Rønne Allé

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Rønne Allé er opkaldt efter træsorten røn, som var en af de første træsorter der voksede i Danmark umiddelbart efter istiden. Træet kendes især for sine røde bær, der er ophav til ordsproget: "De er sure, sagde ræven om rønnebærrene. Den kunne ikke nå dem."

Rønne Allé er præget af parcelhuse og er blandt de 7 første villaveje, som blev blev anlagt i anden halvdel af 1950'erne.

Gader med trænavne

Efterhånden som byen Silkeborg voksede, blev gader og veje samlet i navnegrupper for overskuelighedens skyld. Fra den tidligere Gødvad Kommune arvede Silkeborg i 1941 en række gader med trænavne, og dette system er yderligere udbygget i det såkaldte Søholtkvarter.

Disse gader er: Ahorns Allé, Bøge Allé, Ege Allé, Egeparken, Egevænget, Elme Allé, Gran Allé, Granhøjvej, Gransvinget, Platanvej, Poppelvej, Poppelsvinget, Poppelvænget, Rønne Allé, Syrenvej og Tjørnevej.


Beliggenhed: Rønne Allé ligger i Silkeborg, Søholt.