Ørnsø Hvilehjem

Fra WikiSilkeborg
Version fra 21. dec 2012, 00:57 af Søren Kristensen (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Ørnsø Hvilehjem er en af de ældre bygninger i Silkeborg, som oprindeligt blev bygget som pensionat omkring 1890. I folkemunde er bygningen Gjessøvej 43-47 mest kendt som Ørnsø Hvilehjem, da det fungerede som sådan fra 1. oktober 1949 til slutningen af 1983.

Det var teglværksejer Chr. Christiansen, som ejede Ørnsø Pensionat i starten af 1890´erne. Hans kone, Marie Christiansen, var pensionatværtinde. Hun sørgede for gæsterne, som hovedsageligt boede på Ørnsø Pensionat, fordi det var billigere end at bo på Silkeborg Bad.

Ørnsø Pensionat fungerede frem til staten af 1930´erne. I 1935 købte Ungdomsskolen Kornmod´s unge forstander Stig B. Skole Ørnsø Pensionat med det formål at drive efterskole. Men tilstrømningen af elever til præliminærkurser og efterskolen samt senere realskole og studenterkursus på skolen i midtbyen gjorde, at bygningerne is stedet kom til at fungere som skolehjem, nu med navnet "Kornmod Ørnsø".

I forsommeren 1941 sælger Stig B. Skole bygningen videre til Morten Haumai, der indrettede efterskole i bygningen.

I 1949 køber Jens og Inger Simmelsgaard bygningerne og starter Ørnsø Hvilehjem d. 1. oktober 1949. Inden længe boede der 30 mennesker på hvilehjemmet. I 1951 købte diakon P. Mortensgaard og hans kone en halvpart, og i 1955 trak ægteparret Simmelsgaard sig tilbage.

Mortensgaard drev herefter Ørnsø Hvilehjem i otte år frem til 1963, hvor stedet igen kom i familien Simmelsgaards eje. Jens og Ingers Simmelsgaards datter var blevet uddannet sygeplejerske, og hun flyttede sammen med sin mand, Niels Toft, ind i en nybygget bestyrervilla i haven. Denne villa ligger i dag på adresen Kroghsvej 2.

I 1974 vender Inger Simmelsgaard tilbage som bestyrerinde, da datteren og svigersønnen nu bor i Grov som følge af svigersønnens embede.

I 1974 er der 24 beboere på Hvilehjemmet. Af bl.a. brandhensyn er dette for mange, og de offentlige myndigheder kræver, at beboerantallet sættes ned til 18.

I Midtjyllands Avis d. 1. oktober 1974 beskrives beboerne som "..hovedsageligt personer, der ikke primært kan komme på de kommunale institutioner". Men det var mere end svært at få nogle af beboerne til at flytte i forbindelse med nedsættelsen af beboerantallet, og dette siger en del om sammenholdet og miljøet på stedet.

Hvis man ser den sydlige del af bygningen fra Gjessøvej, så var hvert vindue et værelse. I midten af bygningen var der en gang og på den anden side ud mod haven et tilsvarende antal værelser. Værelserne har været 7-8 kvm, så det har været meget småt med plads.

I starten 1984 går Ørnsø Hvilehjem konkurs, og i en kort periode er der husvildeboliger. Herefter køber ægteparrene Per og Bodil Mortensen samt Erling og May-Britt Thybo Ørnsø Hvilehjem på tvansauktion. De går herefter i gang med en total-renovering, og i sommeren 1985 er de fire lejligheder med mange fællesfaciliteter klar til indflytning. Idéen var at lave et semi-bofællesskab, og på forskellig vis og med forskellige beboere har Ørnsø Hvilehjem fungeret sådan siden.