Forskel mellem versioner af "Arbejdernes Andels-Boligforening"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Arbejdernes Andelsboligforening (AAB) blev stiftet på et møde den 9. september 1940. Baggrunden var ny boliglovgivning fra 1938 og et massivt boligbehov i Silkeborg. Initiativtagerne var heller ikke uvidende om, at boligbyggeriet ville give arbejde til en række håndværksfag og arkitekter. | Arbejdernes Andelsboligforening (AAB) blev stiftet på et møde den 9. september 1940. Baggrunden var ny boliglovgivning fra 1938 og et massivt boligbehov i Silkeborg. Initiativtagerne var heller ikke uvidende om, at boligbyggeriet ville give arbejde til en række håndværksfag og arkitekter. | ||
| − | Arbejdernes Andelsboligforening gik straks i gang med arbejdet, og foreningens første byggeri blev "Lyngsøgård", Frederiksberggade 64-68 og Bryndumsvej 2-10C, som stod færdig i 1941-42. Herefter gik det slag i slag med store og meget forskelligartet byggeri. Blandt andet blokbyggeri og rækkehuse på Århusbakken og en række afdelinger i Sydbyen. De første årtier holdt | + | Arbejdernes Andelsboligforening gik straks i gang med arbejdet, og foreningens første byggeri blev "Lyngsøgård", Frederiksberggade 64-68 og Bryndumsvej 2-10C, som stod færdig i 1941-42. Herefter gik det slag i slag med store og meget forskelligartet byggeri. Blandt andet blokbyggeri og rækkehuse på Århusbakken og en række afdelinger i Sydbyen. De første årtier holdt foreningen sig til den gamle Silkeborg Kommune, men i begyndelsen af 1960'erne gik foreningen i samarbejde med [[Arbejdernes Byggeforening]] om byggeri i [[Alderslyst]] - først enfamiliehuse i afdeling 15 ved Ringvejen ([[Nørrevang 1]]) 1961-63 og dernæst storbyggeriet med afdeling 18 ved Resedavej og Lupinvej ([[Nørrevang 2]]) 1968-1970. |
| + | Sigtet var hele tiden at sikre almindelige mennesker gode og tidssvarende boliger til en rimelig penge. | ||
| − | Arbejdernes Andelsboligforening blev hurtigt sammen med Arbejdernes Byggeforening de store bygherre i Silkeborg. | + | Arbejdernes Andelsboligforening blev hurtigt sammen med Arbejdernes Byggeforening de store bygherre i Silkeborg. |
| + | |||
| + | Arbejdernes Andelsboligforening - i lighed med Arbejdernes Byggeforening - opførte en række børneinstitutioner i tilknytning til boligbyggerierne. Disse institutioner er siden overgået til kommunal drift. | ||
Arbejdernes Andelsboligforening var en aktiv deltager i [[arbejderkooperationen i Silkeborg]]. Godt anført af [[Thorkild Jørgensen]], som var foreningens formand i årene 1943-1946, og dernæst foreningens først og med tiden legendariske forretningsfører i årene 1946-1975. | Arbejdernes Andelsboligforening var en aktiv deltager i [[arbejderkooperationen i Silkeborg]]. Godt anført af [[Thorkild Jørgensen]], som var foreningens formand i årene 1943-1946, og dernæst foreningens først og med tiden legendariske forretningsfører i årene 1946-1975. | ||
Versionen fra 6. feb 2009, 22:25
Arbejdernes Andelsboligforening (AAB) blev stiftet på et møde den 9. september 1940. Baggrunden var ny boliglovgivning fra 1938 og et massivt boligbehov i Silkeborg. Initiativtagerne var heller ikke uvidende om, at boligbyggeriet ville give arbejde til en række håndværksfag og arkitekter.
Arbejdernes Andelsboligforening gik straks i gang med arbejdet, og foreningens første byggeri blev "Lyngsøgård", Frederiksberggade 64-68 og Bryndumsvej 2-10C, som stod færdig i 1941-42. Herefter gik det slag i slag med store og meget forskelligartet byggeri. Blandt andet blokbyggeri og rækkehuse på Århusbakken og en række afdelinger i Sydbyen. De første årtier holdt foreningen sig til den gamle Silkeborg Kommune, men i begyndelsen af 1960'erne gik foreningen i samarbejde med Arbejdernes Byggeforening om byggeri i Alderslyst - først enfamiliehuse i afdeling 15 ved Ringvejen (Nørrevang 1) 1961-63 og dernæst storbyggeriet med afdeling 18 ved Resedavej og Lupinvej (Nørrevang 2) 1968-1970. Sigtet var hele tiden at sikre almindelige mennesker gode og tidssvarende boliger til en rimelig penge.
Arbejdernes Andelsboligforening blev hurtigt sammen med Arbejdernes Byggeforening de store bygherre i Silkeborg.
Arbejdernes Andelsboligforening - i lighed med Arbejdernes Byggeforening - opførte en række børneinstitutioner i tilknytning til boligbyggerierne. Disse institutioner er siden overgået til kommunal drift.
Arbejdernes Andelsboligforening var en aktiv deltager i arbejderkooperationen i Silkeborg. Godt anført af Thorkild Jørgensen, som var foreningens formand i årene 1943-1946, og dernæst foreningens først og med tiden legendariske forretningsfører i årene 1946-1975.
Litteratur:
Arbejdernes Andels-Boligforening Silkeborg 1940-1980 (1980)
Keld Dalsgaard Larsen: Arbejderkooperationens historie - set fra Silkeborg (1983)
Hjemmeside: http://www.aab-silkeborg.dk
