Forskel mellem versioner af "Arbejderkooperationen i Silkeborg"
(Siden blev oprettet: Silkeborg var landskendt for sin store arbejderkooperation i 1900-tallet. I Silkeborg har der været talrige store og små kooperative virksomheder. Nogle levede længe - andre ...) |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Silkeborg var landskendt for sin store arbejderkooperation i 1900-tallet. I Silkeborg har der været talrige store og små kooperative virksomheder. Nogle levede længe - andre ganske kort. | + | Silkeborg var landskendt for sin store arbejderkooperation i 1900-tallet. I Silkeborg har der været talrige store og små kooperative virksomheder. Nogle levede længe - andre ganske kort. Den lokale arbejderkooperations historie kan deles ind i tre perioder. |
| − | + | ||
| − | Den lokale arbejderkooperations historie kan deles ind i tre perioder. | + | |
Perioden ca. 1900-1942 | Perioden ca. 1900-1942 | ||
| − | De tre markante kooperative initiativer i denne periode var Arbejdernes Brugsforening (oprettet 1900) og Arbejdernes | + | De tre markante kooperative initiativer i denne periode var [[Arbejdernes Brugsforening]] (oprettet 1900) og [[Arbejdernes Fællesbageri]] (1908-1980/82) og [[Mejeriet Stassano]] (overtaget i 1942). |
Perioden 1942-1972 | Perioden 1942-1972 | ||
| − | Denne periode står i bygningskooperationens tegn. Udgangspunktet var i høj grad to lokale boligforeninger: Arbejdernes Andels Boligforening, AAB (oprettet 1940) og Arbejdernes Boligforening i Alderslyst, AB (oprettet i 1941). Det gav naturlig baggrund for en række kooperative håndværksvirksomheder: Gartnernes Anlægsforretning (1942-1957), Malernes Andelsforretning (oprettet 1943), Tømrernes kooperative Forretning (oprettet 1945), Murernes Andelsforretning (senere JME-Silkeborg, 1945-1972), Arbejdernes cooperative Entreprenørforretning (oprettet 1946), Blikas (1946-1969) og Elco (1948-1972). I forlængelse af byggekooperationen blev der også etableret et kooperativt arkitektkontor, Dansk Arkitekt og | + | Denne periode står i bygningskooperationens tegn. Udgangspunktet var i høj grad to lokale boligforeninger: [[Arbejdernes Andels Boligforening]], AAB (oprettet 1940) og [[Arbejdernes Boligforening]] i Alderslyst, AB (oprettet i 1941). Det gav naturlig baggrund for en række kooperative håndværksvirksomheder: Gartnernes Anlægsforretning (1942-1957), [[Malernes Andelsforretning]] (oprettet 1943), Tømrernes kooperative Forretning (oprettet 1945), Murernes Andelsforretning (senere [[JME-Silkeborg]], 1945-1972), Arbejdernes cooperative Entreprenørforretning (oprettet 1946), Blikas (1946-1969) og Elco (1948-1972). I forlængelse af byggekooperationen blev der også etableret et kooperativt arkitektkontor, [[Dansk Arkitekt og Ingeniørkontor af 1945]] (DAI). |
Det kooperative Fællesråd i Silkeborg blev etableret i 1942 og var i mange år et dynamisk koordinerende organ for Silkeborgs arbejderkooperation. | Det kooperative Fællesråd i Silkeborg blev etableret i 1942 og var i mange år et dynamisk koordinerende organ for Silkeborgs arbejderkooperation. | ||
Perioden fra 1972 | Perioden fra 1972 | ||
| − | JME-Silkeborg gik konkurs i 1972, og det fik katastrofale følger for Silkeborg-kooperationen, og dens status og position blev aldrig den samme herefter. Blandt håndværksvirksomhederne overlevede kun Malernes Andelsforretning, mens de øvrige gik ind eller blev opslugt af søstervirksomheder i andre byer. | + | JME-Silkeborg gik konkurs i 1972, og det fik katastrofale følger for Silkeborg-kooperationen, og dens status og position blev aldrig den samme herefter. Blandt håndværksvirksomhederne overlevede kun Malernes Andelsforretning, mens de øvrige gik ind eller blev opslugt af søstervirksomheder i andre byer. Fællesbageriet og Mejeriet Stassano måtte også dreje nøglen. |
| − | Arbejderkooperationen i Silkeborg gik fra at være noget helt særligt til at være ordinær. Der er fortsat flere kooperative virksomheder i Silkeborg. F.eks. de to boligforeninger, DAI og som nyankommen i Silkeborg, Arbejdernes Landsbank. | + | Arbejderkooperationen i Silkeborg gik fra at være noget helt særligt til at være ordinær. Der er fortsat flere kooperative virksomheder i Silkeborg. F.eks. de to boligforeninger, DAI og som nyankommen i Silkeborg, Arbejdernes Landsbank. Kvickly i Silkeborg er fortsat en driftig lokal virksomhed med historiske aner tilbage til Arbejdernes Brugsforening. |
Andet | Andet | ||
| − | Til den lokale kooperative kreds hørte også initiativer som Forsamlingsbygningen Sønderport (1940-1975)og Silkeborg kooperative Husmoderforening (1946-1981). Derimod plejer man ikke at regne den socialdemokratiske dagspresse til kooperationen. | + | Til den lokale kooperative kreds hørte også initiativer som [[Forsamlingsbygningen Sønderport]] (1940-1975)og [[Silkeborg kooperative Husmoderforening]] (1946-1981). Derimod plejer man ikke at regne den socialdemokratiske dagspresse til kooperationen. |
Begreber | Begreber | ||
Versionen fra 5. feb 2009, 10:56
Silkeborg var landskendt for sin store arbejderkooperation i 1900-tallet. I Silkeborg har der været talrige store og små kooperative virksomheder. Nogle levede længe - andre ganske kort. Den lokale arbejderkooperations historie kan deles ind i tre perioder.
Perioden ca. 1900-1942
De tre markante kooperative initiativer i denne periode var Arbejdernes Brugsforening (oprettet 1900) og Arbejdernes Fællesbageri (1908-1980/82) og Mejeriet Stassano (overtaget i 1942).
Perioden 1942-1972
Denne periode står i bygningskooperationens tegn. Udgangspunktet var i høj grad to lokale boligforeninger: Arbejdernes Andels Boligforening, AAB (oprettet 1940) og Arbejdernes Boligforening i Alderslyst, AB (oprettet i 1941). Det gav naturlig baggrund for en række kooperative håndværksvirksomheder: Gartnernes Anlægsforretning (1942-1957), Malernes Andelsforretning (oprettet 1943), Tømrernes kooperative Forretning (oprettet 1945), Murernes Andelsforretning (senere JME-Silkeborg, 1945-1972), Arbejdernes cooperative Entreprenørforretning (oprettet 1946), Blikas (1946-1969) og Elco (1948-1972). I forlængelse af byggekooperationen blev der også etableret et kooperativt arkitektkontor, Dansk Arkitekt og Ingeniørkontor af 1945 (DAI). Det kooperative Fællesråd i Silkeborg blev etableret i 1942 og var i mange år et dynamisk koordinerende organ for Silkeborgs arbejderkooperation.
Perioden fra 1972
JME-Silkeborg gik konkurs i 1972, og det fik katastrofale følger for Silkeborg-kooperationen, og dens status og position blev aldrig den samme herefter. Blandt håndværksvirksomhederne overlevede kun Malernes Andelsforretning, mens de øvrige gik ind eller blev opslugt af søstervirksomheder i andre byer. Fællesbageriet og Mejeriet Stassano måtte også dreje nøglen. Arbejderkooperationen i Silkeborg gik fra at være noget helt særligt til at være ordinær. Der er fortsat flere kooperative virksomheder i Silkeborg. F.eks. de to boligforeninger, DAI og som nyankommen i Silkeborg, Arbejdernes Landsbank. Kvickly i Silkeborg er fortsat en driftig lokal virksomhed med historiske aner tilbage til Arbejdernes Brugsforening.
Andet
Til den lokale kooperative kreds hørte også initiativer som Forsamlingsbygningen Sønderport (1940-1975)og Silkeborg kooperative Husmoderforening (1946-1981). Derimod plejer man ikke at regne den socialdemokratiske dagspresse til kooperationen.
Begreber
På dansk har vi to betegnelser for kooperation - andelsbevægelse og kooperation (arbejderkooperation). Hovedreglen er, at andelsbevægelsen rummer landbrugets og landboernes kooperative virksomheder (andelsmejerier, brugsforeninger, foderstofsforeninger osv.), mens (arbejder-)kooperationen rummer byens og arbejderens kooperative virksomheder. Arbejderkooperationen føler sig historisk set knyttet til den socialdemokratiske arbejderbevægelse. Der tales ligefrem om den tredje streng (de tre strenge er i den sammenhæng partiet Socialdemokratiet, fagbevægelsen og arbejderkooperationen).
Litteratur
Keld Dalsgaard Larsen: Arbejderkooperationens historie - set fra Silkeborg (1983)
Keld Dalsgaard Larsen: Lokal arbejderkooperation. Fokus og refleksion (i Arbejderhistorie 2003 nr. 4).
