Mysundevej
Mysundevej er opkaldt efter Mysunde eller Missunde (tysk), som er en landsby på halvøen Svans i Sydslesvig, hvor der stod flere slag i krigene 1848-50 og 1864.
Slaget ved Mysunde i 1864 var Danmarks eneste afgjorte sejr på landjorden. Sejren kom tidligt i krigen og gav muligvis danskerne et falsk billede af styrkeforholdet mellem de krigsførende parter.
Mysundevej er anlagt 1969-70 og er præget af parcelhuse.
Vejen er en sidevej til Risumvej. Den nordlige ende er forbundet med Digterstien, der fører op til Østerbordingvej og Buskelundskolen.
I Vellingdalen (skolestien) mellem Karen Blixens Vej og Mysundevej lå i gammel tid en helligkilde.
Efterhånden som byen Silkeborg voksede, blev gader og veje samlet i navnegrupper for overskuelighedens skyld. Eidervej indgår i gruppen af gader med Sydslesvigske navne. Disse ligger på begge sider af Kærsgårdsvej og i det gamle kolonihaveområde Hesselhøj. Ud mod Hvinningdal ligger desuden en række gader med navne på sønderjyske byer.
Disse gader er: Dannevirkevej, Duborgvej, Eidervej, Flensborgvej, Hedebyvej, Holbølvej, Husumvej, Istedvej, Ladelundsvej, Mysundevej, Risumvej, Sankelmarksvej, Slesvigvej, Slienvej og Tønningvej.
Beliggenhed: Mysundevej er beliggende i Silkeborg, Kærsgård.