Flensborgvej

Fra WikiSilkeborg
Version fra 29. jul 2010, 23:55 af Lis Thavlov (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Flensborgvej er opkaldt efter byen Flensborg i Sydslesvig og er Slesvig-Holstens tredjestørste by. Den ligger i bunden af Flensborg Fjord og umiddelbart syd for den danske grænse. Før den tyske erobring i 1864 var Flensborg en af Danmarks største byer. Byen bærer præg af at være en gammel købmandsby, samt af at have en blandet dansk-tysk historie. Indbyggertallet er i dag omkring 89.000.

Flesnborgvej forbinder Sølystvej og Nordre Ringvej, hvor den løber sammen med Kærshøjvej. Den er ganske kort og kun parcelhuse har adresse her. De er opført i midten af 1950'erne - alle oprindeligt med tilknyttet butik.

Gader med Sydslesvigske navne

Efterhånden som byen Silkeborg voksede, blev gader og veje samlet i navnegrupper for overskuelighedens skyld. Flensborgvej indgår i gruppen af gader med Sydslesvigske navne, men er som den eneste af disse veje beliggende øst for Nordre Ringvej. Disse ligger på begge sider af Kærsgårdsvej og i det gamle kolonihaveområde Hesselhøj. Ud mod Hvinningdal ligger desuden en række gader med navne på sønderjyske byer.

Disse gader er: Dannevirkevej, Duborgvej, Eidervej, Flensborgvej, Hedebyvej, Holbølvej, Husumvej, Istedvej, Ladelundsvej, Mysundevej, Risumvej, Sankelmarksvej, Slesvigvej, Slienvej og Tønningvej.


Beliggenhed: Flensborgvej er beliggende i Silkeborg, Alderslyst.