Arbejdernes Brugsforening

Fra WikiSilkeborg
Version fra 18. jul. 2024, 16:27 af Admin (diskussion | bidrag) Admin (diskussion | bidrag) (1 version importeret)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Arbejdernes Brugsforening åbnede den 19. juli 1900 i Nygade 41. Aktive socialdemokrater var grundlaget for foreningen, men den var åben for alle, hvilket markant blev signaleret ved navneændringen i 1907 til Silkeborg Brugsforening. Forretningen har haft til huse på følgende lokaliteter: Nygade 41 (1900-1912), ejendommen på hjørnet af Søndergade og Nygade (1912-1920), ejendommen på hjørnet af Søndergade og Møllegade (1920-1928), Søndergade 40 (1928-1975) og Søtorvet som Kvickly (fra 1976). Silkeborg Brugsforening boede til leje frem til 1928, hvor foreningen købte ejendommen på Søndergade.

Silkeborg Brugsforeningen etablerede to filialer: På Landlystvej (Baggesensvej) i 1935 og på Århusbakken i 1948. Filialen på Århusbakken er i dag en dagligbrugs, mens filialen i Sydbyen for mange år siden er afhændet.

Silkeborg Brugsforening blev i 1960 sammensluttet med Alderslyst Brugsforening (1919-1960) under det nye navn, Silkeborg og Omegns Brugsforening. Den nye forening kunne imidlertid ikke magte tidens store udfordringer alene, og valgte derfor i 1963 at gå ind i bybrugsernes landsdækkende HB-kæde (Hovedstadens Brugsforening). Tilslutningen til HB betød, at den lokale brugsforening måtte nedtone samarbejdet med arbejderkooperationen i Silkeborg, idet beslutningsprocesserne i højere grad gik via København. Et af formålene med at gå ind i HB var ønsket om et større og mere moderne supermarked. Denne butik blev imidlertid først en realitet i 1976 på Søtorvet i form af Kvickly. Med etableringen af Kvickly på Søtorvet samlede man den lokale handel på ét sted, og forretningerne i Søndergade og på Nørretorv lukkede.

Litteratur

Keld Dalsgaard Larsen: Arbejderkooperationens historie - set fra Silkeborg (1983)

Keld Dalsgaard Larsen: Lokal arbejderkooperation. Fokus og refleksion (i Arbejderhistorie 2003 nr. 4).