Kalmus (Acorus calamus) er en gammel lægeplante, der er indført til Norden af munkene i middelalderen.
Den lever på lavt vand ved søbredder, damme, vandløb o.s.vbredden af søer og åer.
Den Kalmus er relativt sjælden plante i Danmark, men ses dog hyppigst som kulturlevn ved herregårde, gamle møller, klostre etc.
Det er derfor lidt af en sensation, at den er fundet på to steder i tæt på Silkeborg Midtby: i [[Vejlbo Mose]] og ved [[Slotsholmen]], hvor [[Silkeborg Slot]] blev anlagt i højmiddelalderen.
== Ekstern henvisning ==Læs mere om planten i [http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=3448 "FlethåndbogenFelthåndbogen"]Den har tyk jordstængel og er 60-150 cm høj. Bladene er 1-3 cm brede og bølgede ved den ene kant, linjeformede og spidse. Skaftet er trekantet og bærer en 6-10 cm lang kolbe. Kalmus har en meget karakteristisk behagelig, aromatisk lugt med citronagtige komponenter - næsten som Eu de Cologne. Variation[[Kategori: Ret ofte vegetativ uden blomst. . Kun hunplanter er til stede i Norden, og formeringen er derfor hos os udelukkende vegetativ. Planten breder sig ved hjælp af den tykke jordstængel og står oftest i tætte bestande. I Norden spredes den næppe fra lokalitet til lokalitet, men står som relikt fra tidligere plantning. I sjældne tilfælde sker mere eller mindre tilsigtet vegetativ spredning med jordbehandlingsmaskiner, samt ved aktiv udplantning.Planter]]