og Møllegade (1920-1928), Søndergade 40 (1928-1975)og Søtorvet som Kvickly (fra 1975). Silkeborg Brugsforening boede til leje frem til 1928, hvor foreningen købte ejendommen på Søndergade. | Nygade 41 (1900-1912), ejendommen på hjørnet af Søndergade og Nygade (1912-1920), ejendommen på hjørnet af Søndergade og Møllegade (1920-1928), Søndergade 40 (1928-1975)og Søtorvet som Kvickly (fra 1975). Silkeborg Brugsforening boede til leje frem til 1928, hvor foreningen købte ejendommen på Søndergade. | ||
| − | Silkeborg Brugsforeningen etablerede to filialer: På Landlystvej (Baggesensvej) i 1935 og på Århusbakken i 1948. Filialen på Århusbakken er i dag en dagligbrugs, mens filialen i Sydbyen for mange år siden er afhændet. | + | Silkeborg Brugsforeningen etablerede to filialer: På [[Landlystvej]] (Baggesensvej) i 1935 og på Århusbakken i 1948. Filialen på [[Århusbakken]] er i dag en dagligbrugs, mens filialen i Sydbyen for mange år siden er afhændet. |
| − | Silkeborg Brugsforening blev i 1960 sammensluttet med Alderslyst Brugsforening (1919-1960)under det nye navn, Silkeborg og Omegns Brugsforening. Den nye forening kunne imidlertid ikke magte tidens store udfordringer alene, og valgte derfor i 1963 at gå ind i bybrugsernes landsdækkende HB-kæde (Hovedstadens Brugsforening). Tilslutningen til HB betød, at den lokale brugsforening måtte | + | Silkeborg Brugsforening blev i 1960 sammensluttet med [[Alderslyst Brugsforening]] (1919-1960)under det nye navn, Silkeborg og Omegns Brugsforening. Den nye forening kunne imidlertid ikke magte tidens store udfordringer alene, og valgte derfor i 1963 at gå ind i bybrugsernes landsdækkende HB-kæde (Hovedstadens Brugsforening). Tilslutningen til HB betød, at den lokale brugsforening måtte nedtone samarbejdet med [[arbejderkooperationen i Silkeborg]], idet beslutningsprocesserne i højere grad gik via København. |
| − | Et af formålene med at gå ind i HB var ønsket om et større og mere moderne supermarked. Denne butik blev imidlertid først en realitet i 1975/76 på Søtorvet i form af Kvickly. | + | Et af formålene med at gå ind i HB var ønsket om et større og mere moderne supermarked. Denne butik blev imidlertid først en realitet i 1975/76 på Søtorvet i form af [[Kvickly]]. |
Litteratur: | Litteratur: | ||
Versionen fra 5. feb 2009, 11:45
Arbejdernes Brugsforening åbnede den 19. juli 1900 i Nygade 41. Aktive socialdemokrater var grundlaget for foreningen, men den var åben for alle, hvilket markant blev signaleret ved navneændringen i 1907 til Silkeborg Brugsforening. Forretningen har haft til huse på følgende lokaliteter: Nygade 41 (1900-1912), ejendommen på hjørnet af Søndergade og Nygade (1912-1920), ejendommen på hjørnet af Søndergade og Møllegade (1920-1928), Søndergade 40 (1928-1975)og Søtorvet som Kvickly (fra 1975). Silkeborg Brugsforening boede til leje frem til 1928, hvor foreningen købte ejendommen på Søndergade.
Silkeborg Brugsforeningen etablerede to filialer: På Landlystvej (Baggesensvej) i 1935 og på Århusbakken i 1948. Filialen på Århusbakken er i dag en dagligbrugs, mens filialen i Sydbyen for mange år siden er afhændet.
Silkeborg Brugsforening blev i 1960 sammensluttet med Alderslyst Brugsforening (1919-1960)under det nye navn, Silkeborg og Omegns Brugsforening. Den nye forening kunne imidlertid ikke magte tidens store udfordringer alene, og valgte derfor i 1963 at gå ind i bybrugsernes landsdækkende HB-kæde (Hovedstadens Brugsforening). Tilslutningen til HB betød, at den lokale brugsforening måtte nedtone samarbejdet med arbejderkooperationen i Silkeborg, idet beslutningsprocesserne i højere grad gik via København. Et af formålene med at gå ind i HB var ønsket om et større og mere moderne supermarked. Denne butik blev imidlertid først en realitet i 1975/76 på Søtorvet i form af Kvickly.
Litteratur: Keld Dalsgaard Larsen: Arbejderkooperationens historie - set fra Silkeborg (1983)
Keld Dalsgaard Larsen: Lokal arbejderkooperation. Fokus og refleksion (i Arbejderhistorie 2003 nr. 4).
